Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Kommentarer
Share button


Krigsforbrydelser mod natur?

Verden bør se at få vedtaget en ny Genève-konvention, der kriminaliserer følgeskader på naturen som en krigsforbrydelse: Protection of the environment in relation to armed conflicts. Beskyttelsen skal fx omfatte foranstaltninger til at holde militære styrker ansvarlige for miljøskader, især i konfliktregioner med vilde dyr og naturreservater. Arbejdet er faktisk i gang, men har trukket ud for længe, kritiserer 24 forskere i tidsskriftet Nature.
Projektet har været på vej gennem FN siden 2013, og der er fortsat lang vej før en egentlig vedtagelse. Næste Næste trin er at fremsende forslaget til FNs generalsekretær sidst i 2020. FNs Folkeretskommission arbejder pt videre på 28 principper, som den allerede har udarbejdet om at beskytte miljøet i krigszoner.
FNs Miljøprogram anerkendtei 2016 den rolle, som sunde økosystemer og bæredygtigt styrede ressourcer spiller i at reducere risikoen for nye væbnede konflikter. Dette program har i øvrigt fra 2019 en dansk generaldirektør.
Krigenes miljøskaderhar tidligere haft fokus, som under og efter Vietnamkrigen, hvor USA brugte miljøgiften Agent Orange til at rydde millioner af hektar skov med alvorlige konsekvenser for for natur, mennesker og dyr. Ny fokus kom under Irakkrigene i 1990erne, hvor Iraks militær satte ild på 600 oliebrønde under tilbagetoget fra Kuwait i 1991. Aktuelt lider dyrebestanden i toppen af Afrika under krigene, da militser ukontrolleret nedskyder truede dyrearter som elefanter, geparder og gazeller.
Blandt de mange ofte oversete FN-dage findes såmænd også den 6. november: International Day for Preventing the Exploitation of the Environment in War and Armed Conflict. Med det øgede klimafokus foregår et parallelt arbejde i FN for en langt bredere Global Pact for the Environment, og i Danmark for en lokal grøn udvidelse af Grundloven.
Herhjemme har Syddansk Universitet samlet Green Defense Literature sammen til en NATO workshop, for selv NATO har måttet definere doktriner for Environmental Protection During NATO-Led Military Activities.
Som påpeget i en analyse om specielt NATOs bombninger på Balkan, har NATO i sit virke dog aldrig selv efterlevet de grundlæggende menneskerettigheder, så det er pænt sagt ret uafklaret, om flere retningslinjer vil gøre en forskel. Bortset fra som endnu en målestok til at se hvor meget der fejles...
Tom Vilmer Paamand - september 2019





Flere historier fra 2019...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Klima vigtigere end atombomber?
Der er ingen grund til at diskutere prioriteter - både klima og atombomber skal der arbejdes hårdt med, hvis menneskeheden skal overleve. Alligevel er det lykkedes for det danske forsvar at konkludere helt modsat, efter at de har læst en ny rapport om begge emner:
"Ny NATO-rapport: Klima skal højere op på den forsvarspolitiske dagsorden", melder Forsvaret ud efter sit nærstudie af NATOs nyeste anbefalinger: "NATO 2030 - United for a New Era". Også Arktis og et par andre ting refereres, men intet om atombomber - som der ellers er mest af i NATOs rapport, der kun nævner ordet climate 25 steder, mens nuclear er på spil ti gange mere. Alligevel mener Forsvaret, at vor vigtigste lære er den nemmeste og langt mere salgbare, at: "Grønt forsvar skal på dagsorden i NATO – Danmark bør indtage en central rolle". En overraskende vinkel, som ingen anden regering ser ud til at have fanget.
Danmark har hidtil valgt ikke at genindtage sin positive rolle i kampen mod atombomberne fra 1980erne. I stedet efteraber regeringerne NATOs ord, aktuelt om at "allies also should recall their position on the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (Ban Treaty), namely that it will never contribute to practical disarmament, nor will it affect international law".
Mens at den nyeste og mest vidtgående FN-regulering af atommagterne altså ikke skal støttes, gælder det modsatte NPT-traktaten: "NATO Allies and partners should reaffirm their full commitment to the provisions of the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) and emphasise the need for full implementation of the treaty in all its aspects"-.
Således stærkt opfordret burde den danske regering nu forespørge i NATO, om hvornår den forbudte praksis med overførsel af atomvåben indenfor NATO bliver stoppet. NPT-traktaten første bud er nemlig at enhver "deltagende kernevåbenstat forpligter sig til hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre kernevåben". Og alligevel har USA udstationeret 180 atomvåben i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet. Rusland og andre underskrivere af NPT-traktaten er slet ikke enige i USAs ensidige erklæring om at dette er lovligt.
Et omdrejningspunkt for NPT-traktaten er, at alle "forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning".
På fortsat opfordring burde Danmark aktuelt forespørge, om hvorledes dette så går, for resten af verden, og især for USA og de to andre atommagter i NATO - er den komplette atomare nedrustning snart forestående, her hele 50 år efter at den blev vedtaget i NPT-traktaten, som NATO roser så voldsomt?
For øvrigt er forsiden af NATO-rapporten diskret illustreret med de så sjældent citerede ord, om at NATOs formål er "to settle any international dispute in which they may be involved by peaceful means", hvilket dog på ingen måde præger indholdet. Her vrøvles i stedet videre om at "arms control plays an important role. But we also underline that NATO continues to have a critical role to play in maintaining both conventional and nuclear deterrence and defence".
Tom Vilmer Paamand - december 2020







... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012