Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
Fredsbilleder... En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den "høje alder" stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger "Aldrig Mere Krig", og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den "brede" fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle "bringes ud". At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.
Læs de mange tekster på Aldrigmerekrig.dk/nybreve/AMK_1945.pdf




Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Skal krigeren Fogh i Nobels fredskomite?
Den tidligere angrebskriger i Irak og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er i spil til at besætte en ledig plads i Nobelfredskomiteen, der udvælger hvem der skal have Nobels fredspris. Som en af mange tusinde nobelfredsprismodtagere igennem deltagelse i ICAN-kampagnen for forbud mod og afskaffelse af atomvåben, fik jeg godt nok eftermiddagskaffen galt i halsen ved denne nyhed.
Hvis det lykkes græsrodsinitiativet Tribunalforeningen at samle kapaciteter til at dokumentere daværende statsminister Anders Foghs meriter i forbindelse med Danmarks deltagelse i den ifølge FNs vedtægter ulovlige start af krig mod Irak i 2003, så er de fleste folkeretskyndige enige i, at Fogh vil kunne dømmes som krigsforbryder ved den internationale straffedomstol.
Det barokke i det norske Fremskridtspartis kandidatforslag ligger også i at Fogh jo i fem år var generalsekretær i NATO, som i 2017 boykottede Nobelprisuddelingen til ICAN. Og det var fordi ICAN-kampagnen fik fredsprisen for sin indsats for at det lykkedes at få et massivt flertal i FN for en traktat med et globalt forbud imod atomvåben.
Hvad værre er, er at NATO med USA i spidsen hele vejen har modarbejdet fredsarbejdet i FN for et forbud, hvilket er logisk fordi NATO-landenes militære trusselsstrategi stadig bygger på at NATO vil være parat til som de første at bruge atomvåben. Men denne strategi er ikke traktatfæstet så NATO-lande som Danmark kan juridisk sagtens tilslutte sig FNs forbudstraktat.
Lægernes internationale fredsorganisation "International Physicians for the Prevention of Nuclear War" har dokumenteret, at selv en total udtømning af bare Indiens og Pakistans atomvåben i en konflikt, udover den direkte forårsagede massedød og ødelæggelse vil være nok til at afstedkomme en såkaldt atomvinter med permanente frostgrader i nok ti år med voldsom hungerdød til følge.
Skulle det lykkes det norske Fremskridtsparti at få puttet Fogh i Nobelfredspriskomiteen og på denne måde gøre Nobelfredsprisen til grin, så har vi bare tilbage at håbe, at den grundige Fogh sætter sig ned og uhildet læser IPPNWs rapport om atomvinteren og så vender på en tallerken, som da han i sin tid på Venstres landsmøde lancerede et paradigmeskifte og højlydt erklærede at vi nu skulle til at tage klimakrisen alvorligt.
UPDATE: Fogh blev heldigvis vraget, og en forsker fra Det Norske Nobelinstitut valgt i stedet.
Arne Hansen - februar 2018




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012