>  Nobels fredspris gav omgående resultater!
Nobels fredspris for 2024 gik til "Nihon Hidankyo", som er en “folkelig bevegelse av overlevende fra atomangrepene på Hiroshima og Nagasaki ... for sin innsats for en atomvåpenfri verden og for å vitne om hvorfor atomvåpen aldri må brukes igjen.”.
Denne fredspris skal advare om, at den “internasjonale norm som stigmatiserer bruk av atomvåpen som moralsk uakseptabelt” aktuelt er under hårdt pres fra tanketomme beslutningstagere. Dette er meget akut, med blandt andet Putins atomtrusler mod Ukraine, Zelenskyjs der som svar selv truer med at anskaffe atomvåben, samt hele Nordens ret ubegrænsende omfavnelse af USAs "atomparaply".
Og ikke mindst netop nu i Japan, hvor en nyvalgt regering ønskede et atomkrigs-samarbejde med USA - med eventuel udstationering af amerikanske atomvåben.
Så dette er en velvalgt modtager, på helt rette tid - og som lader til at have skabt omgående resultater: Prismodtageren mødtes med regeringen, som nu nedtoner tankerne om selv at få atomvåben, og "seriøst vil overveje" observatørstatus i FNs traktat om atomvåbenforbud!
Læs mere om Nobels fredspris, og dens mange vildskud
AMK - oktober 2024


>  Soldater slipper for mere kunst omkring sig
Populistiske politikere har brugt en masse tid på at beklage, at der er opstillet kunst på kasernerne: Der er ingen grund til at spilde skattekroner på den slags, når soldaterne mangler krudt og kugler, har det lydt. Udsmykningen skyldes, at al statsligt byggeri skal inkludere kunst svarende til 1,5 procent af håndværkerudgifterne. En ”helt ekstraordinær ordning” fritager nu forsvaret for dette krav.
Udgiften til kunst på Forsvarsministeriets bygninger løb samlet op i omkring 15 millioner kroner de sidste ti år. Forsvaret har en del nybyggeri på vej, og deres planlagte forgrimmelse kan nok spare et par promiller af militærbyrden.
AMK - september 2024


>  Ny energi-aftale for Rusland går igennem Ukraine
Transporten af russisk olie og gas gennem Ukraine ser ud at kunne fortsættes efter nytår, hvor de to krigsførende nationers milliardsamarbejde ellers stod til at udløbe. Ukraine har bedt de energikøbende lande om selv at forhandle med Rusland, efter at EU nægtede at blive mellemmand.
Ungarn har nu indgået en kontrakt med Rusland om mere russisk olie, og betaler så Ukraine for transporten – så den akavede direkte betaling fra Rusland til Ukraine kan stoppe…
AMK - september 2024


>  EU sender russiske desertører retur til krigstjeneste
Desertører fra Ruslands krig burde hilses velkomne, men får yderst sjældent asyl i EU. Hvis de når at flygte fra indkaldelsen til militæret, betyder dette bizart nok, at de så ikke har grund nok til asyl. Officielt er tvangsrekruttering nemlig stoppet, og i stedet tiltrækkes folk til tjeneste fra Ruslands fattigste republikker mod betaling. Virkeligheden er dog anderledes, da unge mænd fortsat indfanges, og sendes til fronten – men EU-landene tror på præsident Putin, og giver afslag.
To år efter Ruslands angreb på Ukraine, har EU fortsat ikke udviklet en fælles procedure til beskyttelse af russiske borgere, der af samvittighedsgrunde nægter at deltage i kamphandlinger, og derfor risikerer forfølgelse i Rusland.
Derfor omskrev aktivister Helsinkis reklamer til nægter-støtte, da de fra Finland, Tyskland og Belarus mødtes til workshop. Med maling, lim og kreativitet forvandlede de byens reklameplakater til et krav om asyl for militærnægtere fra Rusland og Belarus – fordi dette er en smart måde at gøre det sværere for Putin at føre sin krig i Ukraine.
Budskaberne er fx: ”Jeg deserterede fra Putins krig”, ”Leder du efter en smart måde at afslutte Putins krig på?” og ”Giv diktatorerne gåsehud. Støt krigsmodstandere fra Rusland og Belarus”.
Aktivisterne er med i et netværk af antimilitarister fra Østersøregionen, der mødtes hos den finske forening for militærnægtere.
AMK - september 2024


> Aldrig Mere Krig på forsiden af JP!
"Hvad gør ufred i verden ved livsmodet hos pacifisten?". spurgte Jyllands-Posten på sin forside den 15. september. En smådeprimeret journalist fra JP har nemlig overraskende nok interviewet interviewet AMKs formand til en dobbeltside i deres søndags-tillæg, "for at finde lidt håb".
Tom Vilmer Paamand citeres blandt andet for, at ”du behøver ikke grave dig ned i et hul af depression. Folk begræder, at verden er fuld af diktaturer, men de har glemt, at da jeg var barn, var også Europa fuld af diktaturer - Grækenland, Portugal, Spanien, Tyrkiet.”
”Lige nu kan vi ikke forestille os, at vi nogensinde kan blive venner med russerne igen, men sådan havde vi det også med tyskerne efter Anden Verdenskrig. Dem regner vi jo ikke længere for nazister alle sammen, og på den måde kommer verden hele tiden videre.” Samt for at ”vi førte krig i Afghanistan i 20 år uden at komme nogen vegne. Og så bliver jeg kaldt naiv, fordi jeg kæmper for at skabe forandring på en fredelig måde. Man kunne have gjort en masse andet med alle de milliarder, men politikerne mangler en plan. At skabe fred er en aktiv handling, så der skal kæmpes for freden hver dag.”
AMK fulgte op på avisens interview ved at indrykke en annonce. der afspejlede JPs forside med journalistens gode spørgsmål på. Dette har dog endnu ikke medført en strøm af nye medlemmer, selvom der naturligvis findes masser af fredelige mennesker også blandt JPs læsere. For det nytter ikke noget at arbejde for fred, uden at søge en lige så bred opbakning, som den vellykkede kamp mod atomvåben i 1980erne havde, hvor selv et flertal af NATOs tilhængere støttede en indskrænkning af galskaben!
Interviewet kan frit læses på JP: FRED.dk/pacifismeJP
AMK - september 2024


>  Soldater slipper for mere kunst omkring sig
Populistiske politikere har brugt en masse tid på at beklage sig over, at der er opstillet kunst på kasernerne: Der er ingen grund til at spilde skattekroner på den slags, når soldaterne mangler krudt og kugler, har det lydt. Udsmykningen skyldes, at al statsligt byggeri skal inkludere kunst svarende til 1,5 procent af håndværkerudgifterne. En "helt ekstraordinær ordning" fritager nu forsvaret for dette krav. Udgiften er for Forsvarsministeriets bygninger løbet op i omkring 15 millioner kroner til kunst over de seneste ti år. Forsvaret har en del nybyggeri på vej, og besparelsen kan i bedste fald nå op på en enkelt promille af den samlede militærbyrde.
Tom Vilmer Paamand - september 2024


>  Nyt dansk fredscenter med fokus på Arktis
Grønland har udgivet sin egen udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske Strategi, blandt meget andet fornuftigt også med ønsket om at etablere et fredscenter – gerne i samarbejde med eksterne partnere:
”Med viden og samarbejde vil vi styrke dialogen for fred – og fastholde fredens stemme i andre lande. Vi må ikke være naive. Vi må dog heller ikke give op, når det kommer til fred. Vi skal se på og studere, hvorledes fred opretholdes og opnås andre steder i verden. Viden om fred og dialogen om fred skal styrkes og oprustes. Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling…”
Tom Vilmer Paamand - marts 2024


>  Måske fortsat EU-køb af russisk gas via Ukraine
Rusland og Ukraine har en faktisk fungerende våbenhvile, der dog kun drejer om salg og transit af russisk olie og gas til EU-lande igennem Ukraine. Rørledningerne til dette har derfor bevidst ikke været ramt af krigen, men milliardkontrakten imellem de to krigsførende nationer udløber til nytår.
Ukraine foreslog EU at forhandle direkte med Rusland, og så ville Ukraine i givet fald fortsætte transitten - men EU sagde nej. Nu arbejdes der videre med om Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig vil overtage kontrakten med Rusland. Den russiske rørgas er også fortsat blevet solgt til Danmark.
Udover dette eksporterer Rusland flydende gas med tankskibe til Belgien, Finland, Frankrig og Spanien. Alt handles på bedste kapitalistiske vis uden at storpolitik umiddelbart kan ændre på dette. Tvister om afbrudt levering afgøres ved domstole, og der står frysende mennesker og milliarder på spil.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024


>  Israels unge nægter militærtjeneste
Israels krigsmodstandere er marginaliserede, men arbejder naturligvis ihærdigt videre alligevel. Nogle unge er refuseniks, der siden angrebet har nægtet at blive soldater, og et par stykker har allerede tilbragt måneder i militære fængsler for deres modstand. Deres krigsmodstand finder støtte kloden rundt, hvor også anti-zionistiske jøder mudrer fjendebillederne op på en god måde.
Modsat var der før det seneste krigsudbrud også protester indenfor Israels militær, men disse røster er desværre nu forstummet. Og russere, der er flygtet fra krigstjeneste mod Ukraine til asyl i Israel, bliver nu indkaldt til militærtjeneste mod Gaza. Men modstanden vokser globalt…
Tom Vilmer Paamand - marts 2024


>  NATO-lobbyister mister statsstøtte
Efter mange års rod i økonomien har Forsvars- og Udenrigsministeriet stoppet den årlige millionstøtte til den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Denne blev oprettet i 1950 for at pushe NATO-støtte i et netværk af tilsvarende organisationer i andre NATO-lande med tilhørende ungdomsafdelinger. Den ledige millionstøtte kunne passende overføres til en NATO-kritisk tænketank, for at rette op på 75 års bevidst skævvridning, tak!
Tom Vilmer Paamand - marts 2024


>  Værnepligtstid tredobles med kvinder i trøjen
Der er "for nuværende ikke behov for at tvinge værnepligtige til udlandet", skriver regeringen i et nyt forslag - men hvis dette bliver vedtaget, vil der altså være reel risiko for at værnepligtige bliver udsendt, for de skal nu indgå direkte i Forsvaret operative styrker. Desuden skal også kvinder nu tvangsindkaldes, og varigheden øges drastisk fra fire til mindst 11 måneder.
Forslaget sælges som "fuld ligestilling", men dette kunne langt bedre opnås ved at give mænd samme frihed for tvungen militærtjeneste, som kvinder hidtil har nydt godt af. Det vil dog fortsat være muligt at blive militærnægter, som forslaget giver nye grunde til at søge.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024


>  Militær kampagne mod arbejdsrelateret vold...
Det danske forsvar har underligt nok regler imod ”arbejdsrelateret vold”, selv om netop dette vel er militærets håndværk. Sådanne krænkelser omfatter nemlig ”alle former for angreb mod kroppen, som fx overfald, slag, knivstik og kast med genstande”, hvilket soldater jo faktisk oplæres i at udføre.
Vejledningen slår bredt fast, at ”på Forsvarsministeriets område er alle former for vold uacceptabelt”. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt, men det fremgår ingen steder om udsendte soldater i fjendeland måske er undtaget fra dette fremragende fredskrav.
Tom Vilmer Paamand - december 2023


>  Pistoler for fred til krigsmagerne
Verdens krigsmagere, lige fra Putin, Netanyahu og Irans Khamenei til Biden og vor egen statsminister, kan forvente særpost efter enfredshappening fra en gruppe kunstnere i Sakskøbings Salon Svupsak.
Kunstnerne havde produceret symbolske selvpistoler af træ, hvor pistolløbet peger bagud mod den skydende, og fyldte dem i kuverter med parolen ”Du kan altid vælge fred!”. Happeningen foregik til en fremvisning af nye antikrigsbilleder og -skulpturer af Eva Kobberød, Espen Brandt-Møller, Maiken Monnerup og Thorvald Berthelsen: ”Vores fredshappening kan måske så et frø for fred. For tiden træder magthavere en djævelsk dans med død og ødelæggelse, og spiller hasard med fremtiden.”
Tom Vilmer Paamand - november 2023


>  Folkekær morder stifter dansk fredsparti
Jørn ”Jønke” Nielsen, tidligere Hells Angels-rocker og dømt morder, har stiftet et parti ”for at give freden og demokratiet en chance. Det står sløjt til med begge dele”. De sædvanlige paroler om ”Forsvar” er byttet til ”Fred”, om at:

• Etablere våbenhvile mellem Ukraine og Rusland hurtigst muligt.
  
