7.912 luftangreb mod Syrien udefra
Den 6. april 2017 sendte USAs præsident 59 krydsermissiler mod Syrien. Målet i landet var usædvanligt, for USA har hidtil officielt søgt at ramme ISIL, og ikke områder under kontrol af Syriens Assad-regering. Denne gang var målet i stedet en Assad-flyveplads, som et giftgasangreb mentes at stamme fra. Fremmede nationers angreb på Syrien uden krigserklæring er langt mere end en daglig foreteelse. På datoen med krydsermissilerne havde der siden 2014 i alt været 7912 luftangreb mod Syrien fra USA, dets koalition og Rusland. Og så kom der altså lige et mere, men i snit bliver Syrien ramt af 75 bomber om dagen fra fremmede luftstyrker. Heldigvis gør de sjældent mere end materiel skade, men antallet af døde for luftangrebene er dog omkring 3.000 ofre.
I den aktuelle sag har USA atter reageret forhastet og alt andet end statsmandsagtigt. Der er sket en grum forbrydelse, men i stedet for at skaffe beviser og tage problemet til FN har USA erklæret, at de havde lov til at bombe på baggrund af fortsat hemmelige beviser. Krydsermissilerne bliver omtalt som var det Trumps første krig, men han har som sine forgængere diskret bombet løs siden sin indsættelse. Antallet af civile ofre er dog steget voldsomt under Trump, der har femdoblet mængden af angreb med droner.
Flybomber udefra er dog et "relativt" mindre problem, for internt i Syriens blanding af terror og borgerkrig løber dødstallet nu op i ufattelige hundredtusinder. Fra ISILs terror til Assads tøndebomber, samt et kludetæppe af store og små "rockerbander", der jævnligt skifter mål og retning. Folk i Syrien får altså rigeligt med bomber i hovedet og det er efter adskillige år indlysende, at USAs med fleres bidrag til endnu flere bombninger ikke har stoppet hverken ISIL eller borgerkrigens grusomheder.
Tilbage står den sædvanlige undren. Nogen har på højt politisk niveau besluttet, at lige de billeder, som officielt udløste bombningen, var "ubærlige". Nogen har givet en indlysende og berettiget forargelse politisk retning og fokus, så bombe-svaret kunne udløse bred begejstring, og bedre opbakning til den ellers upopulære præsident Trump. Og medier og befolkning faldt for den - igen.
Statsmænd burde kunne holde hovedet koldt, og ikke reagere forjaget ud fra følelser og folkestemninger - men på fakta og langsigtet strategi. Og det samme bør fredsbevægelsen, hvis den vil opnå blivende mål.
Tom Vilmer Paamand - april 2017
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krig løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina
Yderligere krig og vold løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor tager netværket Fredsministerium stærkt afstand fra også de sidste dages overgreb og drab, uanset hvem der står bag.
Det er naivt og farligt at tro, at Israel bare ”en gang for alle” kan løse konflikten gennem et massivt militært gensvar – og der er stor risiko for, at krigen kan brede sig i Mellemøsten. Verdenssamfundet må derfor gå imellem Israel og Palæstina, og forhindre endnu flere blodsudgydelser.
Selv om det ikke i første omgang lykkedes for FN’s Sikkerhedsråd at blive enige, opfordrer vi til hurtigt at få fortsat drøftelserne og finde en fredelig løsning. FN må etablere en fredsskabende og fredsbevarende styrke og holde parterne fra hinanden, som de har gjort det før i Gaza.
Repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden har opfordret FN til aktivt at beskytte både det palæstinensiske og det israelske folk. Med den palæstinensiske ambassadør Riyad Mansours ord: "Der er en vej til fred, hvor hverken palæstinensere eller israelere bliver dræbt".
Israels regering har ikke vist vilje til forhandling, og Hamas har ikke retten til at forhandle. En optrappet krig gør kun problemerne værre, så ekstremisterne i Hamas får større støtte blandt palæstinensere, og israelerne samler sig bag landets ellers så upopulære højre-regering.
Den mangeårige passivitet om konflikten fra FN, fra EU og herhjemme fra skiftende danske regeringer må nu omsættes i konkret handling, der tvinger parterne til forhandling. Ikke kun for at stoppe de igangværende myrderier, men for at finde holdbare løsninger på konflikten.
Netværket Fredsministerium opfordrer derfor den danske regering til hurtigt at arbejde for en internationalt sanktioneret våbenhvile, og for at FN kommer aktivt på banen – og fortsætter dette arbejde, til der er en varig fred.
AMK er en del af Fredsministerium, og står med bag denne tekst. Læs hele udtalelsen her.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Krig løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina
Yderligere krig og vold løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor tager netværket Fredsministerium stærkt afstand fra også de sidste dages overgreb og drab, uanset hvem der står bag.
Det er naivt og farligt at tro, at Israel bare ”en gang for alle” kan løse konflikten gennem et massivt militært gensvar – og der er stor risiko for, at krigen kan brede sig i Mellemøsten. Verdenssamfundet må derfor gå imellem Israel og Palæstina, og forhindre endnu flere blodsudgydelser.
Selv om det ikke i første omgang lykkedes for FN’s Sikkerhedsråd at blive enige, opfordrer vi til hurtigt at få fortsat drøftelserne og finde en fredelig løsning. FN må etablere en fredsskabende og fredsbevarende styrke og holde parterne fra hinanden, som de har gjort det før i Gaza.
Repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden har opfordret FN til aktivt at beskytte både det palæstinensiske og det israelske folk. Med den palæstinensiske ambassadør Riyad Mansours ord: "Der er en vej til fred, hvor hverken palæstinensere eller israelere bliver dræbt".
Israels regering har ikke vist vilje til forhandling, og Hamas har ikke retten til at forhandle. En optrappet krig gør kun problemerne værre, så ekstremisterne i Hamas får større støtte blandt palæstinensere, og israelerne samler sig bag landets ellers så upopulære højre-regering.
Den mangeårige passivitet om konflikten fra FN, fra EU og herhjemme fra skiftende danske regeringer må nu omsættes i konkret handling, der tvinger parterne til forhandling. Ikke kun for at stoppe de igangværende myrderier, men for at finde holdbare løsninger på konflikten.
Netværket Fredsministerium opfordrer derfor den danske regering til hurtigt at arbejde for en internationalt sanktioneret våbenhvile, og for at FN kommer aktivt på banen – og fortsætter dette arbejde, til der er en varig fred.
AMK er en del af Fredsministerium, og står med bag denne tekst. Læs hele udtalelsen her.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023