7.912 luftangreb mod Syrien udefra
Den 6. april 2017 sendte USAs præsident 59 krydsermissiler mod Syrien. Målet i landet var usædvanligt, for USA har hidtil officielt søgt at ramme ISIL, og ikke områder under kontrol af Syriens Assad-regering. Denne gang var målet i stedet en Assad-flyveplads, som et giftgasangreb mentes at stamme fra. Fremmede nationers angreb på Syrien uden krigserklæring er langt mere end en daglig foreteelse.
På datoen med krydsermissilerne havde der siden 2014 i alt været
7912 luftangreb
mod Syrien fra USA, dets koalition og Rusland. Og så kom der altså lige et mere, men i snit bliver Syrien ramt af 75 bomber om dagen fra fremmede luftstyrker. Heldigvis gør de sjældent mere end materiel skade, men antallet af døde for luftangrebene er dog omkring 3.000 ofre.
I den aktuelle sag har USA atter reageret forhastet og alt andet end statsmandsagtigt. Der er sket en grum forbrydelse, men i stedet for at skaffe beviser og tage problemet til FN har USA erklæret, at de havde lov til at bombe på baggrund af fortsat hemmelige beviser. Krydsermissilerne bliver omtalt som var det Trumps første krig, men han har som sine forgængere diskret
bombet løs
siden sin indsættelse. Antallet af civile ofre er dog steget voldsomt under Trump, der har
femdoblet
mængden af angreb med droner.
Flybomber udefra er dog et "relativt" mindre problem, for internt i Syriens blanding af terror og borgerkrig løber dødstallet nu op i ufattelige hundredtusinder. Fra ISILs terror til Assads tøndebomber, samt et kludetæppe af store og små "rockerbander", der jævnligt skifter mål og retning. Folk i Syrien får altså rigeligt med bomber i hovedet og det er efter adskillige år indlysende, at USAs med fleres bidrag til endnu flere bombninger ikke har stoppet hverken ISIL eller borgerkrigens grusomheder.
Tilbage står den sædvanlige undren. Nogen har på højt politisk niveau besluttet, at lige de billeder, som officielt udløste bombningen, var "ubærlige". Nogen har givet en indlysende og berettiget forargelse politisk retning og fokus, så bombe-svaret kunne udløse bred begejstring, og bedre opbakning til den ellers upopulære præsident Trump. Og medier og befolkning faldt for den - igen.
Statsmænd burde kunne holde hovedet koldt, og ikke reagere forjaget ud fra følelser og folkestemninger - men på fakta og langsigtet strategi. Og det samme bør fredsbevægelsen, hvis den vil opnå blivende mål.
Læs hele teksten på
FRED.dk
- samt forslag til bedre handling fra
RIKO.nu
Tom Vilmer Paamand - april 2017
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Danmark støtter FNs kald til global våbenhvileDanmark og mange andre lande
bakker op bag FNs kald til
global våbenhvile, hvilket absolut ingen danske medier har gidet fortælle om. Pt er omkring
70 lande med, inklusive store europæiske NATO-lande som Frankrig og Tyskland - samt senest er tilkommet Gambia, Sierra Leone og Togo samt en lang
række konfliktlande som Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Myanmar, Rusland, Sudan, Syrien,
Ukraine og Yemen.
På trods af de mange gode erklæringer, ser ingen af de helt store spillere ud til umiddelbart selv at ville sætte kraft bag - og dette gælder desværre også Indien og Kina. I stedet har gruppen af midlertidige medlemmer af FNs Sikkerhedsråd
foreslået, at rådet
bakker op.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg