Soldater udkommanderet mod mink
Danske soldater er
indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes
Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig
sendt til Nordjylland, hvor de
overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af
Fødevarestyrelsen, der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt
ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de
arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I
første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu
offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende
ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen
underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har
takket sine folks
vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed
vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at
støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede
værktøj hedder "National Operativ Stab" (
NOST), som under Rigspolitiet
koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre
taler om at
vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket
dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der
med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret
rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater
udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket
i ro, men for Danmark var "
Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været
Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige
praksis er ændret, så soldater med
skarpladte våben og politimæssige
beføjelser indsættes på dansk grund. S
oldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Ny DR-guide: Stater 'henretter', terrorgrupper 'myrder'
Danmarks Radio har skrevet en række
sprog-guides, der skal
øge den sproglige bevidsthed blandt radioens medarbejdere. Indholdet er nyttig læsning, og rummer blandt andet en række overvejelser om sprogets rolle ved omtale af krig og konflikt.
Guiderne er belærende, men stiller oftest meget åbne spørgsmål uden klare svar. Nogle få steder dikterer guiden dog, så det lugter af Den Kolde Krigs censorer: "
En stat, der begår drab på sine indbyggere med hjemmel i statens love, 'henretter'. Hvad enten lovene er sympatiske eller ej. Militser, terrorbevægelser og andre ikke-statslige grupper 'henretter' ikke, de derimod 'dræber', 'myrder' eller 'slår ihjel'".
Logikken bag er at ville undgå værdidomme, så det virker underligt at anbefale et ladet ord som
myrde til at beskrives ikke-statslige myrderier
neutralt. Dansk militærs brug af "legale" drab i diverse krige ser også ud til at påvirke Statsradiofoniens afvejninger, hvor det åbenbart er nødvendigt med en lang udredning om forskellen på
snigskytte, finskytte og
skarpskytte. Det indskærpes, at kun de sidste to begreber må bruges om "
hærens egne soldater, der har modtaget træning" - men dog også at "
ordenes betydning kan overlappe".
Modsat bør ord som
ondskabens akse og
slyngelstat kun bruger i citat med klar afsender, da de er "
nedsættende og i høj grad tendentiøse". I eksempler med såkaldte
tendensord efterspørges omhu, så der skelnes mellem
militær kampagne og
bombninger. Det uddybes, at der er forskel "
på en 'militant gruppe', en 'milits', en 'terrorcelle', en 'oprørsgruppe', en 'separatistbevægelse' og på 'krigsherre' og 'militsleder'".
En god pointe er at "
'folkemord' er et juridisk begreb, det er 'krigsforbrydelse' også". DR anbefaler, at "
man bruger begrebet i overensstemmelse med FNs definition", hvorimod
"'folkemord' ifølge Den Store Danske har en bredere betydning end 'folkedrab'". AMK har tidligere grebet fat i diverse ministres misbrug af disse begreber, hvilket udløste en FN-skideballe til de ansvarlige.
En af guidens længste definitioner er om
terror, hvor DR "
anbefaler, at man bruger ordet med forsigtighed og så vidt muligt kun i citat", da "
ordet og dets nøjagtige betydning er omstridt" - da der kan være uenighed om hvorvidt der ved den slags myrderier er "
tale om 'terrorisme' (negativ valør) eller fx 'frihedskamp' (positiv valør)". Guiden tillader sig at nævne de jødiske terrorgrupper "
forud for Israels dannelse i 1948", og så for balancens skyld "
Hizbollahs væbnede kamp mod israelske tropper og civile mål i Israel".
Her huskes høfligt på, at det også kan være "
et sygt menneskes handling, selvom voldshandlingen i øvrigt har terrorens kendetegn". Men der blev ikke plads til at omtale ubalancen mellem, at "muslimske" galninge kronisk kaldes terrorister, mens deres "kristne" kollegaers tilsvarende handlinger mest bortforklares med "mentale problemer".
Et andet eksempel er, at "
inden for militæret kan man støde på begrebet 'at rense op'". Det "
betyder at rydde et område for fjender og fjendtlige våben, om nødvendigt ved at slå ihjel", og så spørges der uden svar: "
Findes der et begreb, der dækker præcis det samme?" Konklusionen lyder lidt henkastet, at "
vi bør finde en anden måde at sige det på".
Tom Vilmer Paamand - april 2018
...
Aktuelle Indlæg
...
Indlæg fra 2017
...
Indlæg fra 2016
...
Indlæg fra 2015
...
Indlæg fra 2014
...
Indlæg fra 2013
...
Indlæg før 2013