Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


Et umuligt præsidentvalg

Valget af Donald Trump som kommende præsident har skabt en del panik. Meget mere end hvis Hillary Clinton havde fået mandat til at videreføre USAs velkendte krigspolitik - så for fredsfolk ville en ny Clinton heller ikke have udløst begejstring. Men hvad en præsident Trump reelt kommer til at stå for, vil først den kommende tid give klart bud på.
Præsident Barack Obama bruger nu tid på at skærpe reglerne for drone-likvideringer og berolige NATO, der frygter for Trumps besynderlige udtalelser om Putin, betaling for USA-baser og meget mere. Clinton er en velkendt høg, der har pralet med sit nære venskab med en krigsforbryder som Henry Kissinger, og mange af den sidste Bush-regerings militærfolk bakker op bag hende.
Hillary Clinton var udenrigsminister under Obama i dennes første fire år. Under Obama var USA på hemmelig mission eller i direkte krigsoperationer i 135 lande, hvilket er mere end en fordobling. Og gennem de sidste otte år har USA udført større angreb mod otte nationer: Afghanistan, Iran, Irak, Libyen, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen.
Undervejs i den langstrakte valgkamp blev Trump og Clinton presset fra Bernie Sanders, der overraskede alle ved at kunne samle millioner under et budskab om socialisme og No More Wars. Sanders stemte nej til Irakkrigene, men har generelt en mere flimrende praksis, og modsatte sig ikke de udvidelser af præsidenters mandat til at føre krig, som senest Obama har udnyttet grundigt.
Både Clinton og Trump kunne følge Sanders overraskende langt, for sjældent har der lydt så kritiske røster om USAs krige. Trump erklærede direkte, at hans udenrigspolitik som modsætning til Clintons ville fokusere på diplomati og ikke ødelæggelse. Fremtiden ser altså lysere ud under præsident Trump, kunne en lidt for hurtig konklusion lyde. For Trump har det med grundigt at modsige sig selv, og har derfor også krævet krig mod Iran over bagateller.
Trump vil opruste USAs forsvar på alle fronter, i en grad som militæret slet ikke kan se meningen med. Atombomber kan bruges mod ISIL - og når vi nu har dem også ved mindre konflikter i Europa. Trump har som fast talepunkt brugt, at Verdens borgere ikke betaler nok for USAs beskyttelse. Ikke mindst lande med baser bør betale mere for glæden ved at have dem, og desuden skal Europas bidrag til NATO hæves
For Danmark svarer kravet stort set til en fordobling. Samlet for en familie bliver det i omegnen af tusind kroner mere hver eneste måned i øget støtte til det militære apparat. Herhjemme har De Konservative kravet med til de aktuelle regeringsforhandlinger, og i diskussionerne op til næste års forsvarsforlig.
Hvad USA foretager sig, har konsekvenser i det meste af verden. Positivt set må der blot heppes på den Trump der ønsker diplomati og ikke ødelæggelse - og krydses fingre for at den (atom)bombeglade variant af Trump ikke dominerer i hans rodede sind, når Verden problemer bliver lagt frem på præsidentens skrivebord.
Og kampen for fred fortsætter ihærdigt...  [Læs en udbygget version på FRED.dk]
Tom Vilmer Paamand - november 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Udenrigsministeren hører kun ordet militær om Mali
FN beder regelmæssigt om hjælp til diverse internationale operationer, for at kunne leve op til sit overordnede formål om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder. Udenrigsminister Kristian Jensen forklarede i november Folketinget "hvad FN har bedt Danmark bidrage med i Mali". Svaret var militærobservatører, specialstyrker, helikoptere og anden transport samt civilt politi.
Det fremgik i øvrigt indirekte af svaret, at her ikke var tale om specifikke ønsker til militære indsatser, som FN mente Danmark var særlig god til, men om en generel anmodning udsendt til bl.a. Danmark - hvilket skal forstås som at samtlige FNs medlemslande har modtaget selvsamme ønskeseddel. Men herfra udelod udenrigsministeren underligt nok at nævne nogle andre FN-ønsker i sit svar - nemlig alle dem, der ikke drejede sig om MINUSMA med uniformeret og altså militær hjælp. FNs ønsker bunder i en række resolutioner fra Sikkerhedsrådet, hvor nogle af ønskerne er henvendt til lande i nærområdet, samt til Malis tidligere kolonimagt Frankrig, mens resten er til alle.
I den nyeste FN-resolution står ganske rigtigt det ministeren nævner, i formelt FN-sprog: "Member States urges to provide troops and police" - og dette er også hvad chefen for FN-operationen i Mali selv har bedt om (han er tilfældigvis dansk generalmajor). Men selve FN har anmodet om en del andet. Der står nemlig i samme resolution, at FN "urges all Member States and other donors to contribute generously to humanitarian operations". Og FN minder medlemslandene om tidligere resolutioner, der bl.a. "calls upon Member States to provide support to the electoral process" samt "urges Member States to provide coordinated assistance, expertise and training, including on human rights and international humanitarian law, especially concerning the protection of women and children". FNs tekst blev i øvrigt ikke oversat til Folketinget inden beslutningen, på grund af "omfang og kompleksitet."
Selv om Danmark faktisk har hjulpet Mali med u-landsbistand det sidste tiår, var disse ligeså konkrete FN-ønsker åbenbart ikke interessante nok til at blive nævnt i ministerens svar. Eller gav anledning til at overveje det betænkelige i, at Danmark også her vil blande bistand med bomber. Udenrigsministeren er i stedet befriende åben om det selviske i missionen:
"Vi sender et stærkt dansk bidrag til den fredsbevarende mission i Mali med både specialoperationsstyrker og transportfly. Formålet er at stabilisere landet og dermed skabe grundlag for en fredelig udvikling. Det skal være med til at forebygge terrorgrupper og bremse den illegale migration, som vi er vidne til i Europa. Efter sammenbruddet i Libyen er Mali kun én grænse fra Europa."
Tom Vilmer Paamand - november 2015




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012