Rifbjerg var ihærdig pacifist gennem et langt liv
Klaus Rifbjerg døde forleden, og bliver behørigt mindet i stort set samtlige medier. Overraskende mange får nævnt - de fleste med stor irritation - at pacifismen stod stærkt blandt Rifbjergs kernesager. Den var med ham gennem hele livet, og fremgik bastant af læserbreve, digte og essays. Han støttede alt fra Fredsskattefonden til Kvinder for Fred, og holdt tale i 2008, da Aldrig Mere Krig indbød til fredsmanifestation for militærnægtere.
Herunder beskriver Rifbjerg sin fredsdrøm med egne velvalgte ord:
Ingen skal få mig overbevist om, at man i vor tid vil få indført demokrati og skabt frihed for enden af et geværløb. Jeg får aldrig My Lai og billederne fra Abu Graib vasket af nethinden. Jeg ser stadig skyer af napalm og brændende børn og Agent Orange for det indre øje, og jeg ser Margaret Thatcher kissemisse med Pinochet og filmklippet af Salvador Allende i regeringsbyens flammer under bombardementet.
Jeg er stolt af mit fædreland og dets generøse engagement i verdens problemer, men jeg synes naturligvis, vi kan gøre det bedre end ved at sende F16-fly til Afghanistan for at bombe fascistiske talibanere eller forlade Irak, mens det lokum, vi selv har antændt, stadig brænder.
Jeg synes afgjort, vi skal have en hær, men det skal være en hær uden våben, uden isenkram, uden platte slagsange med millioner af skattekroner bundet i halen. Jeg synes, vi skal komme til fornuft og sende al den hjælp og alle de folk af sted, det overhovedet er muligt, tænksomme mennesker, dygtige håndværkere, ægte genopbyggere, og lad det endelig koste, hvad det koster, det kan aldrig blive dyrere end alt det forbandede isenkram.
"Ha ha ha," jeg hører allerede brølet, "hvad tror du en sabelsvingende, fundamentalistisk dervish vil sige, hvis sådan en dansk bonderøv dukker op med et hvidt flag i hånden og en fredspibe i munden? Han vil hugge hovedet af ham og dø af grin!"
Fed ligger osen af løgn og propaganda over landene i disse år, og kun den er skurk, som stikker hovedet op af tågerne og insisterer på, at der muligvis er en anden vej at gå end den slagne. Det nærmer sig defaitismen, synes man, måske endda forræderiet og er i det mindste udtryk for en mangel på engagement, der ikke blot er irriterende og trættende, men også i længden kedsommelig og usexet som tonerne fra en lirekasse, hvor valsen er slidt helt ned.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Reform af USAs præsidents atomknap?
USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig.
"At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Reform af USAs præsidents atomknap?
USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig."At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024