Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


Nelson Mandela stod for grænseløs forsoning
Fredsbilleder... Den kendte aktivist og senere præsident Nelson Rolihlahla Mandela døde den 5. december. Han tilbragte 27 år i fængsel for sin overbevisning, og var i perioder en varm forkæmper for ikkevold under Sydafrikas hårde apartheid-styre. Hans største arv bør blive Forsoningsdomstolen, som han opfandt sammen med Desmond Tutu for at skabe sammenhængskraft i stedet for et yderligere opsplittende retsopgør. Han mødte glad og smilende sine værste modstandere - selv de generaler, der havde stået i spidsen for grusomhederne under apartheid. Han var også meget bevidst om at være et menneske og dermed fuld af fejl, hvilket hjalp til hans forståelse af andre.
Mandela efterlader sig mange fine tekster med flot tænkte overvejelser om kampens metoder, ikke mindst hans forsvarstale fra 1964, hvor han stod anklaget med en mulig dødsstraf foran sig. Han arbejdede gennem befrielsesbevægelsen African National Congress, som Mohandas Gandhi oprindeligt havde grundlagt. De mange årtiers ikkevoldelige arbejde havde ikke ført til forbedringer af forholdene, og i lyset af Sharpeville-massakren hvor 69 fredelige demonstranter blev dræbt, oprettede Mandela i 1961 ANCs væbnede arm, som han dog længe søgte at fastholde som ubevæbnede sabotører. Han blev selv fængslet for at stå bag fire sabotageaktioner. Omtrent samtidig var Amnesty International blevet grundlagt og Mandela var i 1962 kommet med blandt foreningens første Samvittighedsfanger, men ANCs omsving bort fra ikkevold fik ham hurtigt slettet fra listen igen. Amnesty Internationals overvejelser fra 1964 er interessante for pacifister:
"1964 bragte det grundlæggende spørgsmål frem, om mænd som Nelson Mandela skulle støttes, når de gennem begivenhedernes pres havde set sig nødsaget til at anbefale en grad af magtanvendelse i modstanden mod Sydafrikas nationalistiske regering. Denne sag var særligt gribende, fordi Mandela tidligere havde været stærkt engageret i principperne om ikke-vold. Men selv med den største sympati besluttede AI sig alligevel til ikke at tildele titlen Samvittighedsfange, på grund af brugen af vold. Selvom det er sket under 'konventionel krigsførelse', må en vis grad af tilbageholdenhed udøves. Dette udelukker dog ikke andre, der har følt sig tvunget til symbolske fysiske handlinger, som for eksempel at rive flag ned eller ødelægge plakater, eller udelukker dem der har forsøgt at beskytte sig selv mod skydevåben."
Mandela kom således til at præge AI også som negativt eksempel. Efter sin løsladelse udnævnte AI ham til deres "Ambassador of Conscience". Hans store venlighed gjorde, at han holdt fast i kontakten selv til en perlerække af diktatorer og andre galninge, der havde støttet ANC under kampen. Og med sin bitch af en kone Winnie, der blev herostratisk berømt for i en tale at hylde levende afbrænding af mistænkte forrædere. Til sidst i sit liv fik Mandela desværre som præsident (ligesom Václav Havel) grisset fingrene godt til med nogle voldsomt grimme våbenhandler. Der var ihærdige danske forsøg på at påtvinge Sydafrika Standard Flex skibe med en argumentation om æresgæld for støtten til ANC under apartheid. I stedet gik Sydafrikas milliardindkøb af ubåde, skibe og krigsfly til engelsk, tysk og ikke mindst svensk industri - alle med en hulens masse bestikkelse. Et par af Mandelas personlige humanitære fonde skulle også være blevet forgyldt ved den lejlighed. Intet tyder dog på at han selv stod bag, mod bastant pengemagt er end ikke en Mandela nok.
Mandela efterlader sig trods dette et umådeligt smukt eftermæle. Et stort og smukt menneske - en tidligere terrorist, der nåede at gøre hele verden bedre gennem sit store eksempel.
Tom Vilmer Paamand - december 2013




Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pas på Kinas indflydelse - men hvad styrer din forargelse?
Kinesiske Huaweis produkter bør ikke benyttes herhjemme i kritisk infrastruktur. Det er budskabet fra en række danske politikere med SF i spidsen, efter at USA har udsendt en lignende advarsel. Venstre er enige, og argumenterer med at kinesisk lov kan pålægge enhver virksomhed at hjælpe staten med at lure.
Kinas overvågning af egne borgere er skræmmende virkelighed, så der er gode grunde til at undersøge, om landet tilsvarende misbruger sin rolle som samlehal for alverdens elektronik. Alligevel kan det undre, at Venstre er så opmærksom på at Kina måske kunne kikke med gennem sine dimser, men stort set ikke reagerer på, når USA gør det samme. Og alle lader til at have glemt forløbet op til at USA advarede verden mod at benytte netop Huawei, hvilket først skete, da en NSA-infiltration mod firmaets fabrikker mislykkedes:
"A NSA special-operations unit bored into the company's technical data, eventually compromising servers holding source code for the firmware that runs the routers and switches Huawei builds for large corporations and telecommunications companies.
The goal was to build secret backdoors or security flaws into the source code, which Huawei would then build into its own products and distribute to a customer base so large that Huawei boasts that its products connect a third of the world's population.
"
NSA ville givet have anbefalet Huawei til os alle, om dette projekt fra 2010 med at liste en trojansk hest ind i firmaets produkter fortsat var lykkedes. Og vi kan naturligvis være helt sikre på, at ethvert produkt som NSA anbefaler, rummer bagdøre til USAs egen overvågning.
Den danske efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed ønsker ikke at gribe ind mod Huawei endnu, da hverken USA eller andre har fremlagt konkrete beviser. Alligevel står danske politikere i kø for advare mod en mulig rød fare, samtidig med at de er påfaldende tavse om den dokumenterede risiko i fx NSA-infiltrerede produkter fra firmaer som IBM, Maxtor, Samsung, Seagate, Toshiba og Western Digital.
Som altid er det interessant at spørge, hvad der mon styrer vores fælles forargelse!
Tom Vilmer Paamand - januar 2019





... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012