• Deeskalere i forhold til Rusland, Kina og deres allierede.
  
• Nej til flere NATO-lande. Udvidelse skaber konflikt.
  
• Al krigsstøtte omdirigeres til brug for de udsatte i Danmark.
  

Disse bliver fulgt op med ret inkonsekvente paroler, som Ja til bæredygtige energiformer og atomkraft. Alle dyr skal under samme lovgivning, men forbud mod pelsdyravl. Partinavnet er ”Stabilt Demokrati”, og formanden rækker ud til fredens mulige vælgere med et selvmodsigende svar: ”Hr og fru Danmark kan godt forstå, man kan komme i en situation, hvor man slår ihjel.”
Tom Vilmer Paamand - september 2023


>  Beundret krigsforbryder endelig død
Henry Kissinger var sikkerhedspolitisk rådgiver mm i USA gennem et alt for langt liv, hvor han blandt andet medvirkede til sønderbombning af diverse asiatiske lande med ufattelige lidelser og ødelæggelser til følge.
Hans krumspring for at omgå menneskeret og anden hæmmende lovgivning efterlader desværre et grumt ekko, for Kissingers kynisme gennemsyrer USAs såkaldte krig mod terror, hvori USA fortsat påtager sig retten til frit at bombe rundt om i verden helt efter forgodtbefindende.
Underligt nok formåede han samtidig at være en beundret del af USAs kulturelle elite, hvilket prægede mediernes renvaskede nekrologer – med magasinet Rolling Stone’s rå gennemgang som flot undtagelse.
Tom Vilmer Paamand - november 2023


>  Krig løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina
Yderligere krig og vold løser ikke konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor tager netværket Fredsministerium stærkt afstand fra også de sidste dages overgreb og drab, uanset hvem der står bag.
Det er naivt og farligt at tro, at Israel bare ”en gang for alle” kan løse konflikten gennem et massivt militært gensvar – og der er stor risiko for, at krigen kan brede sig i Mellemøsten. Verdenssamfundet må derfor gå imellem Israel og Palæstina, og forhindre endnu flere blodsudgydelser.
Selv om det ikke i første omgang lykkedes for FN’s Sikkerhedsråd at blive enige, opfordrer vi til hurtigt at få fortsat drøftelserne og finde en fredelig løsning. FN må etablere en fredsskabende og fredsbevarende styrke og holde parterne fra hinanden, som de har gjort det før i Gaza.
Repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden har opfordret FN til aktivt at beskytte både det palæstinensiske og det israelske folk. Med den palæstinensiske ambassadør Riyad Mansours ord: "Der er en vej til fred, hvor hverken palæstinensere eller israelere bliver dræbt".
Israels regering har ikke vist vilje til forhandling, og Hamas har ikke retten til at forhandle. En optrappet krig gør kun problemerne værre, så ekstremisterne i Hamas får større støtte blandt palæstinensere, og israelerne samler sig bag landets ellers så upopulære højre-regering.
Den mangeårige passivitet om konflikten fra FN, fra EU og herhjemme fra skiftende danske regeringer må nu omsættes i konkret handling, der tvinger parterne til forhandling. Ikke kun for at stoppe de igangværende myrderier, men for at finde holdbare løsninger på konflikten.
Netværket Fredsministerium opfordrer derfor den danske regering til hurtigt at arbejde for en internationalt sanktioneret våbenhvile, og for at FN kommer aktivt på banen – og fortsætter dette arbejde, til der er en varig fred.
AMK er en del af Fredsministerium, og står med bag denne tekst. Læs hele udtalelsen her.
Tom Vilmer Paamand - september 2023


>  Kun gode nyheder!
Ikkevold virker imod jihadister. Selv under de mest undertrykkende regimer fungerer civil ulydighed, og vinder sejre. Den ny bog “Confronting the Caliphate” viser, at ikke-voldelig modstand mod jihadisme er overraskende udbredt. Tunge regler bliver konstant udfordret, og kan miste betydning, og i Syrien lykkedes det en by at jage jihadisterne helt ud. Bogen udforsker protester under brutale jihadist-regimer og giver indsigt i, hvordan gode civilsamfund succesfuldt kan stå imod.
Fredskvinder gik forrest mod NATO-bunker. I 1984 slog en gruppe kvinder lejr ved en underjordisk NATO-bunkeruden for Viborg, i protest mod atomoprustning og militært hemmelighedskræmmeri. Op mod 500 kvinder deltog i daglige demonstrationer og ulovlig indtrængen - i håbet om at afsløre de hemmeligholdte aktiviteter nede under jorden. DR har nu lavet en fin podcast, hvor fredskvinderne fortæller deres egen historie.
God folkelig opbakning til Norges fredsdiplomati Norge er et solidt medlem af NATO, men landet arbejder også med fredsdiplomati på den internationale scene - og begge dele er der pæn opbakning til i befolkningen. En ny undersøgelse viser, at knap 40 procent mener, at brugen af fredsdiplomati har styrket Norges internationale position. Samme 40 procent nikker ja til, at Oslo kunne være en god vært for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvis dette skulle blive aktuelt.
Folks moral har det faktisk helt OK. Det er almindeligt at tro, at nutiden er præget af moralsk forfald, og at folk var mere ærlige, venligere og mere ordentlige før i tiden. Det passer bare ikke, viser en ny verdensomspændende undersøgelse. Moderne mennesker behandler hinanden langt bedre, end deres forfædre nogensinde har gjort – hvilket ikke er, hvad man ville forvente, hvis ærlighed, venlighed og godhed havde været støt faldende år efter år, i årtusinder, skriver forskerne om undersøgelsen.
Civil ulydighed er en del af demokratiet. Fra tid til anden er samfundet på vildveje, hvor de sædvanlige demokratiske kanaler fungerer dårligt. Mange vigtige sociale forandringer er blevet sat i gang ved ulovlige handlinger – det vil sige civil ulydighed. Hør her fire nordmænd fortælle hvorfor de griber til civil ulydighed for at skabe forandring.
Tom Vilmer Paamand - september 2023


>  Fra arbejdet i AMKs bestyrelse…
AMKs årsmøde vedtog en aktuel fortolkning af formålsparagraffen:
Aldrig Mere Krig er en organisation af pacifister, der modarbejder enhver form for krig. Under Ruslands angreb på Ukraine er dette naturligvis fortsat AMKs rolle: Med fredelige midler søge at få stoppet krigen – herunder at støtte ikkevoldelig modstand mod krigen, og retten til militærnægtelse i disse lande.
Årsmødet blev pænt afviklet, og der blev fundet på mange nye gode forslag til arbejdsplanen. Ved valget blev der flyttet lidt rundt mellem bestyrelse og suppleanter, men alle navnene er fortsat de velkendte. Alle medlemmer opfordres til at melde sig, hvis de gerne vil være aktive her.
AMK deltog igen på Bornholms Folkemøde som en del af Fredsministeriums store flok, dels ved et velbesøgt paneldebat arrangeret sammen med Folk og Sikkerhed, dels med fredsflag og -sang rundt i gaderne hver dag. Folkemødet er fortsat et godt sted at komme i god dialog med almindelige mennesker, samt til at netværke med alle de professionelle. AMK uddelte en quiz om krig og fred samt en 12-siders pjecemed aktuelle artikler.
AMK var inviteret til debat om værnepligt på Møns Folkemøde, arrangeret af det lokale UngeForum. AMK benyttede naturligvis anledningen til at opfordre de unge til at nægte militærtjeneste, og agiterede bagefter til de mange unge rundt om i gaderne om alternativer til militærtjeneste.
På Klimafolkemødet i Middelfart blev AMKs nye folder om sammenhænge mellem truslen fra krig og mod klimaet godt modtaget. Folderen peger på militærets miljøbelastning, hvor det er krigenes følger – den nødvendige genopbygning efter al den meningsløse ødelæggelse – der tæller tungest i CO2-regnskab mm.
Tom Vilmer Paamand - september 2023


>  Fredspris til droneforsker: Nægter at lave våben
”Jeg vil ikke bygge droner for militæret”, skrev Dylan Cawthorne i fagbladet Ingeniøren – og for denne holdning har Aldrig Mere Krig nu hædret ham med foreningens Fredsrose. Cawthorne er rumfartsingeniør og lektor på Syddansk Universitets Dronecenter.
Cawthorne beskriver en ”militarisering af offentlige danske universiteter”, og at han selv er udsat for et ”øget pres fra ledelsen om at arbejde på militære projekter”, med ”økonomisk vinding som det primære motiv”.
Trods presset takker Cawthorne nej til at arbejde med militære projekter, og vil stå fast på kun at udvikle civile droner – til gavn for sundhedspleje og lignende humanitære opgaver: ”Så kan jeg kombinere min kærlighed til flyvning og konstruktion, med min drøm om at gøre verden til et bedre sted.”
Fredsrosen til Dylan Cawthorne blev uddelt søndag den 10. september foran hans kunstprojekt ”Kites for Peace” på Stige Ø ved Odense. Diplomet fra Aldrig Mere Krig hædrer Cawthorne for ”modet til at kræve teknologi for fred og ikke for krig”.
”I en verden, hvor forskningen har gjort vore ledere alt for dygtige til destruktion og ødelæggelse, men ikke til at løse deres konflikter fredeligt, er det vigtigt med de enkelte, der tør tale imod den galoperende militarisering”, udtalte Tom Vilmer Paamand, der er formand for Aldrig Mere Krig, ved overrækkelsen:
”Forskningsfriheden er truet, ligesom ytringsfriheden er det, når der pludselig ikke er plads til besindige tanker imod krig. Derfor er der så hårdt brug for folk som Dylan Cawthorne, der tør alligevel.”
Aldrig Mere Krig har uddelt sine Fredsroser i over 50 år, når der var en god og fredelig anledning - ofte for at markere et lyspunkt i en ellers mørk tid. I gennem årene er rosen givet til alt fra havnearbejdere til kunstnere, journalister og en chef for Jægerkorpset. Og i et lignende tilfælde som Cawthornes, til ingeniørfirmaet Rambøll, den gang dette fortsat fulgte en filosofi om ikke at ville ”tjene penge på våbenindustri”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023


>  Peace prize for drone researcher: Refuses to make weapons
”I don't want to build drones for the military”, wrote Dylan Cawthorne in the Danish trade magazine for engineers - and for this attitude the peace organisation ”Aldrig Mere Krig” (”Never More War”) has now honoured him with the association's Peace Rose. Cawthorne is an aerospace engineer and associate professor at the Drone Centre at the University of Southern Denmark.
Cawthorne warns of a ”militarization of public Danish universities”, and that he himself is exposed to ”increased pressure from management to work on military projects”, with ”financial gain as the primary motive”.
Despite the pressure, Cawthorne refuses to work on military projects, and will insist on developing only civilian drones – for the benefit of healthcare and similar humanitarian tasks: ”Then I can combine my love of flight and fabrication, with my dream of making the world a better place.”
The Peace Rose was awarded to Dylan Cawthorne on Sunday the 10th of September in front of his artwork ”Kites for Peace”. The award certificate from the peace organisation honours Cawthorne for ”the courage to demand technology for peace and not for war”.
”In a world where science has made our leaders all too skilled at creating havoc and causing destruction, but not at solving their conflicts peacefully, it is important for daring individuals to speak out against the onslaught of militarisation”, said Tom Vilmer Paamand, who is chairman of the peace organisation, at the presentation:
”Freedom of research is threatened, just as freedom of speech is, when suddenly there is no room for sober thoughts against war. That is why people like Dylan Cawthorne, who dare anyway, are so badly needed.”
”Aldrig Mere Krig” is the Danish section of War Resisters' International, and has been handing out its Peace Roses for over 50 years. Over the years, the prize has been given for many forms of action, and to many types of actors - from dock workers to artists, journalists and even to a commander of the special forces. And in a similar case to Cawthorne's, to the engineering company Rambøll, which at that time had a philosophy of not wanting to ”make money from the arms industry”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023


>  Skuespillet Jens Peter på Langfart?
Som elev på Sundeved Ungdomsskole var jeg i 1959 med til at opføre et skuespil, der hed "Jens Peter på Langfart". Det handlede om en ung mand, der i tiden lige efter Anden Verdenskrig frygtede en ny krig, og søgte meningen med livet. I en drøm mødte han Fanden, der bragte ham på en tidsrejse til bl.a. Valdemarstiden, hvor han mødte en kone, hvis søn var vendt hjem fra krigen ødelagt på krop og sjæl. Derved blev min krigsmodstand vakt.
Jeg har spurgt Det Kongelige Bibliotek om de havde et eksemplar af teksten, men det havde de ikke. Så hvis der blandt læsere her kan findes nogen, der kan hjælpe med at finde det, ville jeg være dybt taknemmelig.
Poul Pedersen - april 2023


>  Kvinder i fredsforhandlinger!
Womens International League for Peace and Freedom – som Kvindefredsligaen er en del af – arbejder sammen med ukrainske kvindeaktivister. Det er for at gøre opmærksom på de problemer, som kvinder i Ukraine står over for, og har været med til at give deres stemmer styrke, dele deres erfaringer og ekspertise, og deres krav om forandringer og en fredelig løsning på krigen.
Kvindeaktivisterne er meget påvirket af krigen, men har vist, at de kan tage lederskabet. Selv om kvindelige aktivister altså spiller en afgørende rolle i at yde humanitær bistand, er de stort set blevet udelukket fra at komme til orde i formelle fredsprocesser.
Der, hvor kvinder har været med i fredsforhandlinger, har freden været mere varig. Kvindefredsligaen var i år 2000 internationalt med til at udfærdige FNs Resolution 1325, om ”Kvinder, Fred og Sikkerhed”. I resolutionen står, at kvinder skal have en væsentlig og meningsfuld rolle og deltagelse i fredsforhandlinger og i konfliktforebyggelse. Men det er åbenbart fortsat ikke nok til, at vi kvinder – halvdelen af jordens befolkning – bliver taget med ved forhandlingsbordet.
Derfor opfordrer vi alle verdens lande til at implementere resolutionen. Det skal sikres, at kvinder – fra alle sider – er med til at mægle, og skabe en diplomatisk løsning af konflikten – og at der kommer en aftale om varig fred.
Uddrag fra en tale, læs resten herSolvejg Sieg Sørensen - april 2023


>  Shakespeare om pacifisme, næsten…
En computer med kunstig intelligens kan skrive om fred i Shakespeares stil:
”Åh, hvor er det tiltalende at omfavne pacifismens milde kunst, at afsværge sværdets vold og i stedet søge løsninger gennem ordenes magt. Søge forståelsens lys i uvidenhedens mørke. Lægge konfliktens byrde fra sig og i stedet omfavne fredens glæde, for i sandhed er det gennem fred, at vi finder vore største sejre, og i dens varme omfavnelse, at vi finder vor sandeste lykke.”
Tom Vilmer Paamand - marts 2023


>  Udtrykket Kødhakkeren viser krigens kynisme
Når først man, uden blusel, begynder at kalde en konfrontation for ”Kødhakkeren”, viser det krigens kynisme og absurditet. Kampen står om Bakhmut, en by på godt 70.000 indbyggere i det østlige Ukraine.
Der er så massive tab af liv, at det giver mindelser om de massakrer på unge soldaters liv, vi kunne læse om fra Første Verdenskrig. Det er kynisk, fordi magthaverne åbenbart er ligeglade med de voldsomme antal dræbte mennesker. Det er absurd, for selv hvis man skulle forsøge at forstå, hvad de mener krigen drejer sig om, så fører det ikke til fred og forsoning at stå bag mord på tusinder af unge mennesker i kampen om en by på størrelse med Esbjerg.
Martin Mørch - marts 2023


>  DR skrev om russiske håndgranater i skolerne...
DR bragte en længere artikel om militariseringen af Ruslands børn. Og det er da fremragende, at DR hænger Rusland ud for deres militarisering af ungdommen, men emnet bør jo så følges op med tilsvarende kritik af, at en lignende praksis er vidt udbredt - der i blandt hos mange af vore NATO-partnere.
En faktaboks kunne have sat emnet ind i sin større kontekst, som er at tilsvarende patriotisk militær skoling er på skoleskemaet i fx Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Ungarn. Samt udenfor NATO fx i Sverige og Ukraine - listen er langt fra udtømmende, for dette foregår desværre verden rundt.
Når DR så kun peger Rusland ud som den eneste skurk, fremstår artiklen som renlivet propaganda med samme militær-patriotiske slagside, som de nævnte skoler. Nok ikke bevidst gjort, men på grund af DRs manglende journalistiske omtanke i det nuværende betændte klima.
Tom Vilmer Paamand - februar 2023


>  Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023


>  AMKs nyhedsbrev - december 2022
Læs i bladet om:
Russiske græsrødder vinder sejre mod militæret
- Aktivister fik afgjort ved dom, at personer i russisk civiltjeneste ikke kan tvangsudskrives.
Åbent brev fra de russiske mødre
- Støtte til aggressive militæraktioner er uforeneligt med beskyttelsen af kvinder og børn.
Ukrainsk samvittighedsnægter sat i fængsel
- Retten til civiltjeneste af samvittighedsgrunde i Ukraine suspenderet efter krigsudbruddet.
Ingen atomvåben på dansk jord, eller hvad?
- Det danske forbehold har en træls begrænsning, men bør bruges af de nye NATO-lande.
Uro om nordiske atomvåben blev god kovending
- Finlands og Sveriges NATO-optagelse svingede fra ja til et fortsat nej til atomvåben.
EU finansierer korruption og våbenhandel
- Våbenproducenter er kanaler for korruption bag et slør af national sikkerhed.
Omstilling – fra fjendebilleder til en fredskultur
- Vi forblændes af gensidige fjendebilleder til at sikkerhed drejer sig om at vinde militært.
Fredsven i 2022. Hvordan?
- Et virkeligt forsvar bør indbefatte alle de metoder, der hører til i konfliktløsning.
En container fyldt med fred til børn
- Fredsby Aalborg har søsat en rejsende udstilling for børn om konflikter og løsninger.
Børn tegner freden frem med fredsplakater
- Lions Club afholder international konkurrence om fredsplakater til støtte for FN.
AMKs navn tænder advarselsflag i banken...
- Brugen af ordet KRIG tænder advarselsflag i banken om mulig terrorstøtte.
... samt meget andet godt og fredeligt.
Tom Vilmer Paamand - december 2022


>  En container fyldt med fred til børn
Aalborg har fået sig en Fredscontainer. Projektet er en rejsende udstilling for børn, søsat af Fredsby Aalborg. Formålet med udstillingen i containeren er at skabe opmærksomhed på, at konflikter altid vil ske. Og at det er vores reaktion på konflikten, der har betydning for om denne optrappes eller forløser sig.
Udstillingen skal hjælpe børn til at forstå baggrunden for, hvorfor konflikter optrappes, og hvordan børnene selv kan handle, når dette sker. Containeren ledsages af et fint inspirationsmateriale for lærere og pædagoger, så de kan planlægge undervisning og opgaver om konflikthåndtering.
Første led er, at børnene præsenteres for tre overordnede måder at håndtere konflikter på: Ved at gå, slå eller stå. Måderne at reagere på er vist gennem forskellige dyr, der skal få børnene til at reflektere over deres egne roller. Forslag til aktivitet er fx at tegne et fantasidyr, der ligner dig, når du er værst i en konflikt og et andet, for når du opfører dig bedst i en konflikt.
Vejledningen lægger godt op til fredsudstillingen i containeren, hvor diverse objekter pirker til børnenes nysgerrighed såsom en Batman-dukke. Alt opfordrer til dialog, hvor konfliktforståelse spejles ned i vore egne små og store problemer.
Konflikttrappen er flot illustreret fra uoverensstemmelse, personificering, problemet vokser og dialog er opgivet til fjendebilleder, åben fjendtlighed og polarisering. I containeren kravler trappen grafisk op ad en væg, for der er tænkt meget på at skabe både liv og ro i formidlingen.
Udstillingen fortæller også hvordan sprog kan optrappe og nedtrappe konflikter, og opfordrer så til gruppeøvelse med rollen konfliktmægler, baseret på et problem fra børnenes eget fælles liv. Projektet lægger op til, at konflikthåndtering kan blive en mulighed og et ansvar for børnene selv, og giver dem en værktøjskasse til at kunne løse små problemer i deres dagligdag. Fredscontaineren er skabt lokalt i Aalborg, men burde spredes på landsplan.
Tom Vilmer Paamand - november 2022


>  Danmark køber russisk gas igennem Ukraine...
EU har foreslået et fælles prisloft på russisk gas, i en besynderligt halvhjertet boykot af Rusland og nok mest i et krumspring for at komme udenom kontrakterne med Gazprom. Disse gælder fortsat, så længe den russisk gas fortsat flyder til Danmark og resten af Europa – hvilket overraskende nok nu fremover sker igennem Ukraines rørledninger. Derved kan gassen nå frem, trods den mulige sabotage af Østersøens gasledninger. At dette krumspring kan fortsætte vil dog kræve vellykkede fredsforhandlinger. Ikke mellem Rusland og Ukraine, for lige om gassen er de stridende parter i stedet de semi-statslige virksomheder Gazprom og Naftogaz. Forhandlingerne er godt i gang, og sker i form af en voldgift i Zürich, ledet af The International Court of Arbitration.
Uenigheden er slet ikke om der overhovedet skal eksporteres russisk gas via ukrainske rørledninger, samtidig med at Rusland angriber Ukraine militært, men om hvilke af disse rør der kan og skal benyttes, og hvor meget det skal koste. Gazprom truer med sanktioner mod Naftogaz, der ikke har overholdt sine kontrakter, eller også er det Gazprom, der ikke har betalt for ydelserne...
Våbenhandel og andre strategisk vigtige handelsaftaler har tradition for i høj grad at fortsætte under krig, også direkte mellem stridende parter. Kapitalismen kærer sig kun nødtvungent om nationale forhold, bortset fra irritation hvis uroligheder hæmmer forretningsmulighederne, men som regel ender sådanne blot i større profit.
Så lige i denne lille del af konflikten om Ukraine er der ikke noget pjank, om hvem der er de virkelige nazister, men kun om at få forhandlet nogle gensidigt givtige kontraktforhold på plads. Kapitalismens logik overtrumfer alt, selv under en krig!
Tom Vilmer Paamand - september 2022


>  Fred i hele verden
I krigen mod den ukrainske befolkning må forhandlingsbordet, frem for slagmarken, være målet. Krigen mod den ukrainske befolkning kan hverken forsvares eller forklares. Men det er desværre ikke det eneste sted, almindelige mennesker lider under krigenes hærgen. På FNs Internationale Fredsdag den 21. september skal vi huske, at der også er voldsomme krige andre steder i verden.
I Afrika er der krige i Sudan, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo. Der ud over er der en del andre krige, som sjældent bliver nævnt i medierne herhjemme – i Mellemøsten og Asien er der bl.a. krige i Yemen, Syrien, Israel/Palæstina og Myanmar. Nogle af dem er borgerkrige mellem forskellige folk inden for samme grænse, mens i andre krige er stormagterne mere direkte indblandet.
Men uanset grunden til krigene, rammer de især almindelige mennesker som dig og mig, og i særlig grad kvinder og unge piger. Resultaterne er knuste familier, mennesker drevet på flugt og ødelagte samfund, der ofte hærges af korruption og vold. Så krige er aldrig svaret på at løse konflikter.
Der er ingen vej udenom forhandling og mægling. Det er nødvendigt at civilsamfundets, og især kvindernes erfaringer, får en væsentlig rolle for at opnå en varig fred. Forhandlingsbordet frem for slagmarken må være målet.
Fredsinitiativet Skive - september 2022


>  Dansk våbenmesse er nu Nordens største
Den 23. august var der demonstration mod en våbenkonference i Industriens Hus. Til afslutning lagde deltagerne en blomst til minde om dødsofrene i Afghanistan-, Irak- og Ukraine-krigene. Messen i København var suppleret med en kæmpestor salgsudstilling i Ballerup, hvor al krigsudstyret blev præsenteret og kunne afprøves af kunderne. Danmarks statslige salgsfremstød for våben er nu blevet Nordens største, og samlede 400 krigsproducenter fra 35 lande.
Tom Vilmer Paamand - august 2022


>  Husk også Uffe for, at han ønskede atomnedrustning
Efter Uffe Ellemanns død, huskes han mest som en ihærdig koldkriger - men han advarede også imod atomtruslen, og stemte for nogle af den såkaldte fodnote-periodes ønsker om nedrustning.
Uffe Ellemann var udenrigsminister i 1980erne, nok det farligste årti af den Kolde Krig. Socialdemokratiet var i opposition, og skrev fornuftige fodnoter til NATO imod atomvåben. De fleste af disse fodnoter huede ikke Uffe Ellemann, men nogle af dem gjorde, og årtiets borgerlige regeringer støttede faktisk en del af dem.
De borgerlige stemte således for at USA ikke må anvende Thule-anlægget offensivt, for opfordringer til et totalt prøvestop for atomvåben og for etablering af atomvåbenfrie zoner på begge sider af det dengang så delte Europa. Samt generelt for at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og i Vest.
Denne forsigtige borgerlige atommodstand skyldtes, at den folkelige atomfrygt var så stor, at selv den tids NATO-tilhængere i Danmark var klart imod atomoprustningen.
Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik - og indgik derfor i et "alternativt sikkerhedspolitisk flertal", der kunne sende en oftest irriteret udenrigsminister til NATO med flertallets danske ønsker om atomnedrustning.
Folketingets alternative flertal blev opløst, da Det Radikale Venstre i 1988 valgte at indgå i en borgerlig regering. Selv uden dem fik fredspartierne dog fortsat flest stemmer ved folketingsvalget, men valgmekanikken betød, at de alligevel ikke sad på et parlamentarisk flertal.
Danmark mangler i dag statsmænd, der som Uffe Ellemann ihærdigt holdt fast i at advare mod atomtruslen. I sine sidste år skrev han, at "der er større grund til at frygte atomtruslen i dag, end under Den Kolde Krig". Selvom der også i dag er et solidt flertal mod atomvåben i den danske befolkning, afspejles dette ikke i Folketinget, der afviser FNs forbudstraktat mod atomvåben, som trådte i kraft sidste år.
Tom Vilmer Paamand - juni 2022


>  2200 ukrainere straffes som desertører
Ukrainske mænd i alderen fra 18 til 60 år kan straffes for "ulovlig passage af statsgrænsen", da landet har indført undtagelsestilstand og tilbageholder alle våbenføre mænd i landet. I starten af april havde dette foreløbigt ramt 2200 mænd, der forsøgte at forlade landet, oplyser Ukraines grænsekontrol. Adskillige er døde under flugtforsøg i det ofte uvejsomme terræn i grænseregionerne.
Retstilstanden for ulovlig udrejse er usikker, da den konkrete lovgivning først nu er ved at blive gennemført med tilbagevirkende kraft fra krigsudbruddet, så den også kan ramme de allerede udrejste, hvis disse vender tilbage. Straframmen går fra bøder på op til 40.000 kroner, til fængsel fra 3 til 5 år.
Soldater og embedsmænd kan få op til 10 års fængsel, og ved gentagelse øges fængselsstraffen drastisk. Enlige fædre kan undtages, og det samme gælder hvis der er tre børn i familien. Disse kriterier håndhæves allerede strengt. En mand blev således pågrebet ved grænsen med sine kun to børn, og en falsk dødsattest for hustruen.
Mange jubler med over modige russiske demonstrationer mod krig. Ukrainske krigsmodstandere er blevet hængt ud som forrædere. Uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at straffe borgere, der ikke vil slå ihjel. Ukraine har aldrig gjort det nemt for militærnægtere, og denne seneste tvangsforanstaltning bør fordømmes - ligesom det er sket mod den tilsvarende praksis hos regimerne i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk.
I Danmark er flygtende kvinder og børn fra Ukraine blevet mødt med stor sympati. Venstre og SF med flere overvejer særlov for at opmuntre også russiske soldater til at flygte fra krigen, men Danmark bør da søge at give en hånd til alle, der flygter fra krig - også ukrainske mænd.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt, at samvittighedsnægtelse af militærtjeneste er beskyttet i Menneskerettighedskonventionen. Det burde også være en menneskeret at kunne forlade sit land, og ikke blive tilbageholdt i en krigszone.
Tom Vilmer Paamand - april 2022


>  Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960.
Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022


>  Klart flertal imod atomvåben på dansk jord
68 procent af danskerne svarer klart NEJ til at tillade USA at placere atomvåben i Danmark, mens kun 16 procent er positive. Det viste en Gallup-meningsmåling for Berlingske, afsluttet den 4. marts. Målingen blev foretaget efter at Venstre og De Konservative begge havde erklæret sig åbne for muligheden, om USA skulle anmode om det.
Især Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gik bombastisk ud med, at han "hellere vil have amerikanske end russiske kernevåben i Danmark" og at det nu var tid til "helhjertet at stemple ind i NATO og i Europa på vores forpligtelser".
Den socialdemokratiske regering har dog udelukket tanken. Tallene afspejler dette, da der er større accept i blå, end i rød blok - samt markant flere mænd end kvinder blandt de villige. Gallup-målingen viste også, at 60 procent er bange for atomkrig. Berlingskes opløftende måling af atommodstanden ligger bag betalingsmur, og er ikke blevet citeret i andre medier.
Diskussionen kommer efter regeringens pludselige åbning for, at USAs militær nu må benytte danske baser - hvilket fik selv Berlingske til slå fast, at aftaler med USA mod atomvåben historisk har vist sig ikke at blive overholdt.
At Putin nu udtrykkeligt truer med atomvåben er der kun een løsning på, nemlig at få udbredt FNs vedtagne forbud mod atomvåben til også at gælde for stormagter og andre slyngelstater. Det er så rigeligt, at Grønland i generationer har måttet leve tæt på atomtruslen fra en egenrådig USA-base, der beviseligt ikke har overholdt aftalerne med Danmark, ikke en gang de hemmelige.
Tom Vilmer Paamand - marts 2022


>  Irske fiskere gav blodtud til den russiske flåde, og USA
En flok irske fiskeskippere truede den russiske flåde væk, der ellers havde planlagt skydeøvelse ud for Irland. Dette fik indlysende nok medierne verden rundt til at juble med over sejren, men de overså en vigtig detalje om USA.
Den irske regering havde selv opgivet at få stoppet russerne, da det udpegede område lå i Irlands EEZ, eksklusive økonomiske zone. Alle har frit lov til at sejle eller på anden måde bruge sådanne zoner, blot ikke til at fiske eller på anden måde udnytte området økonomisk uden tilladelse - Rusland krænkede således ikke Irlands rettigheder.
Men på samme tid som militærøvelsen åbnede fiskerisæsonen, og de irske fiskere ville fiske i EEZ-området - og truede så med, at hele fiskerflåden ville sejle lige lukt ind i russernes skydefelt, og dermed forhåbentlig få stoppet øvelsen. Dette klare budskab stod fiskernes formand fast på i en personlig og vellykket forhandling med den russiske ambassadør, uden hjælp fra den irske regering - han vandt over russerne, der flyttede den planlagte øvelse.
Også i USA blev den irske sejr over Rusland hyldet, men her var det med blandede følelser. USAs flåde sejler nemlig selv offensivt kloden rundt, efter hvad de kalder for en Freedom Of Navigation Policy, hvor krigsskibene tilsvarende bastant markerer deres tilstedeværelse - ikke mindst i den nævnte slags zoner, men naturligvis mest hos udpegede slyngelstater som Kina og Rusland.
Den irske sejr er derfor i direkte modstrid med USAs politik om at: "Militær aktivitet i andre landes EEZ'er vil fortsat være af afgørende betydning for USA", der konsekvent vil bryde "ulovlige begrænsninger, som kyststater søger at pålægge militær aktivitet". Danmark deltager selv i den slags oppe i Ruslands EEZ ved Arktis sammen med USA, under samme påskud af at sikre retten til fri sejlads. 
USAs frembusende adfærd til søs svarer til deres tilsvarende NATO-politik om at sende krigsfly op for at jage fremmede fly væk - en fremfærd, der i øvrigt heller ikke understøttes af hverken FN eller folkeret.
Tom Vilmer Paamand - februar 2022


>  Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021


>  Danmarks flåde har lig i lasten
Vore politikere har tradition for at sende soldater ud på uklart mandat, hvilket senest er sket til Guinea-bugten - i øvrigt kendt farvand for vor flåde, som tidligere knudepunkt for dansk slavehandel. Aktuelt drejer det sig om at bekæmpe pirater - nogle rigtige slyngler, men til en vis grad en selvskabt plage.
EU-støttede trawlere fra Frankrig, Italien og Spanien har fisket området tomt, i selskab med andre slyngelstater som Kina og Rusland - og dette har ødelagt levevilkårene for områdets kystbefolkning. Den danske flåde skød på en formodet piratbåd, der så skød igen. Nu sejler flåden rundt med tre døde og de overlevende fire fangne, som vil komme for en dansk dommer via Skype.
Tom Vilmer Paamand - december 2021


>  Landminer forsvinder som våben
FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 gennem en langvarig kampagne, som også AMK deltog i. I årene siden er alle nationer ophørt med at udlægge landminer (bortset fra Myanmar), men inklusive de sædvanlige slyngelstater, selvom disse ikke selv har skrevet under. 55 millioner landminer fra alverdens våbenlagre, heriblandt Danmarks, er nu destrueret.
Kampagnen udløste Nobels Fredspris til de deltagende grupper - men kampen mod miner er desværre ikke slut endnu. Selvom USA ikke har landminer i aktiv brug, blev reglerne for at tage dem i brug igen slækket under præsident Trump, og denne dårlige kurs fastholder efterfølgeren Joe Biden desværre.
Tom Vilmer Paamand - december 2021


>  Både Norge og Tyskland bryder NATO-linje mod atomforbud
FN-traktaten om forbud mod atomvåben fik en god håndsrækning da først Norge, og nu senest Tyskland, besluttede sig for at deltage ved den kommende konference for de tilsluttede lande. De to kommer med som de første NATO-lande, men deltager dog kun som observatører.
Atomvåbenforbuddet er for længst vedtaget i FN med to tredjedele af hele verden bag, men hidtil uden at de afgørende slyngelstater har tilsluttet sig - dem med egne atomvåben eller fantasier om sådanne.
NATOs linje har været, at medlemmerne helt skal holde sig væk, men denne konsensus er nu endegyldigt brudt. Også Danmark har hidtil været helt afvisende, men bliver nu presset af disse andre NATO-medlemmers deltagelse - begge med socialdemokrater i regeringerne. Tysklands beslutning fremgår af grundlaget for dets nyvalgte regering, der oven i fastsætter, at landet "vil spille en ledende rolle i nedrustningsarbejdet", og at "målet er en verden uden atomvåben".
Tyskland har ikke selv atomvåben, men USA har udstationeret en række atombomber i landet. Den gode tyske nyhed er sket trods heftig armvridning fra NATO. Den offentlige del af denne var fx forslaget, om at ved yderligere tysk atommodstand ville USA da bare flytte sine atomvåben i Tyskland til Østeuropa. Dette henkastede forslag er stærkt alarmerende, da en sådan handling ville ødelægge de sidste aftaler med Rusland om styrkebalancen i Østeuropa. Rusland har da også omgående protesteret voldsomt.
Tom Vilmer Paamand - november 2021


>  Store danske kunstnere bag 20 nye fredsplakater
Et internationalt projekt har i en årrække fået kreeret nye fredsplakater til udstillinger mod krigsrummelen, og nu er Danmark kommet på listen. Per Arnoldi er nok den mest kendte, men listen over deltagende danske plakatkunstnere rummer blandt andre også Gitte Kath, Lars Pryds og Mervyn Kurlansky. I forvejen rummer denne voksende samling plakater fra Iran, USA, Mexico, Kina og altså nu også fra Danmark.
Projektet "20×20 Posters for Peace" blev startet af Pasaj Collective som en reaktion på krigstruslerne mod Iran i 2017, med en simultan kunstudstilling i Iran og USA. Hvert år rejser udstillingen til et nyt land og føjer 20 nye lokale plakater til. I Danmark blev plakaterne vist frem udendørs i byerne Højer og Tønder, med Højer Designefterskole som vært på FNs internationale fredsdag.
Skolens egne 10. klasses elever bidrog til udstillingen med designhjælp fra blandt andre Rikke Hansen, designer og underviser, og Pouya Jahan, der er en af projektets stiftere. Eleverne har haft emnet "Krig og Fred" på skemaet. Undervisningen handlede om at forstå, diskutere og arbejde med demokrati, konflikter og fred i bred forstand - for så at omsætte det visuelt ved at designe plakater, ud fra hvad den enkelte elev ville sætte fokus på.
Se kunstnernes billeder fra udstillingen...Tom Vilmer Paamand - oktober 2021


>  Hvorfor er militærets klimaudslip ikke regulerede?
Efter krav fra USA, blev militære udslip af drivhusgas fritaget for regulering i Kyoto-traktaten 1997. Paris-aftalen fra 2015 fjernede godt nok undtagelsen, men overlod det så til de enkelte nationer, om de ville skære i de militære udslip.
Og i FNs konvention om klimaændringer, er rapportering om militære udslip frivilligt, og derfor ofte fraværende. NATO kom dog just med en bombastisk udmelding om at reducere frem mod 2050, men målet er alt for ukonkret.
Der er ikke noget rimeligt grundlag for at undtage militær forurening. Alle udslip bør indgå i kravene for reduktion af drivhusgasemissioner. En underskriftsindsamling er derfor sat i gang, for at presse det kommende klimatopmøde COP26 i november til at fastsætte strenge grænser for udslip helt uden militære undtagelser, hvilket AMK naturligvis har tilsluttet sig.
Tom Vilmer Paamand - august 2021


>  Fredssang fra folketingets talerstol!
Christian Juhl (EL) fandt god plads til fredsparoler på folketingets talerstol, da Nye Borgerlige den 22. april ville have flertal og planer for at "forøge forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp". Juhl gik ti gange på talestolen som ordfører for Enhedslisten, blandt andet for at synge(!) imod forslaget:
"Gid jeres børn selv engang vil sige
 far og mor de var nu tem'lig lige
 og de fik ikke men af nogen krige
 selvom der var våben og tossehoveder nok".
Det er en lille sang, som en lokal silkeborgenser, der hedder Lars Lilholt, i 1982 skrev, og som er fra albummet "og fanden dukked op og sagde ja!". Det kommer forhåbentlig ikke som en lammende overraskelse, at vi ikke kan støtte et forslag om at bruge flere penge på militæret.
Vi tror helt grundlæggende ikke på, at verden bliver et bedre sted af, at vi og andre lande opruster mere og mere på militær og våben. Det skaber ikke stabilitet at købe sig fattig hos bl.a. den amerikanske og israelske våbenindustri, og krigen i Afghanistan og Irak har tydeligt vist, at de militære aktioner oftest ikke bringer fred.
De største trusler mod menneskeheden og vores planet og det, der skaber mest konflikt, usikkerhed og krig, er klimakrisen, den galoperende globale ulighed og også den globale sundhedskrise, som vi står midt i. Her hjælper mere isenkram og støtte til NATO ikke.
Hvis Danmark skulle hæve forsvarsbudgettet så meget, ville det betyde, at vi allerede i år skulle lægge 10-15 mia. kr. mere i den kasse. Det er rigtig meget, og så kan man selv gange tallene op. Finansloven viser jo tydeligt, hvordan man forventer bnp stiger.
Især i en tid, hvor vores velfærd er dybt presset af corona, vil det gøre rigtig ondt at skulle hæve forsvarsbudgettet, og hvis vi ser det i et internationalt perspektiv, så tænk på, hvordan de penge kunne bruges på fredsarbejde, på klimaindsats, på udvikling og stabilisering og på vaccinationer til verdens fattigste.
Det er alt sammen noget, som ville øge den globale sikkerhed i langt højere grad end militær oprustning – hvis det overhovedet øger nogen sikkerhed. Især hvis vi ser på Arktis, kan Danmark sammen med Grønland spille en vigtigere rolle for freden ved at bidrage til nedrustning og politiske aftaler om stabilitet og f.eks. forsvare Ilulissataftalen i stedet for at være med til at bryde den.
Det er den retning, vi skal i med vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Flere våben sikrer ikke færre flygtninge i verden. Flere våben sikrer ikke færre, der sulter, og færre, der ikke går i skole. Enhedslisten kan ikke støtte Nye Borgerliges forslag.
Christian Juhl argumenterede også grundigt for i det mindste atter at binde forsvarsudgifterne til udviklingsbistanden, så de ville stige i samme takt. Også NBs forslag blev i øvrigt skudt til hjørne - videresendt til Forsvarsudvalget.
Tom Vilmer Paamand - april 2021


>  For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021


>  Rapport: Sats på lavspænding i Arktis, mens USA opruster...
Forslagene ser gode ud: Arbejd på afspænding i Arktis, og understreg risikoen for eskalering. En stærkere diplomatisk indsats, der fastholder folkerettens betydning. Øget offentlighed om beslutningerne, og reel opbakning til Ilulissat-erklæringen.
Disse positive forslag dominerer anbefalingerne i en ny analyse om Arktis fra Center for Militære Studier. Rapporten fastslår, at USAs politik for Arktis endnu ikke er låst fast, og at Danmark og Rigsfællesskabet dermed fortsat har mulighed for at sætte sit præg.
Men oven i optimismen kommer nogle mere negative elementer, der virker som en resigneret opsummering af, at USA under alle omstændigheder vil ende med at gøre som de lyster:  Forbered dansk og grønlandsk offentlighed på øget amerikansk militær opbygning i Grønland. Fasthold behovet for afskrækkelse af Rusland, og hjælp USA med antiubådskrigsførelse og øget varslingsindsats, fordi det måske kan styrke dansk diplomatis gennemslagskraft.
Søg tæt samarbejde med USA om f.eks. havne, hvis USA vil realisere sit behov for flådebaser i Grønland og på Færøerne. Arbejd på, at beslutninger i relation til USAs ønsker kan tages hurtigt, og titulært på et oplyst, demokratisk og fælles grundlag...
Tom Vilmer Paamand - marts 2021


>  Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium: I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktatens artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021


>  Aldrig Mere Krig på internettet i 25 år
Aldrig Mere Krig var en af de første foreninger herhjemme, der kom på internettet, og vores hjemmeside har nu haft 25-års jubilæum.
AMK fik www-adresse allerede den 1. februar 1996, og udseendet lignede i høj grad det nuværende - der derfor snarest bør moderniseres :).
I starten lå AMK bag en meget snørklet adresse: www2.dk-online.dk/Users/AMK/AMK.HTM, men flyttede fra 1997 med en masse andre fredsbevægelser sammen på FRED.dk - og er i dag under fuldt navn på AldrigMereKrig.dk.
Tom Vilmer Paamand - februar 2021


>  Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021


>  Svingdøren mellem Forsvaret og våbenhandlerne
Velfungerende demokratier har normalt en fast karenstid for offentligt ansatte fra tunge jobs, før de må skifte til det private erhvervsliv. Den slags regler findes i Danmark kun i kontrakter hos større firmaer. Derfor kan selveste forsvarschef Bjørn Bisserup ubekymret forlade det danske forsvar, og hoppe direkte over på den modsatte side af bordet - hvor Bisserup nu mod god betaling beriger våbenkrejlere på baggrund af sin viden om de allermest interne og hemmeligtstemplede overvejelser i militærets top.
Den nu tidligere forsvarschef blev nemlig stort set omgående samlet op af lobbyistfirmaet Rud Pedersen, der helt tilfældigt har haft det danske forsvar med Bisserup i front som god kunde. Et samarbejde, der lige så tilfældigt tidligere medførte, at forsvarschefens egen datter er ansat i samme firma, hvor hun i nogle år har kunnet hjælpe farmand med gode tilbud på rådgivning.
Jobskiftet kommer derfor ikke som en overraskelse for Bisserup, der har kunnet bruge sin sidste tid i forsvaret på direkte at hjælpe sin kommende arbejdsgiver - eller rettere, han har intet gjort for at mistanken om sådant urent trav ikke vil hænge ved ham fremover.
AMK har før beskrevet den aktive svingdør mellem det danske forsvar og våbenkrejlerne. Bisserups forgænger som forsvarschef var lige så klar til at bytte loyalitet, og skiftede derfor kontorstol til et højtlønnet job hos Terma, der samtidig fik chefen for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse med.
Også viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede først tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og flyttede derpå ind hos dem. Kommunikationsfirmaet Primetime indkøbte oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm - og således fortsætter de tætte forbindelser mellem våbensælgere og tidligere offentligt ansatte beslutningstagere...
Tom Vilmer Paamand - december 2020


>  Tysk alarm om russisk atomangreb
En russisk ubåd affyrede den 13. december 2020 fire interkontinentale atommissiler. Affyringen blev registreret af militærsatellitter, og USAs tyske militærbase i Ramstein gik i højeste alarmberedskab. Sirenerne lød og alle gik i dækning for det forventede luftangreb.
Efter nogle minutter blev alarmen dog afblæst, da affyringerne nu korrekt blev vurderet til at være sket under en russisk øvelse. USA har meddelt, at ingen fly nåede at blive sendt i luften til modangreb. Der er ingen oplysninger om hvorvidt USAs egne ubåde og andre interkontinentale affyringsramper blev gjorde klar til affyring, som det er den sædvanlige procedure.
Rusland havde dog varslet denne øvelse i god tid, så det er uklart hvorfor USA kortvarigt gik i fuld panik over nogle få missiler. I oktober var det tyske piloter, der trænede i at kaste atombomber, hvilket Rusland klagede over, men den øvelse så ikke ud til at udløse en tilsvarende panik.
De russiske missiler blev affyret udfor Japan, og ramte som planlagt et skydeområde tæt ved den finske grænse efter at have fløjet 5.000 kilometer på 15 minutter. Missilerne var til øvelsen ikke udstyret med atombomber, men fløj på en kurs, der kunne føres videre mod Tyskland. Ramstein er USAs største udenlandske militærbase, og husede tidligere et større antal atomraketter.
Der findes alt for lange lister over tilsvarende episoder, hvor vor verden igenigen balancerer på kanten af total ødelæggelse. Mest kendt er nok skæbnenatten i september 1983, hvor den russiske officer Stanislav Petrov valgte at trodse de avancerede varslingssystemer, og sige Njet! Her var signalet også, at en håndfuld atomraketter var på vej, og det beskedne antal var en af grundene til at Petrov ikke sendte advarslen videre til den russiske generalstab.
Tom Vilmer Paamand - december 2020


>  USAs militærbudget på nedtur!
Danmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs udspil om 2% af bruttonationalproduktet, og det får vi kritik for. Men USAs tilsvarende tal ser også langt blidere ud, når de på samme vis beregnes som procenter over en årrække. Målt i fulde dollars er tallet dog fortsat gigantisk og voksende. 
Grafen her viser USAs militærudgifter i ujævnt fald fra voldsomme 9% i 1960 til de nuværende kun 3,4%, små tre gange de danske. Hvis USA mener, at BNP er en brugbar rettesnor, burde Danmark følge USA på deres kurs, som går nedad mod nul. Det har de danske tal da også gjort, omend vores fald sker knap så hastigt, og brydes af den lille stigning de sidste år.
På USAs graf er udviklingen fremskrevet med en grøn pil, som optimistisk peger mod at USAs militærudgifter vil droppe under de 2% i 2027 – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden ikke så simpel. Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020


>  Klima vigtigere end atombomber?
Der er ingen grund til at diskutere prioriteter - både klima og atombomber skal der arbejdes hårdt med, hvis menneskeheden skal overleve. Alligevel er det lykkedes for det danske forsvar at konkludere helt modsat, efter at de har læst en ny rapport om begge emner:
"Ny NATO-rapport: Klima skal højere op på den forsvarspolitiske dagsorden", melder Forsvaret ud efter sit nærstudie af NATOs nyeste anbefalinger: "NATO 2030 - United for a New Era". Også Arktis og et par andre ting refereres, men intet om atombomber - som der ellers er mest af i NATOs rapport, der kun nævner ordet climate 25 steder, mens nuclear er på spil ti gange mere. Alligevel mener Forsvaret, at vor vigtigste lære er den nemmeste og langt mere salgbare, at: "Grønt forsvar skal på dagsorden i NATO – Danmark bør indtage en central rolle". En overraskende vinkel, som ingen anden regering ser ud til at have fanget.
Danmark har hidtil valgt ikke at genindtage sin positive rolle i kampen mod atombomberne fra 1980erne. I stedet efteraber regeringerne NATOs ord, aktuelt om at "allies also should recall their position on the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (Ban Treaty), namely that it will never contribute to practical disarmament, nor will it affect international law".
Mens at den nyeste og mest vidtgående FN-regulering af atommagterne altså ikke skal støttes, gælder det modsatte NPT-traktaten: "NATO Allies and partners should reaffirm their full commitment to the provisions of the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) and emphasise the need for full implementation of the treaty in all its aspects"-.
Således stærkt opfordret burde den danske regering nu forespørge i NATO, om hvornår den forbudte praksis med overførsel af atomvåben indenfor NATO bliver stoppet. NPT-traktaten første bud er nemlig at enhver "deltagende kernevåbenstat forpligter sig til hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre kernevåben". Og alligevel har USA udstationeret 180 atomvåben i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet. Rusland og andre underskrivere af NPT-traktaten er slet ikke enige i USAs ensidige erklæring om at dette er lovligt.
Et omdrejningspunkt for NPT-traktaten er, at alle "forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning".
På fortsat opfordring burde Danmark aktuelt forespørge, om hvorledes dette så går, for resten af verden, og især for USA og de to andre atommagter i NATO - er den komplette atomare nedrustning snart forestående, her hele 50 år efter at den blev vedtaget i NPT-traktaten, som NATO roser så voldsomt?
For øvrigt er forsiden af NATO-rapporten diskret illustreret med de så sjældent citerede ord, om at NATOs formål er "to settle any international dispute in which they may be involved by peaceful means", hvilket dog på ingen måde præger indholdet. Her vrøvles i stedet videre om at "arms control plays an important role. But we also underline that NATO continues to have a critical role to play in maintaining both conventional and nuclear deterrence and defence".
Tom Vilmer Paamand - december 2020


>  Soldater udkommanderet mod mink
Danske soldater er indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig sendt til Nordjylland, hvor de overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af Fødevarestyrelsen, der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har takket sine folks vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede værktøj hedder "National Operativ Stab" (NOST), som under Rigspolitiet koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre taler om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket i ro, men for Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige praksis er ændret, så soldater med skarpladte våben og politimæssige beføjelser indsættes på dansk grund. Soldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020


>  Fortsat ingen penge til freds- og konfliktforskning...
Regeringen har just indgået forlig med Folketingets partier om "Fordeling af forskningsreserven", en samlet bevilling på små tre milliarder. Her ville det have været oplagt at få løst den socialdemokratiske regerings forglemmelse af freds- og konfliktforskningen, men at få genskabt en sådan vision blev der end ikke sat småpenge af til.
Hovedparten gik til hvad aftalen beskriver som ambitiøse og grønne forskningsinitiativer. Derudover var der fx millioner til brede formål såsom ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne.
Den eneste målrettede bevilling var 10 millioner kroner til Grundtvig Centerets arbejde, hvilket er et hjertebarn for Dansk Folkeparti, der forsøger at omskrive Grundtvig til deres kristent-nationalistiske projekt, hvilket den vidtskuende gamling ville have afskyet.
Efter aftalen kom Enhedslisten til voldsomt at oversælge resultatet ved at annoncere, at forliget indeholdt "vigtige initiativer om freds- og konfliktforskning". Det fik sat håbet op hos fredsfolk, men intet blev trods ELs optimisme skrevet med ned på aftalens papir.
Det tætteste er en bisætning om at "forskning i de samfundsmæssige forandringer som følge af klimaforandringerne, herunder f.eks. håndtering af internationale konflikter afledt heraf", men det er genbrug fra sidste år, og lyder mere som et kursus under Forsvarsakademiet.
Den store satsning på det grønne efterlod altså ikke så meget som et halmstrå til freden, omend eventuelle fredsforskere kan forsøge at søge. Ligesom og i konkurrence med alle andre forskere.
Men det luner da altid lidt at høre Christian Juhl (EL) kæmpe for projektet, omend i en helt anden debat, nemlig om udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis: "Jeg har brugt de her mikrofoner og den her talerstol til temmelig mange gange at sige, at vores kapacitet på fredsforskning og konfliktløsning er alt, alt for svag."
Tom Vilmer Paamand - november 2020


>  Statsmagten blev magtesløs, da folket ikke fulgte den
Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en fint fredelig tale i Potsdam den 3. oktober ved 30-året for landets besværlige genforening. Her er et forkortet uddrag:
"... Den nationale samling i 1871 blev tvunget frem med jern og blod, efter krige med vore naboer, på en baggrund af preussisk dominans, militarisme og nationalisme.
For et par dage siden besøgte jeg Det Militærhistoriske Museum i Dresden, hvor utallige af den tids børnebøger hænger i snore fra loftet. De var om små drenge, der næppe kunne se ud over bordkanten, men som allerede stolt bar soldateruniform og entusiastiske var klar til at gå i krig. Denne forherligelse af militant nationalisme, denne forherligelse af krig og heltedød lige fra barndommen, det var denne epokes ulyksalige ånd. Det tyske imperiums grundlæggelse førte til den katastrofe, som Første Verdenskrig var.
Helt forskelligt fra dette er de billeder, som vi alle bærer indeni af forandringen for tredive år siden. Folk, der festede oven på Muren, med glædestårer og knus. Soldater og folkepolitiet, der kastede deres våben. Angsten havde skiftet side. Statsmagten var magtesløs, fordi folk ikke længere fulgte den.
Også noget andet var anderledes. Genforeningen i 1990 var ikke ledsaget af sabelraslen og erobringskrige. Den blev forhandlet internationalt, nedskrevet i en aftale og indlejret i en europæisk og international fredsorden. En orden som generationer af politikere, på trods af alle tilbageslag i de lange år med Den Kolde Krig, havde formået at skabe efter Den Anden Verdenskrig. ..."
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020


>  Fremragende projekt fik Nobels Fredspris, men...
Alfred Nobel ønskede med sit testamente at give en "prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta". Heriblandt en fredspris "åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser".
Men fredsprisen for 2020 gik til FN's fremragende Verdensfødevareprogram (WFP), for "bestræbelserne på at bekæmpe sult, bidraget til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivende kraft i bestræbelserne på at forhindre, at sult bruges som våben i krig og konflikt".
Organisationens nordiske direktør gør en god indsats for at trække FN-programmet ind i prisens målgruppe: "Konflikter fører til sult. Det er en kendsgerning. Men det, der er knap så kendt er, hvordan sult fører til konflikt. Når folk ikke har mulighed for at spise sig mætte, kan det bidrage til at skabe spændinger, ustabilitet og konflikt."
Den norske advokat Fredrik Heffermehl har skrevet bøger om, hvorledes kun få af de uddelte priser følger Nobels testamentariske fredsønske. Han udtaler om den seneste uddeling, at Nobelkomitéen igen kun behandler vilkårlige aspekter af krigsproblemet, og ikke dens grundlæggende årsager, som Nobel ønskede det.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020


>  Pinlig plakat med efterlyst terrorist
Udenrigsministeriet i USA har i sin jagt på efterlyste kriminelle oprettet en særlig afdeling, der gør sig i plakater mod diverse udlændinge, som USA har udpeget som krigskriminelle og sat skyhøje dusører på.
Ældre plakater ser ret ministerielt normale ud, men den nyeste officielle har fået en spand kul med et hjemmelavet og upålideligt grafisk udtryk, som var det en reklame for Dansk Folkeparti eller en lokal sexbutik.
Billedet af den efterlyste domineres af et påklistret pjanket båthorn, der lover New offer! - og dette leveres ved at overskriftens Reward up to $5 Million er overskrevet med $10 i store gyldne bogstaver. Selv om det er en vigtig efterlysning af en ISIL-krigsforbryder med masser af drab bag sig, skal det åbenbart peppes popsmart op. Massedrab bør behandles mere værdigt, ikke mindst af hensyn til ofrene og de efterladte.
USA har jo i øvrigt selv et berettiget ry for at understøtte diverse ubehagelige diktatorer og militsledere som hæderkronede samarbejdspartnere i årevis, før disse pludselig omlakeres til en mere berettiget skurkerolle, som fx Noriega i Panama og Marcos i Philippinerne.
Tom Vilmer Paamand - september 2020


>  Nu lukker også konfliktundervisningen i Danmark
De nordiske lande er kendt for fredsforskning og uddannelser i konfliktløsning. Sverige har hele fire institutter med freds- og konfliktforskning. Norge har tre og Finland to. I Danmark har vi intet af den slags på finansloven. Modsat vore naboer nøjes Danmark med adskillige militære forskningscentre.
Vi har dog CRIC, Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter - men de får ikke bevillinger længere, og halter kun videre på lidt privat fondsstøtte. CRIC blev oprettet af den forrige socialdemokratiske regering, men Mette Frederiksens regering har ikke genoptaget støtten - så på trods af at CRIC har haft en lang venteliste til deres undervisning i konfliktløsning, lukkes nu også denne sidste mulighed ned af pengemangel.
Tom Vilmer Paamand - september 2020


>  Lyt mest til hvad de gør
Præsident Trump er fortsat øverstkommanderende for USAs militær, og har været det siden 2017. Alligevel erklærede han på sin vante selvmodsigende facon i september 2020:
"Jeg siger ikke, at militæret er forelsket i mig. Soldaterne er, men Pentagons topfolk er sandsynligvis ikke, fordi de ikke ønsker at gøre andet end at udkæmpe krige, så alle de vidunderlige virksomheder, der fremstiller bomber og fly og alt andet, fortsat er glade."
Grafikken viser realiteterne bag Trumps handlinger. Han har nemlig også erklæret, at "Vi har ramt vores fjende hårdere end nogensinde før, og det vil fortsætte". Det er fortsat kun i de svulstige ord, han er en fredens mand.
Tom Vilmer Paamand - september 2020


>  Love Bricks - Hate War
"Våbenfirmaer er ikke en acceptabel samarbejdspartner for et legetøjsfirma". Med denne parole gik AMKs tyske søsterorganisation DFG-VK succesfuldt på gaden mod et byggesæt fra Lego. Legetøjsgiganten havde skabt en miniaturemodel af det avancerede helikopterfly Bell Boeing V-22 Osprey. Flyet indgik i en særlig teknisk serie, der rummer masser af tilsvarende interessante køretøjer og fly - men ingen af de andre er militære.
Efter de udklædte aktivisters meget omtalte protest har Lego nu pensioneret byggesættet, og kalder produktionen for en fejltagelse - men det vidste Lego godt. Sættet viste nemlig en fiktiv "redningsversion" af flyet, skønt V-22 Osprey udelukkende benyttes af USAs militær. Og Lego betalte licens til våbenfabrikkerne bag flyet!
Lego har ellers nogle stramme retningslinjer, der nok giver plads for bevæbnede pirater og rummænd, men ikke for at klodserne afspejler nutidige konflikter:
"The LEGO Group sees conflict play as perfectly acceptable, and an integral part of children’s development. We also acknowledge children’s well-proven ability to tell play from reality. However, to make sure to maintain the right balance between play and conflict, we have adhered to a set of unwritten rules for several years.
The basic aim is to avoid realistic weapons and military equipment that children may recognize from hot spots around the world. The purpose is for the LEGO brand not to be associated with issues that glorify conflicts and unethical or harmful behavior."
Læs aktionens omfattende dokumentation: LoveBricks-HateWar.dfg-vk.de
Tom Vilmer Paamand - juli 2020


>  Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher
Prins Joachim er blevet udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en skandaleramt gruppe af kronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal "forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig".
Danmarks militære støtte til Frankrigs fortsatte kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet forklarer nemlig i deres mere omhyggelige stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde "støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked". Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter - våbenpusherne.
Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, "såsom EuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show", som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til brigadegeneral.
Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at ansætte en assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde.
Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A.P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra Nordkorea til USAs to sidste angrebskrige mod Irak.
Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været opkøbt i bidder gennem nærkontakt med "gavmilde" folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens indbyggede korruption kommer helt tæt på.
Tom Vilmer Paamand - juni 2020


>  Danmark sælger våben til konflikt for profit!
Dansk våbenproduktion ender med statskontrol i lande som Egypten, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien og Tyrkiet. Det er desværre ikke en nyhed, selv om problemet har været dokumenteret i årtier.
Den danske våbenkrejler Terma sælger krigsudstyr til krigsvillige nationer, der ikke overraskende bruger krigsudstyret til at føre krig med. Terma skorer kassen, og det er helt legalt - men alligevel er det firmaets absolut grimme profitlyst og ikke statens tilsvarende, der bliver mest hængt ud i overskrifterne.
Danske våbenkrejlere overholder nutildags stort set altid lovens bogstav, både de lokalt danske og EUs regler. Det er heller ikke så svært, for som på fælles aftale sørger vore folkevalgte for en gennemhullet lovgivning med særligt fokus på manglende åbenhed. Danmark har aldrig selv haft en gennemført selektiv politik overfor den særlige slags handelspartnere, der bør rubriceres som totalitære. Bortset fra mod nogle få nøje frasorterede slyngler.
I den aktuelle sag har Terma leveret elektronik til antimissil- og overvågningssystemer til kampfly og krigsskibe for De Forenede Arabiske Emirater - på trods af at en sådan eksport er lukket af våbenembargo.
Våbenkrejlerne mærker dog ikke meget til begrænsninger, for den aktuelle eksport drejede sig nemlig på vanlig vis med kreativt nysprog slet ikke om våben.
Terma markedsfører ellers netop sin overvågningsradar til militære skibe i hele verden, og praler med at de er i særklasse gode til at opspore "small targets which are typically used in asymmetric warfare", samt til "detection of threats and non-cooperative targets". Og udstyret til kampfly hedder simpelthen "Electronic Warfare Management System". Terma er faktisk meget stolt over disse salg, som firmaet løbende har udsendt pressemeddelelser om.
Grejet skal altså finde fjendtlige mål, men er alligevel defineret som ikke-dødbringende materiel. Det er nemlig lykkedes fiffige embedsmænd at omdefinere alt, så selv et kampfly er ikke-dødbringende - nu er det kun en fredelig platform, som der eventuelt kan anbringes våben på. I værste fald kan det kaldes for dual-use, et civilt produkt, der også kan (og for det mest udelukkende) anvendes militært.
Dygtige journalister har gravet stort og dygtigt for at få dokumenteret den aktuelle sag, hvilket ikke mindst skyldes at dansk våbenhandel er grundigt mørkelagt. I en kort årrække var åbenheden lidt større efter stor indsats fra fredsbevægelsen, men de daværende årsrapporter om våbeneksport blev afskaffet i 2011, trods EUs regler. I EU rangerer Danmark nu nede på niveau med Bulgarien og Kroatien som de mindst åbne lande om våbensalg.
Tilsløringen kom samtidig med et officielt forretningsfremstød for danske våben, som udstationerede officerer skulle hjælpe med at sælge. Der satses fremover på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til. Trods dette fremstød blev de danske medier pludselig meget tavse om omfanget af dansk våbenproduktion - da de ikke længere blev mindet om det i årlige rapporter.
Atter en gang lover vore folkevalgte politikere nu at "gøre noget". De kunne starte med at stramme de gennemhullede love, samt ikke mindst genindføre en smule åbenhed på området. Det bør være muligt for politikere, journalister og andre folk at følge med i, om Danmark lever op til alle de humanitære krav, der normalt prales med.
Tom Vilmer Paamand - maj 2020


>  Mors Dag er en glemt aktion mod krig
De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen "The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020


>  Brug bedre argumenter - for fredens skyld
USA spilder voldsomt meget på krig. Relativt set, i forhold til landenes størrelse, bruger USA cirka 2-3 gange mere end Danmark - men dette tal løber skræmmende nok op i mere end 4.000 milliarder kroner. USA bruger dog alligevel allerflest skattekroner på socialhjælp og sygdom mm.
Nogle aktivister misforstår en ret vildledende grafik fra 2015, som at hele 54% af USAs skattepenge går til militæret, men det korrekte er dog "kun" 16% - som den korrigerede grafik her viser med lysseblåt felt.
I Danmark er det (ikke helt sammenlignelige) tal noget over to procent. USAs samfund er jo skruet meget anderledes sammen end Danmark. Herhjemme fylder fx uddannelse og sygehuse langt mere på statsbudgettet. I USA betales sådanne udgifter mere direkte af borgerne, og indgår derfor i mindre grad i skatten.
Tom Vilmer Paamand - marts 2020


>  Markedet forventer ikke storkrig - endnu...
Oven på USAs terrorangreb i Irak steg værdien af de store våbenproducenter en anelse, selvom den samlede omsætning på verdensmarkedet dykkede. Tallene er dog ikke entydige, da stigningerne hos flere var begyndt i god tid før angrebet - og ikke fortsatte, hvilket også gjaldt olie- og guldpriser. Våbenkrejlerne har det generelt godt i disse år, hvor ikke mindst den vestlige oprustning med nye kampfly har sikret en stærkt øget omsætning i branchen. At værdien på børsen stiger og falder har som regel en længere historie bag, for efter angrebet steg aktierne også for Netflix og Google - hvordan det så skal tolkes.
Tom Vilmer Paamand - januar 2020


>  USA løj om krigen i Afghanistan!
Svært at blive overrasket over, men USAs løbende udmeldinger om Afghanistan har ikke været helt sandfærdige, viser militærets egne interne rapporter. Alt blev fremlagt i et omhyggeligt skønmaleri, som slet ikke afspejlede de konstante nederlag og mislykkede projekter. Citaterne fra USA er brutale:
"Du kan bare ikke anbringe disse beløb i en meget skrøbelig stat og samfund, uden at det giver brændstof til korruptionen." - Ryan Crocker, tidligere USA-ambassadør i Afghanistan og Irak.
"Udenrigshjælp er en del af hvordan afghanske kleptokrater betaler afdrag på de stillinger, de har købt." - Christopher Kolenda, pensioneret oberst.
"Vi var ikke klar over, at mange afghanere var så begejstrede for Taliban, fordi de kunne sparke korrupte krigsherrer væk af magten." - Sarah Chayes, tidligere rådgiver for USAs stabschefer.
DR P1 fremlagde oplysningerne for tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV), der småarrigt tilbageviser pessimismen, men samtidigt indrømmer at situationen i Afghanistan er gået fra slemt til værre. Samt at Afghanistan fortsat er så ødelagt et land, at Taliban ville tage magten tilbage hvis de udenlandske tropper blev trukket ud, og så ville det hele være spildt.
Tom Vilmer Paamand - december 2019


>  Mens det hele ser så surt ud...
... så husk, at der overalt er ukuelige mennesker, der arbejde mod det dumme med det godes kraft. I Libanon dannede demonstranter en 170 kilometer lang menneskekæde fra syd til nord – uden politiske krav. Budskabet var sammenhold på tværs af landets forskellige religiøse og etniske grupper. Unge har besat en brugbar ruin i midten af Beirut, hvor aktionerne planlægges – og det er også her, at de danser til arabiske evergreens for en bedre fremtid.
Længere sydpå har Etiopien smidt en upopulær leder på porten. I stedet ledes landet nu på blidere måder af 42-årige Abiy Ahmed, der nærmest omgående fik skabt fred med nabolandet Eritrea efter tyve års blodig krig, og fjernede den forhadte undtagelsestilstand. Det gav en nok velfortjent Nobels fredspris til denne tidligere officer i en militær efterretningstjeneste.
Og nede i Sydafrika fyrer en gæv standupkomiker den groveste galgenhumor af, for at holde humøret oppe på sine tilhørere og sig selv. Hun bor midt i Cape Towns værste bandeområde, og joker om hendes egen bror, der blev offer i bandekrigen. For livet skal leves – på trods af alt.
Tom Vilmer Paamand - december 2019


