Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Markedet forventer ikke storkrig - endnu...
Fredsbilleder...
Oven USAs terrorangreb i Irak steg værdien af de store våbenproducenter en anelse, selvom den samlede omsætning på verdensmarkedet dykkede. Tallene er dog ikke entydige, da stigningerne hos flere var begyndt i god tid før angrebet - og ikke fortsatte, hvilket også gjaldt olie- og guldpriser. Våbenkrejlerne har det generelt godt i disse år, hvor ikke mindst den vestlige oprustning med nye kampfly har sikret en stærkt øget omsætning i branchen. At værdien på børsen stiger og falder har som regel en længere historie bag, for efter angrebet steg aktierne også for Netflix og Google - hvordan det så skal tolkes.
Tom Vilmer Paamand - januar 2020






Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  USA angrebet af militærets egen computervirus
Nogle byer i USA bliver nu afpresset af kriminelle med en computervirus, som USAs militær har udviklet til angreb. Målet er byernes lokale administrationer, hvor mange computere nu er blokerede, og hackerne kræver penge for at åbne dem igen.
Angrebsmetoden blev opfundet af USAs spionafdeling NSA, som skjult udnyttede den i flere år. Men da nogle hackere fik fat i den, spredte dette bekvemme sikkerhedshul sig blandt alverdens småkriminelle, samt til andre landes efterretningstjenester.
Samme angrebsmetode, som altså ikke ville være mulig uden USAs militære forskning, kostede tidligere det danske shippingfirma Mærsk milliarder. USA beskyldte derefter Rusland for at misbruge NSAs værktøj, og pålagde landet sanktioner. På samme vis angreb USA tidligere Irans atomprogram med virussen Stuxnet, der efterfølgende også ramte Mærsks systemer.
USA har ikke betalt erstatning for ødelæggelserne til Mærsk eller nogen af de andre ramte verden rundt. Herhjemme har det danske militær også erklæret, at det står klar til at foretage offensive cyberangreb, altså elektronisk krig med lignende metoder, mod andre lande.
Tom Vilmer Paamand - maj 2019






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024