Soldater udkommanderet mod mink Danske soldater er
indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes
Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig
sendt til Nordjylland, hvor de
overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af
Fødevarestyrelsen, der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt
ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de
arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I
første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu
offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende
ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen
underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har
takket sine folks
vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed
vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at
støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede
værktøj hedder "National Operativ Stab" (
NOST), som under Rigspolitiet
koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre
taler om at
vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket
dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der
med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret
rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater
udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket
i ro, men for Danmark var "
Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været
Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige
praksis er ændret, så soldater med
skarpladte våben og politimæssige
beføjelser indsættes på dansk grund. S
oldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Peace prize for drone researcher: Refuses to make weapons”I don't want to build drones for the military”,
wrote Dylan Cawthorne in the Danish trade magazine for engineers - and for this attitude the peace organisation ”Aldrig Mere Krig” (”Never More War”) has now honoured him with the association's Peace Rose. Cawthorne is an aerospace engineer and associate professor at the Drone Centre at the University of Southern Denmark.
Cawthorne warns of a
”militarization of public Danish universities”, and that he himself is exposed to
”increased pressure from management to work on military projects”, with
”financial gain as the primary motive”.
Despite the pressure, Cawthorne refuses to work on military projects, and will insist on developing only civilian drones – for the benefit of healthcare and similar humanitarian tasks:
”Then I can combine my love of flight and fabrication, with my dream of making the world a better place.”The Peace Rose was awarded to Dylan Cawthorne on Sunday the 10th of September in front of his artwork
”Kites for Peace”. The award certificate from the peace organisation honours Cawthorne for
”the courage to demand technology for peace and not for war”.
”In a world where science has made our leaders all too skilled at creating havoc and causing destruction, but not at solving their conflicts peacefully, it is important for daring individuals to speak out against the onslaught of militarisation”, said Tom Vilmer Paamand, who is chairman of the peace organisation, at the presentation:
”Freedom of research is threatened, just as freedom of speech is, when suddenly there is no room for sober thoughts against war. That is why people like Dylan Cawthorne, who dare anyway, are so badly needed.””Aldrig Mere Krig” is the Danish section of War Resisters' International, and has been handing out its
Peace Roses for over 50 years. Over the years, the prize has been given for many forms of action, and to many types of actors - from dock workers to artists, journalists and even to a commander of the special forces. And in a similar case to Cawthorne's, to the engineering company Rambøll, which at that time had a
philosophy of not wanting to
”make money from the arms industry”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg