Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Krigerisk statsmand hjalp med fredsspørgsmål
Fredsbilleder... Niels Helveg Petersen er just død. Han var desværre en solid del af Det Radikale Venstres kovending bort fra partiets tidligere mere pacifistiske holdning, så de i nyere tid har støttet 90 procent af alle Danmarks militære eventyr. Men Niels Helveg Petersen skal også mindes som en af Danmarks få reelle statsmænd, hvilket undertegnede fik glæde af i forbindelse med krigen mod Libyen i 2011. Her støttede hele Folketinget, at også Danmark skulle bombe med. Denne totale enighed medførte at samtlige partier nægtede at stille mine kritiske spørgsmål derinde - eneste undtagelse var Niels Helveg Petersen.
"Det er en væsentlig problemstilling at både udenrigs- og statsminister omgås uforsigtigt med begrebet folkemord. Jeg følger op på sagen gennem spørgsmål", svarede Niels Helveg Petersen - selv om han jo selv støttede krigsbeslutningen. Problemet var nemlig, at danske politikere som de eneste anvendte de juridisk vigtige ord "folkedrab" og "folkemord" om den brutale fremfærd, som Muammar Gaddafi brugte mod et oprør.
Gaddafis nedskydning af ubevæbnede demonstranter krævede da også indlysende hårde fordømmelser, men de nævnte ord er en del af FN-juraen, som ikke bør udvandes fra deres oprindelige mening. Folkemord beskriver det utænkelige, der så alligevel er foretaget et antal gange - nemlig målrettet udryddelse af en nøje afgrænset befolkningsgruppe.
Daværende udenrigsminister Lene Espersen svarede langt om længe: "Mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk for en bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse med Gadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke ses som en retlig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted."
De danske politikere fik denne opsang fra FNs talsmand: "Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt indtil videre."
Læs baggrunden for ovenstående fra 2011 på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017


Flere historier fra 2017...
Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...


>  Øget militarisering i Mali trods gode alternativer
Folketingsflertallet argumenterede med, at de danske interesser - i hele Mellemøsten, Nordafrika og aktuelt i Sahelbæltet - er at ville skabe fred, stabilisere området, bekæmpe terrorisme og dermed hindre øgede flygtningestrømme mod Europa, men beslutningen om at sende danske soldater til Mali, vil have den stik modsatte effekt. Statskuppet i Mali i 2012 ved kuplederen Amadou Sanogo, der overdrog regeringsmagten til en overgangsregering under Dioncounda Traoré, førte til oprør og væbnet borgerkrig, der - lige som andre steder - hurtigt førte til et uoverskueligt antal også indbyrdes slåssende grupper bestående af demokratisk sindede, hjemløse jihadister fra Libyen, tuareger, samt diverse smuglere, banditter og landevejsrøvere i den nordlige Sahel-provins.
Den svage malinesiske kupregering bad fra sommeren 2014 om hjælp, og fik en franskledet militær mission, der snart efter fulgtes op af en "koalitation af villige vestlige lande", der også begyndte at flyve bombetogter, og samtidig fik presset FN-systemet til at sanktionere dette som en "fredsskabende og stabiliserende indsats" - som Danmark valgte at bidrage til med logistisk støtte og stabsofficerer, så FN-operationen i Mali er ledet af den danske generalmajor Michael A. Lollesgaard. Der er godt noki øjeblikket en skrøbelig "fredsaftale" i Mali; men trods dette, er det langt fra en "fredsbevarende" indsats Folketing nu har besluttet at deltage yderligere i. Folketingets flertal sender nemlig specialtrænede elitesoldater ud, Jægerkorpset, og gør det samtid klart, at de skal ud på farlige og skarpe missioner - og flertallet af danske politikere er fuldstændig klar over, at "hvis vi skal ind i Mali, skal det ikke være en halv mission, hvor vi ikke må skyde".
Erfaringer med de sidste mange års danske krigspolitik - også med den gennem årene udviklede såkaldte samtænkte indsats - synes imidlertid at pege på, at man ikke kan stabilisere et land eller en region, bekæmpe terror eller stoppe flygtningestrømme med hverken kampfly, pansrede mandskabsvogne eller elitesoldater på jorden; altså med militære midler - eller med militære midler forrest.
Det er nemlig sandsynligt, at også de danske elitesoldater vil blive betragtet som en del af en "besættelsesmagt", og som uretfærdig og ensidig støtte til en ikke-legitim og svag malinesisk regering. Sandsynligt er, at også de danske soldater vil blive mødt med våben og bomber fra mange af de ovennævnte grupperinger, og at danske soldater vil blive trukket ind i endnu en langvarig krig uden udsigt til de forventede positive resultater. Tværtimod - en militær optrapning vil føre til det stik modsatte: Øget destabilisering, mere terror og flere flygtninge!
Alternativerne til øget militarisme i Mali kunne være: Danmark skal selvfølgelig fortsat være med til at løse opgaver i verden og fortsat føre en ambitiøs og aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark bør fortsat støtte FNs "fredsbevarende" missioner; men ikke medvirke til eller støtte "fredsskabelse" med våben i hånd og derfor ikke øge sin militære indsats, og ikke støtte den ene side i en kompliceret malinesisk borgerkrig.
Hasse Schneidermann - november 2015



... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012