7.912 luftangreb mod Syrien udefra
Den 6. april 2017 sendte USAs præsident 59 krydsermissiler mod Syrien. Målet i landet var usædvanligt, for USA har hidtil officielt søgt at ramme ISIL, og ikke områder under kontrol af Syriens Assad-regering. Denne gang var målet i stedet en Assad-flyveplads, som et giftgasangreb mentes at stamme fra. Fremmede nationers angreb på Syrien uden krigserklæring er langt mere end en daglig foreteelse.
På datoen med krydsermissilerne havde der siden 2014 i alt været 7912 luftangreb mod Syrien fra USA, dets koalition og Rusland. Og så kom der altså lige et mere, men i snit bliver Syrien ramt af 75 bomber om dagen fra fremmede luftstyrker. Heldigvis gør de sjældent mere end materiel skade, men antallet af døde for luftangrebene er dog omkring 3.000 ofre.
I den aktuelle sag har USA atter reageret forhastet og alt andet end statsmandsagtigt. Der er sket en grum forbrydelse, men i stedet for at skaffe beviser og tage problemet til FN har USA erklæret, at de havde lov til at bombe på baggrund af fortsat hemmelige beviser. Krydsermissilerne bliver omtalt som var det Trumps første krig, men han har som sine forgængere diskret bombet løs siden sin indsættelse. Antallet af civile ofre er dog steget voldsomt under Trump, der har femdoblet mængden af angreb med droner.
Flybomber udefra er dog et "relativt" mindre problem, for internt i Syriens blanding af terror og borgerkrig løber dødstallet nu op i ufattelige hundredtusinder. Fra ISILs terror til Assads tøndebomber, samt et kludetæppe af store og små "rockerbander", der jævnligt skifter mål og retning. Folk i Syrien får altså rigeligt med bomber i hovedet og det er efter adskillige år indlysende, at USAs med fleres bidrag til endnu flere bombninger ikke har stoppet hverken ISIL eller borgerkrigens grusomheder.
Tilbage står den sædvanlige undren. Nogen har på højt politisk niveau besluttet, at lige de billeder, som officielt udløste bombningen, var "ubærlige". Nogen har givet en indlysende og berettiget forargelse politisk retning og fokus, så bombe-svaret kunne udløse bred begejstring, og bedre opbakning til den ellers upopulære præsident Trump. Og medier og befolkning faldt for den - igen.
Statsmænd burde kunne holde hovedet koldt, og ikke reagere forjaget ud fra følelser og folkestemninger - men på fakta og langsigtet strategi. Og det samme bør fredsbevægelsen, hvis den vil opnå blivende mål.
Tom Vilmer Paamand - april 2017
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Danmark opruster vildt i et par år
Den danske militærbyrde har fået endnu et markant spark opad,og det ser rigtig grimt ud, i første omgang til mere end en fordobling. Den igangværende pukkel er planlagt til at skulle falde en anelse igen, til et stabilt højt niveau på to procent – og regeringen lover fremover at prioritere krig fremfor velfærd.
Set over de sidste 25 år viser ovenstående opdaterede graf en fæl rød tendens-streg, der peger stejlt opad. I grafen er også indsat en optimistisk grøn tendens, for set over tid virker tallene mindre skræmmende. Militærbyrden var nemlig værre i 1960erne, set som procent af bruttonationalproduktet. Lige siden var den overordnede tendens pænt nedadgående – men sådan er det ikke mere.
Om truslerne mod Danmark skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i en opdateret vurdering, at ”Rusland genopbygger sin militære styrke og vil agere mere selvhævdende overfor NATO”. Men selvom FE skræmmer med at ”Rusland forbereder sin befolkning på en krig med NATO”, er der fortsat ikke nogen aktuel militær fare mod Danmark og NATO. Rusland vil nok ”udfordre NATO-lande”, men vil ”i de kommende år fortsat være opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter kommer til at udløse NATOs artikel 5”.
Trods FEs konstant mere afdæmpede vurderinger, oprustes Danmark voldsomt. Mens militærbyrden de sidste mange år lå på lidt over én procent, rammer den de kommende år helt oppe på 2½ procent – en samlet merudgift nu på yderligere et par hundrede milliarder alene for de næste par år.
Trods gigantudskrivningen afsatte partierne bag ikke samtidigt lidt småpenge til at opbygge en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning, som AMK har foreslået – blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kunne ellers gøre en verden til forskel på dette område.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Danmark opruster vildt i et par år
Den danske militærbyrde har fået endnu et markant spark opad,og det ser rigtig grimt ud, i første omgang til mere end en fordobling. Den igangværende pukkel er planlagt til at skulle falde en anelse igen, til et stabilt højt niveau på to procent – og regeringen lover fremover at prioritere krig fremfor velfærd.Set over de sidste 25 år viser ovenstående opdaterede graf en fæl rød tendens-streg, der peger stejlt opad. I grafen er også indsat en optimistisk grøn tendens, for set over tid virker tallene mindre skræmmende. Militærbyrden var nemlig værre i 1960erne, set som procent af bruttonationalproduktet. Lige siden var den overordnede tendens pænt nedadgående – men sådan er det ikke mere.
Om truslerne mod Danmark skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i en opdateret vurdering, at ”Rusland genopbygger sin militære styrke og vil agere mere selvhævdende overfor NATO”. Men selvom FE skræmmer med at ”Rusland forbereder sin befolkning på en krig med NATO”, er der fortsat ikke nogen aktuel militær fare mod Danmark og NATO. Rusland vil nok ”udfordre NATO-lande”, men vil ”i de kommende år fortsat være opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter kommer til at udløse NATOs artikel 5”.
Trods FEs konstant mere afdæmpede vurderinger, oprustes Danmark voldsomt. Mens militærbyrden de sidste mange år lå på lidt over én procent, rammer den de kommende år helt oppe på 2½ procent – en samlet merudgift nu på yderligere et par hundrede milliarder alene for de næste par år.
Trods gigantudskrivningen afsatte partierne bag ikke samtidigt lidt småpenge til at opbygge en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning, som AMK har foreslået – blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kunne ellers gøre en verden til forskel på dette område.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024