Fire ud af fem værnepligtige forlader Forsvaret
Forsvaret praler rigeligt om de mange, der frivilligt ønsker at blive værnepligtige – men lysten til et mere permanent liv som soldat viser sig hurtigt at være stærkt begrænset. Mere end 80 procent af disse så villige forlader nemlig forsvaret igen straks efter afsluttet værnepligt.Selvom Forsvaret langt fra har brug for alle, er det for få, der lader sig rekruttere videre. Dette trods reklamer for små 30 millioner kroner om året, også efter unge, der ikke har været i trøjen – men som har "en ikke-erkendt interesse for forsvarets uddannelser", som det så kringlet beskrives.
Dette giver fortsatte problemer med kvaliteten, som Hærens Konstabel- og Korporalforening beklager det: "Manglende evne til at fastholde konstabelgruppen i længere tid medfører ærgerlige udgifter til hele tiden at rekruttere og uddanne nye soldater til erstatning for dem, som går."
En ikke oplyst del af de unge værnepligtige er i øvrigt kun hvad der kaldes teknisk frivillige, hvilket er tvangsindkaldte, der så (kraftigt opfordret) melder sig "frivilligt" for at få lidt ekstra indflydelse på deres værnepligt.
Undervejs i værnepligten dropper 10-12 procent ud, og de seneste to år er 80 værnepligtige blevet anmeldt til auditørkorpset for helt at udeblive fra tjeneste, hvilket selv for "frivilligt værnepligtige" kan betyde op til seks måneder i fængsel. Nogle få af dem spørger AMK om hjælp, for den enkleste måde at slippe ud på er pludselig at udvikle en samvittighed, og så blive nægter i stedet – og vi hjælper naturligvis så godt vi kan.
Nægtere har den yderligere bonus, at de ikke bindes til totalforsvarsstyrken, som de tidligere militært værnepligtige gør. Disse har nemlig pligt til ved krig eller krise at tage uniformen på igen de næste fem år. For selv kortidsansatte i Forsvaret gælder pligten frem til pensionsalderen, og for op til 36 måneder. Denne lov blev strammet gevaldigt op i 2019, og viser igen, at Forsvarets behov altså langt fra kan dækkes alene af de så opreklamerede frivillige.
Tom Vilmer Paamand - august 2021
Efter at ovenstående fortælling var søsat, blussede en ældre sag pludselig op den 16. september i OLFI (bag mur). Forsvarsakademiets forsker Peter Viggo Jakobsen havde i 2019 udtalt sig, om "problemer med fastholdelse af sergenter og konstabler i Forsvaret". Han vurderede, at det "kan blive en sikkerhedspolitisk trussel, da Forsvaret kan blive ude af stand til at varetage deres opgaver, hvis udviklingen fortsætter”, og andre forskere bekræftede problemstillingen.
Men Forsvarsministeriet havde så forsøgt at beordre Forsvarskommandoen til at nedgradere Peter Viggos udtalelse, så han hermed ikke havde udtalt sig faktuelt som forsker, men kun med holdninger som privatperson. Forsvarsakademiet nægtede, og pointerede at Peter Viggos status altså ER "forsker". Personaleflugt fra forsvaret er åbenbart et betændt emne, men både i 2019 og i 2020 var der tilsvarende historier.
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredskraft med i forsvarsforliget, tak!
Aldrig Mere Krig har henvendt sig til Forsvarsudvalget:
Evnen til at hindre, dæmpe og afslutte konflikt er den vigtigste del af et lands forsvarsmuligheder.
Det er voldsomt lettere at starte en krig, end det er at afslutte den og skabe en varig fred. Indlysende ord, men vort land satser sine begrænsede milliarder på evnen til at kaste bomber, og hvad der så måtte komme bagefter, er der ingen tanke på.
"For meget panser, for lidt hjerne", lød parolen på en kendt smædeplakat imod militæret - illustreret med en dinosaurus, der uddøde af nævnte årsag. Budskabet er desværre ikke forældet, for det blev igen bekræftet med den seneste etape af forsvarsforliget.
