Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Mange i EU vil ikke med i støttekrig for NATO
Fredsbilleder... Op mod halvdelen af Englands, Spaniens og Tysklands borgere støtter ikke op bag NATOs såkaldte musketer-ed. De tre lande er splittet mellem fra 43-53 procent imod, til 40-46 procent for, ved spørgsmålet om deres eget lands militær skulle kæmpe med, hvis Rusland angreb et af sine nabolande. Også i Frankrig er et stort mindretal imod, mens opbakningen modsat er ret massiv i Holland og Polen. På den anden side af Atlanten støtter Canadas og USAs borgere op med fra 58-62 procent.
Meningsinstituttet PEW fremlagde undersøgelsen under den jublende overskrift: "NATO's Image Improves on Both Sides of Atlantic", efterfulgt af mere prosaiske "European faith in American military support largely unchanged". Tallene viser også at skillelinjen i USA ligger helt modsat af Europas, for i USA støtter et voldsomt flertal af "liberals" NATO, mens kun under halvdelen af "conservatives" er for. Undersøgelsen dækker kun de større EU-lande, så Danmark er ikke nævnt.
Undersøgelsen er lavet mens NATO-landene er ved at tilslutte sig kravet om hvad der skal blive en fordobling af de fleste landes militærbudgetter. Pt ligger de fleste lande på under 1,2 procent ligesom Danmark. Procenttallet er en meningsløse målestok, da fx Grækenland af lokale grunde bruger meget mere på militær end Danmark, men trods dette har svært ved at deltage i NATOs missioner, hvor Danmark altid villigt stiller op. Kravet om de to procent vil gøre NATO voldsomt stærkere end sine titulære modstandere, så fx Tyskland får et større militærbudget end hele Rusland.
En anden målestik for at støtte global sikkerhed er FNs fredsbevarende styrker, hvor Danmark tidligere har spillet en stor rolle. I dag er denne indsats stort set overladt til ikke-vestlige lande, med Bangladesh, Etiopien, Indien, Nepal, Pakistan og Rwanda i front, der alle har mellem 5-8.000 tropper sendt ud. Gennem de sidste 50 år havde Danmark ofte selv mere end 1.000 ude, men i dag er tallet nede på 36 udsendte - hvilket kun er halvt så mange som USA. Rusland har 95, mens Kina har 3.000 afsted.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017






Flere historier fra 2017...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Verdens militærbyrde steg ikke sidste år!
USA bruger fortsat mere på militæret end de syv efterfølgende lande tilsammen - inkluderet Kina og Rusland. Men verdens samlede udgifter for 2017 forblev stort set på samme alt for høje niveau som i årene før, og steg kun minimalt denne gang, fortæller SIPRI - det svenske center for fredsforskning. Denne relative stabilitet har varet de sidste otte år, efter at det foregående årti byttede fredsdividenden ud med en stigning til det nuværende plateau.
Samlet er tallet tæt på svimlende 11.000.000 millioner kroner, som USA alene står for en tredjedel af. Udover USA er de fem i toppen Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Lokalt er der sket en del forskydninger, for "Truslen fra Rusland" og USAs krav har betydet, at de centraleuropæiske lande øger udgifterne voldsomt for fjerde år i træk.
Helt modsat så falder russernes militærudgifter derimod fra nu af. SIPRIs målestok viser, at Rusland generelt har ligget nogenlunde stabilt under fire procent i forhold til BNP. Eneste afvigelse var et hop opad fra 2015-16, som så i 2017 blev fulgt af et planlagt dyk på hele 20 procent, der forventes at fortsætte nedad de kommende år. Dette sker selvom Ruslands økonomi faktisk har fået det lidt bedre de seneste år. Rusland lader fortsat militæret grovæde fra den fælles pulje, men altså relativt mindre fremover.
USAs militærudgifter er mere urolige, og er svinget fra omkring tre procent af BNP til et kort hop op til 4,7 procent. Under Obama faldt udgifterne langsomt tilbage mod de tre procent, og dette fald er fortsat i Trumps første år.
Danmarks militærbyrde svingede de sidste årtier mellem 1,3-1,6%, men har de sidste fem år ligesom Tysklands ligget midtvejs i NATO med knap 1,2 procent. Ved slutningen af det nye forsvarsforlig i 2023 forventes Danmark at nå tilbage på 1,3 procent.
NATOs fælles mål siden 2013 er, at hver nation bør bruge 2 procent af BNP på militær, så Danmark har fortsat meget langt til dette mål. Samlet får dansk militær ekstra 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Milliarderne har politikerne fundet i hvad der kaldes det økonomiske råderum - og da penge jo kun kan bruges én gang,  mister vi alle sammen på dette, da pengene ellers kunne have været brugt til noget smukt.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012