Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


7.912 luftangreb mod Syrien udefra
logoDen 6. april 2017 sendte USAs præsident 59 krydsermissiler mod Syrien. Målet i landet var usædvanligt, for USA har hidtil officielt søgt at ramme ISIL, og ikke områder under kontrol af Syriens Assad-regering. Denne gang var målet i stedet en Assad-flyveplads, som et giftgasangreb mentes at stamme fra. Fremmede nationers angreb på Syrien uden krigserklæring er langt mere end en daglig foreteelse.
På datoen med krydsermissilerne havde der siden 2014 i alt været 7912 luftangreb mod Syrien fra USA, dets koalition og Rusland. Og så kom der altså lige et mere, men i snit bliver Syrien ramt af 75 bomber om dagen fra fremmede luftstyrker. Heldigvis gør de sjældent mere end materiel skade, men antallet af døde for luftangrebene er dog omkring 3.000 ofre.
I den aktuelle sag har USA atter reageret forhastet og alt andet end statsmandsagtigt. Der er sket en grum forbrydelse, men i stedet for at skaffe beviser og tage problemet til FN har USA erklæret, at de havde lov til at bombe på baggrund af fortsat hemmelige beviser. Krydsermissilerne bliver omtalt som var det Trumps første krig, men han har som sine forgængere diskret bombet løs siden sin indsættelse. Antallet af civile ofre er dog steget voldsomt under Trump, der har femdoblet mængden af angreb med droner.
Flybomber udefra er dog et "relativt" mindre problem, for internt i Syriens blanding af terror og borgerkrig løber dødstallet nu op i ufattelige hundredtusinder. Fra ISILs terror til Assads tøndebomber, samt et kludetæppe af store og små "rockerbander", der jævnligt skifter mål og retning. Folk i Syrien får altså rigeligt med bomber i hovedet og det er efter adskillige år indlysende, at USAs med fleres bidrag til endnu flere bombninger ikke har stoppet hverken ISIL eller borgerkrigens grusomheder.
Tilbage står den sædvanlige undren. Nogen har på højt politisk niveau besluttet, at lige de billeder, som officielt udløste bombningen, var "ubærlige". Nogen har givet en indlysende og berettiget forargelse politisk retning og fokus, så bombe-svaret kunne udløse bred begejstring, og bedre opbakning til den ellers upopulære præsident Trump. Og medier og befolkning faldt for den - igen.
Statsmænd burde kunne holde hovedet koldt, og ikke reagere forjaget ud fra følelser og folkestemninger - men på fakta og langsigtet strategi. Og det samme bør fredsbevægelsen, hvis den vil opnå blivende mål.
Læs hele teksten på FRED.dk - samt forslag til bedre handling fra RIKO.nu

Tom Vilmer Paamand - april 2017






Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Mens det hele ser så surt ud...
... så husk, at der overalt er ukuelige mennesker, der arbejde mod det dumme med det godes kraft. I Libanon dannede demonstranter en 170 kilometer lang menneskekæde fra syd til nord – uden politiske krav. Budskabet var sammenhold på tværs af landets forskellige religiøse og etniske grupper. Unge har besat en brugbar ruin i midten af Beirut, hvor aktionerne planlægges – og det er også her, at de danser til arabiske evergreens for en bedre fremtid.
Længere sydpå har Etiopien smidt en upopulær leder på porten. I stedet ledes landet nu på blidere måder af 42-årige Abiy Ahmed, der nærmest omgående fik skabt fred med nabolandet Eritrea efter tyve års blodig krig, og fjernede den forhadte undtagelsestilstand. Det gav en nok velfortjent Nobels fredspris til denne tidligere officer i en militær efterretningstjeneste.
Og nede i Sydafrika fyrer en gæv standupkomiker den groveste galgenhumor af, for at holde humøret oppe på sine tilhørere og sig selv. Hun bor midt i Cape Towns værste bandeområde, og joker om hendes egen bror, der blev offer i bandekrigen. For livet skal leves – på trods af alt.
Tom Vilmer Paamand - december 2019






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022