Masser af nyt militært isenkram, og tusinder af nye værnepligtige, nu af begge køn. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, som et sølle forsøg på lighed og nytænkning, for nu skal både kvinder og mænd lære at slå ihjel. Alle forberedes på krig, mens der fortsat intet fokus er på hvordan krigene kan afsluttes.
Danmark har satset på krigsmidler, men dette bør ikke stå i vejen for at få opbygget en tidssvarende kapacitet for konfliktløsning. Politikernes kollektive svigt må udbedres nu, og der er fortsat tid og penge til at udmønte dette indenfor forsvarsforliget: Skab en målrettet pulje til freds- og konfliktforskning, samt til udvikling af bredere ikke-militær konfliktløsning.
Til en begyndelse kunne der, for hver 10 kroner til militære løsninger, altid fast afsættes blot een øre til fredsopbygning. Det foreslåede beløb er bevidst ansat beskedent, så der ikke er økonomiske årsager til en afvisning - og puljen bør da også oprustes stærkt over tid. Men bliver blot den nævnte tusindedel af forsvarsforliget sat af til fredsformål nu, vil dette alligevel gøre en verden til forskel!
Vi har hidtil som nation kun bidraget med en ringere version af alle andres militære udflugter. De danske erfaringer med krigsførelse har langt fra givet resultater, der kan prales med. Danmark har bombet med i en lang række af mislykkede eksempler, som Afghanistan, Irak og Libyen. Indsatsen har hverken gavnet Danmark, de nedbombede lande og befolkninger, eller resten af verden.
Det er på høje tid at få omrustet til en stærk dansk fredskraft, med alternative og mere vellykkede metoder til konfliktløsning, tak!
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredskraft med i forsvarsforliget, tak!
Aldrig Mere Krig har henvendt sig til Forsvarsudvalget:Evnen til at hindre, dæmpe og afslutte konflikt er den vigtigste del af et lands forsvarsmuligheder.
Det er voldsomt lettere at starte en krig, end det er at afslutte den og skabe en varig fred. Indlysende ord, men vort land satser sine begrænsede milliarder på evnen til at kaste bomber, og hvad der så måtte komme bagefter, er der ingen tanke på.
"For meget panser, for lidt hjerne", lød parolen på en kendt smædeplakat imod militæret - illustreret med en dinosaurus, der uddøde af nævnte årsag. Budskabet er desværre ikke forældet, for det blev igen bekræftet med den seneste etape af forsvarsforliget.
Masser af nyt militært isenkram, og tusinder af nye værnepligtige, nu af begge køn. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, som et sølle forsøg på lighed og nytænkning, for nu skal både kvinder og mænd lære at slå ihjel. Alle forberedes på krig, mens der fortsat intet fokus er på hvordan krigene kan afsluttes.
Danmark har satset på krigsmidler, men dette bør ikke stå i vejen for at få opbygget en tidssvarende kapacitet for konfliktløsning. Politikernes kollektive svigt må udbedres nu, og der er fortsat tid og penge til at udmønte dette indenfor forsvarsforliget: Skab en målrettet pulje til freds- og konfliktforskning, samt til udvikling af bredere ikke-militær konfliktløsning.
Til en begyndelse kunne der, for hver 10 kroner til militære løsninger, altid fast afsættes blot een øre til fredsopbygning. Det foreslåede beløb er bevidst ansat beskedent, så der ikke er økonomiske årsager til en afvisning - og puljen bør da også oprustes stærkt over tid. Men bliver blot den nævnte tusindedel af forsvarsforliget sat af til fredsformål nu, vil dette alligevel gøre en verden til forskel!
Vi har hidtil som nation kun bidraget med en ringere version af alle andres militære udflugter. De danske erfaringer med krigsførelse har langt fra givet resultater, der kan prales med. Danmark har bombet med i en lang række af mislykkede eksempler, som Afghanistan, Irak og Libyen. Indsatsen har hverken gavnet Danmark, de nedbombede lande og befolkninger, eller resten af verden.
Det er på høje tid at få omrustet til en stærk dansk fredskraft, med alternative og mere vellykkede metoder til konfliktløsning, tak!
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024