Reform af USAs præsidents atomknap?USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt
forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil
begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig.
"
At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "
Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ
proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "
Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som
undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste
FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også
i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident
Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor
foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også
foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet
brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens
omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har
erklæret sig enig i, at
”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Flere historier fra 2021...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Valgkamp: Hillary Clinton som 'Krigsmagernes dronning'Hillary Clinton fik denne
svada: "
Du, som er krigsmagernes dronning, indbegrebet af korruption og personificeringen af råddenskab" som svar, da
hun blandede sig ret voldsomt i USAs valgkamp. Afsenderen var fra Clintons eget parti, nemlig præsidentkandidaten Tulsi Gabbard, der i øvrigt frivilligt blev
højt dekoreret soldat i Irakkrigen.
Indtil videre havde USAs valgkamp ellers mest drejet sig om kontrasten til Trump, men aktuelt er kandidaterne fra Demokraterne begyndt at skælde hinanden hårdere ud - og er nu ligefrem gået kritisk til USAs generelle opførsel rundt om i verden.
Kandidat Andrew Yang fyrede denne
kommentar af, rettet mod Ruslands præsident Putin: "
We've tampered with other elections. You've tampered with our elections, and now, it has to stop." Det ville en anden kandidat, Amy Klobuchar, overhovedet ikke høre tale om: "
I don't see a moral equivalency between our country and Russia. Vladimir Putin is someone who has shot down planes over Ukraine".
Her kunne en kvikkere modstandere have nævnt USAs aldrig undskyldte
nedskydning af et iransk passagerfly i 1988, men den slags kvikhed er ret fraværende i valgkampen. Oven i blev Yang senere udspurgt om konkrete eksempler på USAs udemokratiske indblandinger men kunne, pinligt eller bevidst, ikke huske et eneste - han havde haft god tid inden det venlige interview til at tænke sig om.
Yang burde nemt have liret mindst et par lande og datoer af, for der er rigeligt med eksempler: CIA har
udført sådanne påvirkningsoperationer i Afghanistan, Angola, Bolivia, Cambodia, Chile, Cuba, El Salvador, Grenada, Haiti, Irak, Libyen, Marokko, Nicaragua, Panama, Vietnam, Zaire og Østtimor - samt i Australien, Italien, Frankrig, Grækenland og Tyskland. En lang liste, men absolut ikke komplet.
Bemærk at kilden er en bog, som Yang hurtigt kunne have fundet frem og læst på CIAs
egen hjemmeside. Andre titulært allierede nationer blev ramt gennem CIAs blødere operationer. Fx var CIA meget aktiv med
påvirkning og misinformation i Danmark i 60erne gennem "Kongressen for Kulturel Frihed", der blev ledet af den indflydelsesrige redaktør
Jørgen Schleimann.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg