Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.
Den tre timer
lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering
ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget
bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "
et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig
erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "
endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme".
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "
den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives".
Det enstemmigt vedtagne forslag
tilføjede kun en opfordring om at "
den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "
den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget".
ALT, EL og SF fik afvist et mere
specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "
til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "
regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen".
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er
lukket land og hvor medlemmerne har stram
tavshedspligt...
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Fortsat ingen penge til freds- og konfliktforskning...
Regeringen har just indgået
forlig med Folketingets partier om "Fordeling af forskningsreserven", en samlet bevilling på små tre milliarder. Her ville det have været oplagt at få løst den socialdemokratiske regerings forglemmelse af freds- og konfliktforskningen, men at få genskabt en sådan vision blev der end ikke sat småpenge af til.
Hovedparten gik til hvad aftalen beskriver som
ambitiøse og grønne forskningsinitiativer. Derudover var der fx millioner til brede formål såsom
ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne.
Den eneste målrettede bevilling var 10 millioner kroner til
Grundtvig Centerets arbejde, hvilket er et hjertebarn for
Dansk Folkeparti, der forsøger at omskrive Grundtvig til deres kristent-nationalistiske projekt, hvilket den vidtskuende gamling ville have
afskyet.
Efter aftalen kom Enhedslisten til voldsomt at
oversælge resultatet ved at annoncere, at forliget indeholdt
"vigtige initiativer om freds- og konfliktforskning". Det fik sat håbet op hos fredsfolk, men intet blev trods ELs optimisme skrevet med ned på aftalens papir.
Det tætteste er en
bisætning om at
"forskning i de samfundsmæssige forandringer som følge af klimaforandringerne, herunder f.eks. håndtering af internationale konflikter afledt heraf", men det er
genbrug fra sidste år, og lyder mere som et kursus under Forsvarsakademiet.
Den store satsning på det grønne efterlod altså ikke så meget som et halmstrå til freden, omend eventuelle fredsforskere kan forsøge at søge. Ligesom og i konkurrence med alle andre forskere.
Men det luner da altid lidt at
høre Christian Juhl (EL) kæmpe for projektet, omend i en helt anden debat, nemlig om udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis:
"Jeg har brugt de her mikrofoner og den her talerstol til temmelig mange gange at sige, at vores kapacitet på fredsforskning og konfliktløsning er alt, alt for svag." Tom Vilmer Paamand - november 2020
...
Aktuelle Indlæg
...
Indlæg fra 2017
...
Indlæg fra 2016
...
Indlæg fra 2015
...
Indlæg fra 2014
...
Indlæg fra 2013
...
Indlæg før 2013