Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Elektrisk stimulering frigør snigskytter fra at tænke for bevidst
Fredsbilleder...
Forskere eksperimenterer med en slags elektriske "tænkehatte", der angiveligt kan øge evnen til at lære matematik, forbedre sprogkundskaber og booste kreativitet - og dem har det amerikanske militær naturligvis grebet ud efter. Tænkehatten blev testet til at træne snigskytters evne til at skelne mellem fjendtlige og allierede køretøjer, og resultatet var en fordobling af evnerne - samt en total mangel på tidsfornemmelse i en slags flowtilstand, hvor snigskytterne holdt op med at tænke for bevidst over deres muligheder. Lang tid efter gik testpersonerne rundt i en slags løftet tilstand, hvor ingen bekymringer tyngede dem.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pas på Kinas indflydelse - men hvad styrer din forargelse?
Kinesiske Huaweis produkter bør ikke benyttes herhjemme i kritisk infrastruktur. Det er budskabet fra en række danske politikere med SF i spidsen, efter at USA har udsendt en lignende advarsel. Venstre er enige, og argumenterer med at kinesisk lov kan pålægge enhver virksomhed at hjælpe staten med at lure.
Kinas overvågning af egne borgere er skræmmende virkelighed, så der er gode grunde til at undersøge, om landet tilsvarende misbruger sin rolle som samlehal for alverdens elektronik. Alligevel kan det undre, at Venstre er så opmærksom på at Kina måske kunne kikke med gennem sine dimser, men stort set ikke reagerer på, når USA gør det samme. Og alle lader til at have glemt forløbet op til at USA advarede verden mod at benytte netop Huawei, hvilket først skete, da en NSA-infiltration mod firmaets fabrikker mislykkedes:
"A NSA special-operations unit bored into the company's technical data, eventually compromising servers holding source code for the firmware that runs the routers and switches Huawei builds for large corporations and telecommunications companies.
The goal was to build secret backdoors or security flaws into the source code, which Huawei would then build into its own products and distribute to a customer base so large that Huawei boasts that its products connect a third of the world's population.
"
NSA ville givet have anbefalet Huawei til os alle, om dette projekt fra 2010 med at liste en trojansk hest ind i firmaets produkter fortsat var lykkedes. Og vi kan naturligvis være helt sikre på, at ethvert produkt som NSA anbefaler, rummer bagdøre til USAs egen overvågning.
Den danske efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed ønsker ikke at gribe ind mod Huawei endnu, da hverken USA eller andre har fremlagt konkrete beviser. Alligevel står danske politikere i kø for advare mod en mulig rød fare, samtidig med at de er påfaldende tavse om den dokumenterede risiko i fx NSA-infiltrerede produkter fra firmaer som IBM, Maxtor, Samsung, Seagate, Toshiba og Western Digital.
Som altid er det interessant at spørge, hvad der mon styrer vores fælles forargelse!
Tom Vilmer Paamand - januar 2019





... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024