Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Fredsbilleder... Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu "med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet". Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
AMK blir interviewet hos.






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Missilskjoldets fantomsikkerhed
Under den kolde krig arbejdede Sveriges navnkundige statsminister Olof Palme på at skabe en fælles sikkerhed for alle, såvel venner som mulige fjender. Palme forstod at sikkerhed i sin natur var udelelig. Hvis en alliancepart ensidigt ville øgede sin sikkerhed gennem opbygning af militær kapacitet, så måtte en anden alliance uvægerligt opleve sin sikkerhed som forringet, og føle sig nødsaget til at svare igen ved at følge trop med en oprustningsspiral af svar og gensvar til følge. Hvis fx Warszawapagten med Sovjetunionen i spidsen kun tænkte på at øge egen sikkerhed overfor forestillede angreb fra forestillede fjender, som fx NATO, igennem en ensidig militæropbygning, så ville det blot medføre at NATO-landene kunne føle sig mere usikre. Og omvendt på samme måde.
Aktuelt må således Rusland stille sig selv spørgsmålet om, hvilke interesser NATOs planlagte oprustning med et missilskjold med usårlighed til følge, så mon skal tjene? At bruge ressourcer på opbygning og vedligehold af et effektivt missilskjold måtte jo betyde at NATO-landene var usikre på Ruslands fredelige hensigter og faktisk bange for at blive truet med og måske angrebet af Rusland med atomvåben. Men ledelsen i Rusland ved jo, at NATO-landet USA til enhver tid kan svare igen på et militært angreb og smadre Rusland med et angreb med atomvåben - og mht. konventionelt militær så ved russerne, at NATO-landene har investeret for det tidobbelte af Rusland, så hvorfor vil NATO så bruge ressourcer på at opbygge et missilskjold, som ifølge al politisk og militær fornuft må ses som sikkerhedsmæssigt formålsløst og penge ud af lommen?
Den ansvarlige ledelse i Rusland må så blive nødt til at spørge, hvad så mon formålet kan være? Og dette vel ikke mindst set i lyset af at NATO siden murens fald har ekspanderet mod øst - stadigt tættere på det minimerede Ruslands grænser? Derfor - russisk fjendebillede af os eller ej - kan vi fortænke russere i at spørge hverandre, om virkelig NATO med USA i spidsen, snart siddende i sikkert ly bag missilskjoldet, kan tænkes at ville bruge denne nye usårlighed i aggressivt øjemed? Det kunne fx være til næsten omkostningsfrit, at føre en mere aggressiv nationalistisk udenrigspolitik og om nødvendigt true Rusland og alverden til at makke ret, næste gang der kommer uoverensstemmelser om ressourcer og geopolitik? Ja kan vi - med tanke på måske, at se især Donald Trump som USAs næste præsident - fortænke russerne i at føle sig ekstremt usikre på, hvad USA-regimet med dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks, så kan hitte på?
På den baggrund må endog USAs atomvåben opleves som en mulig trussel? Og hvad gør en panisk russisk ledelse så for at beskytte sin befolkning? Forhåbentlig vil russerne henvise til Olof Palmes tanke om den fælles sikkerhed, og så må vi støtte det. Men vi må hellere tage sagen i vores egen hånd og straks stoppe opbygningen af missilskjoldet, og i stedet sætte gang i tillidsskabende foranstaltninger, som led i opbygningen af samarbejde om fælles sikkerhed. Gorbatjov sagde efter afslutningen på den kolde krig, at det var den brede fredsbevægelse i Vesten, der havde givet ham tillid til at det var muligt at stoppe den daværende dødsensfarlige atomvåbenkaprustning.
Arne Hansen - marts 2016





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012