Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Kommentarer
Share button


Reform af USAs præsidents atomknap?
logoUSAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig.
"At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021






Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Selektiv krigshukommelse
Hans Hauge hænger den svenske forfatter Jan Guillou ud i Berlingske, fordi denne i 1977 skrev rosende om Saddam Hussein. Hvilket ganske rigtigt set bagklogt var dumt gjort.
Men Hans Hauge misser hermed en god chance for også at punke Socialdemokratiet, der året efter underskrev en overenskomst for Kongeriget Danmarks regering med Republikken Iraks regering om "industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde". Overenskomsten blev aldrig opsagt igen, på trods af krige og omvæltninger.
Dette tætte samarbejde med Saddam Hussein blev for øvrigt også godkendt af Venstre, samt fortsat under borgerlige regeringer. Poul Schlüters (K) regering godkendte fx dansk eksport af tre krigsskibe, som Saddam Hussein købte for en halv milliard i datidens kroner - mens Irak med støtte fra USA var i krig med Iran. For det var først i 2003, at Danmark selv gik i krig mod Irak - og det var først året efter dette, at Justitsministeriet fik "gennemgået alle de eksporttilladelser, vi har givet til Irak før 1994, for at se, hvad det præcis er, vi har givet tilladelse til".
Således var både svensk og dansk realpolitik på den tid, så det er rigeligt selektivt at nøjes med at hænge Jan Guillou ud for at støtte Saddam Husseins regime. Det er faktisk mere underligt, at Guillou sidst i 70erne ikke var en rød afviger, men blot dumt sang i kor med de nordiske regeringer om samarbejde med Saddam Hussein.
Forhåbentlig husker den kommende Historiske Krigsudredning at få den slags meget relevante detaljer og forspil med. Ellers vil den nævnte overenskomst kunne findes hos Tribunalforeningen, det fremlægger indsamlet materiale om Danmarks krige - som et bidrag til forståelse af beslutninger og konsekvenser af krigene.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019







... Aktuelle Indlæg
... Uaktuelle Indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021