Reform af USAs præsidents atomknap?
USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig."At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko", skriver de. "Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften."
Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe!
Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent "Udenrigspolitisk Nævn", som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament.
Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som "Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben" fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben.
Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump?
Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet.
Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident.
Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.
Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024