Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle AMK Kommentarer.
Share button


For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
Fredsbilleder... En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den "høje alder" stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger "Aldrig Mere Krig", og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den "brede" fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle "bringes ud". At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.
Læs de mange tekster på Aldrigmerekrig.dk/nybreve/AMK_1945.pdf





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


Rusland og USA slår igen mod krigsdomstol
Rusland har trukket sig fra Den Internationale Straffedomstol, da "retten ikke har levet op til forventningerne". Krigsforbryderdomstolen undersøger pt om der er begået forbrydelser under Ruslands annektering af Krim-halvøen og under kampene i Ukraine. ICC har meldt ud, at "alt tyder på en international væbnet konflikt mellem Ukraine og Den Russiske Føderation". Desuden har en række vestlige lande beskyldt Rusland for at en række bombninger af civile mål i det nordlige Syrien er krigsforbrydelser.
Også USA er under anklage, for Straffedomstolens undersøgelser viser "et rimeligt grundlag for at tro", at USA lod sine krigsfanger tortere i Afghanistan, Litauen, Polen og Rumænien. USA stoppede alt samarbejde med Straffedomstolen allerede i 2001, efter frygt for at landets soldater og politiske ledere ville blive udsat for "politisk motiveret forfølgelse".
Under præsident Obama har USA genoptaget et vist samarbejde med Straffedomstolen, men USA har fortsat ikke ratificeret sin tilknytning, og landet afviser fortsat domstolens anklager og gyldighed. Oven i dette har USA ikke ændret en særlig lov fra 2002 til beskyttelse af egne soldater, der også bemyndiger landet til militært at angribe(!) domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der.
ICCs formål er at straffe krigsforbrydelser fra lande, som ikke selv har uafhængige domstole til at drage de skyldige til ansvar. De fleste sager for domstolen har været fra Afrika.
Tom Vilmer Paamand - november 2016




... Aktuelle Indlæg ...
... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
AldrigMereKrig.dk ©2012