Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


CNDs kendte fredstegn inspireret af Goya

illustration Alle kender fredstegnet, men de færreste ved at det faktisk var inspireret af det nok lige så kendte maleri af spanieren Francisco de Goya, El tres de mayo de 1808. Grafikeren bag symbolet har for-klaret, at det også kan ses som en sammensætning af flagsymbolerne for Nuclear og Disarmament, men at det oprindeligt blev tegnet som en stiliseret desperat figur med armene hævet - som bonden i den hvide skjorte på Goyas billede. En cirkel rundt om forbedrede designet, men det var først da det blev vendt på hovedet, at resultatet blev perfekt. Symbolet blev tegnet til britiske The Campaign for Nuclear Disarmament, der har anvendt det siden 1958.
Tom Vilmer Paamand - juli 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Danmarks flåde har lig i lasten
Vore politikere har tradition for at sende soldater ud på uklart mandat, hvilket senest er sket til Guinea-bugten - i øvrigt kendt farvand for vor flåde, som tidligere knudepunkt for dansk slavehandel. Aktuelt drejer det sig om at bekæmpe pirater - nogle rigtige slyngler, men til en vis grad en selvskabt plage.
EU-støttede trawlere fra Frankrig, Italien og Spanien har fisket området tomt, i selskab med andre slyngelstater som Kina og Rusland - og dette har ødelagt levevilkårene for områdets kystbefolkning. Den danske flåde skød på en formodet piratbåd, der så skød igen. Nu sejler flåden rundt med tre døde og de overlevende fire fangne, som vil komme for en dansk dommer via Skype.
Tom Vilmer Paamand - december 2021






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024