>  Forsvarsforbehold uden betydning for dansk sikkerhed
Presset mod Danmarks forsvarsforbehold fortsætter, men seneste angreb gav ikke helt de ønskede argumenter. Den forrige regering havde bedt forskerne hos DIIS om at udrede udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og svaret blev: Et voksende tab af indflydelse for Danmark.
Dette skaber nu de forventede krav, om at forbeholdet skader og omgående bør afskaffes – men trods alt er den nye socialdemokratiske regering ret ligeglad, og vil ikke ændre på det.
DIIS konkluderer nemlig også, at Danmark alligevel indgår i forsvarspolitisk samarbejde med EU-lande – bare udenom EU. Samt er med i EUs diverse tiltag til hjælp for forsvarsindustrien, hvor private danske virksomheder ikke hæmmes af forbeholdet. Pt er der heller ikke folkelig opbakning bag en afskaffelse. Enhedslisten foreslår nu et udvidet forbehold, så dansk våbenindustri ikke længere kan malke EU-støtte.
Oven i ligger nyeste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der gennemgår en række brudflader langt fra Danmark: Verdensordenen er under pres, hvor det ikke længere er en selvfølge med sammenfaldende interesser i de traditionelle alliancer. Nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejde, og den regelbaserede verdensorden udfordres om migration mm.
Som noget nyt er Arktis kommet øverst blandt udfordringerne. Om den store nabo mod Øst gentages som sædvanligt, at det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil gå i militær konflikt med USA eller NATO.
Tom Vilmer Paamand - december 2019


>  Genudgivelse af Ellen Hørups bog: Hvorfor får vi krig?
Fredsakademiet har publiceret journalisten Ellen Hørups lille og meget sjældne bog ”Hvorfor får vi krig?”, udgivet i 1938 kort før Anden Verdenskrigs udbrud. Bogen er en analyse af stormagtspolitikken og den internationale våbenhandel i perioden op til verdenskrigen. Ellen Hørup blev beskyldt for at hun ikke vidste, hvad hun skrev om, når hun som den første kvinde i Danmark beskæftigede sig med udenrigspolitiske emner – men det er dog ikke lykkes mig at finde en eneste faktuel fejl i bogen. Læs bogen på FredsAkademiet.dk
Holger Terp - december 2019


>  Krænkelsesparate piloter
Den nyeste rapport fra det danske forsvar om himmelhavet over os konkluderede, at krænkelser af dansk luftrum sker sjældent. Modsat smældede andre overskrifter just ud, at ”Danske F-16 kampfly afviser flere ubudne gæster”.
Det lyder jo alarmerende, men forskellen ligger mest i, at de nævnte danske fly har været ihærdigt opsøgende helt ovre ved Ruslands grænse mod de baltiske lande. Og ikke så overraskende er det oftest nabolande, som kortvarigt får sådanne uvarslede besøg.
Vore svenske naboer har noteret, at det også for dem derfor er ganske ovanligt med ryska kränkningar, danskarna är värst. I perioden 2016-18 har danske krigsfly nemlig uvarslet og skarpt bevæbnede krænket luftrummet over Sverige 14 gange, mens russerne kun fløj forbi tre gange.
Tom Vilmer Paamand - november 2019


>  Socialdemokratiet skrotter ny Irak-kommission
Irak-kommissionen bliver ikke genåbnet, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at den stærkt begrænsede Krigsudredning gav det nødvendige indblik. Og støttepartierne ærgrer sig. Mange fredsfolk er fortsat uenige i den beslutning, og ser i stedet Krigsudredningen som en god trædesten, som påviste en masse muligheder for forbedringer - der omgående blev skudt ned. Men der er åbenbart konsensus blandt Folketingets krigspartier om at der intet behov er for at blive klogere, fx på hvorfor samtlige de danske felttog har været fejlslagne.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019


>  Atomvåben er en selvmordsbombe
”Bliv selvmordsbomber” er den lokkende overskrift på en veludført falsk reklamekampagne mod den britiske flådes atombevæbnede ubåde. Logikken er skåret ud i pap i teksten: At affyre ubådens missiler betyder sikker død, både for besætningen selv og for millioner af mennesker.
Gadeplakaterne er troværdigt underskrevet med RoyalNavy.org.uk, som naturligvis fører til en tilsvarende falsk hjemmeside, som absolut er et besøg værd. Reklamen er et par år gammel, men så overbevisende at DSEI i London, verdens største våbenmesse, aktuelt selv blev lokket til at rundsende forfalskningen på Twitter!
Plakataktionen er en af de mange kreative aktionsformer mod våbenmessen, som rammer London hvert andet år i september. Udover forsøg på at blokere adgangen til messen, gøres der også opmærksom på våbenpusherne gennem kunstudstillinger som ArtTheArmsfair og lignende spraglet kritik.
Tom Vilmer Paamand - september 2019


>  Ringe enighed om EUs forsvarspolitik
EU-landenes borgere vil helst holde sig helt ude af en stormagtskrig, viser en ny rundspørge. Spørgsmålet om hvilken side, der burde støttes i en konflikt mellem hhv Rusland og USA, eller Kina og USA, besvares massivt med "ingen af dem". Men Polen, Danmark og Tjekkiet skiller sig ud af flokken, ved at et stort mindretal gerne vil kæmpe sammen med USA. Overraskende nok foretrækker nogle få procent her Rusland, også i Danmark.
Danmark har også en markant større lyst til at investere militært i NATO fremfor i EU, end resten af EU har. EUs sanktioner mod Rusland er ikke hårde nok, synes Danmark - men støttes kun af et mindretal af andre EU-lande. Og der er gjort rigeligt for at afslutte borgerkrigen i Syrien, mener mange i Danmark og Holland - hvilket er modsat de fleste andre lande.
Til gengæld er der ret udbredt enighed om at stole langt mere på EU, end på USA - omend svaret "ingen af dem" også her vejer tungt. Undersøgelsen er foretaget af tænketanken European Council on Foreign Relations, som blandt andre den tyske politiker Joschka Fischer og rigmanden George Soros står bag. Formålet afspejler sig i overskriften, der trods de spredte resultater er: Give the people what they want: Popular demand for a strong European foreign policy.
Tom Vilmer Paamand - september 2019


>  Martin Luther Kings vilde liv afsløret...
Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King er igen i medierne, men nu for en smædehistorie, helt i stil med dem FBI spredte om ham i 1960erne. FBI er da også igen kilden, hvor en historiker gengiver en rapport om at King i 1964 så på og grinede, mens en præst voldtog en kvinde.
Andre historikere har for længst fortalt om Kings elskerinder og et for den tid meget eksperimenterende sexliv, men denne mere ekstreme historie lyder for effektiv til at være sand. Det er dokumenteret, at FBI ihærdigt søgte at sprede belastende materiale om ham, for at få stoppet Kings kamp for at ændre USA.
Hvis FBI virkelig har filmet den beskrevne historie, virker det derfor besynderligt, at den ikke blev anvendt mod ham dengang. Samtidig er politiarkiver ofte meget upålidelige, så kun dårlige historikere tager sådanne referater for sandhed, hvis ikke de kan bakkes op af mere uafhængige kilder.
Uanset baggrunden for denne historie er det værd at huske, at store helteskikkelser aldrig er fejlfri. Det gør deres modstandere meget ud af at påpege - men det bør alle deres tilhængere gøre lige så meget ud af at huske.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019


>  Atter fred på folkemødet
Fredsministerium sætter atter freden på dagsordenen under Folkemødet på Bornholm den 13-16. juni. I år har vi telt-samarbejde med "350 Klimabevægelsen i Danmark", og her skal vi tale om forholdet mellem krig og klima: "Våben eller vindmøller!" Oven i holder Fredsministerium også arrangement i Civiltinget, og viser fredsflaget ved pop-ups.
Se i linksamlingen og find udvalgte oplevelser fra årets program om krig og fred, også som PDF velegnet til at medbringe eller printe. Kik også efter vore spraglede fredsflag i folkemødets mylder, når vi sætter freden på dagsordenen derovre. Der er godt fyldt med fredsaktivister på Store Lærkegård, hvor vi bor helt fra den 8. juni.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019


>  USA angrebet af militærets egen computervirus
Nogle byer i USA bliver nu afpresset af kriminelle med en computervirus, som USAs militær har udviklet til angreb. Målet er byernes lokale administrationer, hvor mange computere nu er blokerede, og hackerne kræver penge for at åbne dem igen.
Angrebsmetoden blev opfundet af USAs spionafdeling NSA, som skjult udnyttede den i flere år. Men da nogle hackere fik fat i den, spredte dette bekvemme sikkerhedshul sig blandt alverdens småkriminelle, samt til andre landes efterretningstjenester.
Samme angrebsmetode, som altså ikke ville være mulig uden USAs militære forskning, kostede tidligere det danske shippingfirma Mærsk milliarder. USA beskyldte derefter Rusland for at misbruge NSAs værktøj, og pålagde landet sanktioner. På samme vis angreb USA tidligere Irans atomprogram med virussen Stuxnet, der efterfølgende også ramte Mærsks systemer.
USA har ikke betalt erstatning for ødelæggelserne til Mærsk eller nogen af de andre ramte verden rundt. Herhjemme har det danske militær også erklæret, at det står klar til at foretage offensive cyberangreb, altså elektronisk krig med lignende metoder, mod andre lande.
Tom Vilmer Paamand - maj 2019


>  Sæt ikke min pension i atomvåben!
Til min pensionskasse: Jeg henvender mig, fordi jeg har læst at pensionskasser investerer i atomvåben. Som medlem så vil jeg mindeligt bede jer om at droppe jeres aktier i firmaer, der producerer atomvåben og komponenter til atomvåben. Sælg også nu af kræmmergrunde, da aktierne sikkert vil falde i værdi. FNs generalforsamling har nemlig i 2017 vedtaget en traktat, der forbyder produktion af atomvåben, og som er på vej til at blive ratificeret, så investeringer i atomvåben bliver ulovlige.
Argumentet med, at Danmark som medlem af NATO støtter NATOs atomstrategi - og følgelig støtter investeringer i atomvåbenproduktion - som derfor må være lovlige, holder ikke. En sikkerhedspolitisk strategi, der bygger på frygt, afskrækkelse og overlegenhed og accept af et permanent højspændingsniveau - altså gemen terrorisering af alle og enhver - kan aldrig blive langsigtet bæredygtig.
Risikoen for start af en atomkrig ved et uheld vil blive større jo højere den internationale spænding bliver, fordi menneskelige eller EDB-genererede fejlmeldinger snarere febrilsk bliver tolket som et reelt atomvåbenangreb. Selv hvis små lande som Indien og Pakistan affyrer deres arsenal imod hinanden, vil den nukleare aske reducere sollyset globalt med 10%, temperaturfald og mindre regn, med risiko for 1 milliard menneskers sultedød. Udover det primære bombedrab på millioner.
Hvad er meningen i, at vores pensionskasser søvngængeragtigt følger vores folkevalgte politikerflertals NATO-fundamentalistiske tro på, at en atomparaply sikrer vores fremtid - og følgelig misbruger vores pensionsopsparing til givtig kortsigtet investering i atomvåben, som fejlagtigt udløst eller i en atomkrig, straks i nutiden vil smadre både vores og fremtidige generationers liv og fremtid på jorden?
Arne Hansen - april 2019


>  Modstand mod pensionskassers våbenaktier
Danske pensionskasser har sammen investeret 2,5 milliarder kroner i selskaber, der er involveret i atomvåben - samt i anden konfliktskabende produktion. Dagbladet Information har tjekket de 17 største pensionsselskabers aktieinvesteringer, og opdelt de mest problematiske under overskrifter som Våben, Problem Med Menneskerettigheder, Besatte Områder osv.
Overskueligt fremlagt med grafik, så medlemmer nemt kan se deres pensionskasse efter helt ned i disse detaljer. Offentliggørelsen fik en del pensionskasser til at gentænke, om de kunne forsvare at afvise den gode profit fra våbenpusherne - og flere af dem valgte at stoppe de krigeriske investeringer. Information har også lavet en side med kontaktformulerer til pensionskasserne, så bekymrede medlemmer nemt selv kan protestere.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Fredsvagten står fast
Fredsvagten har haft mindre og mindre opbakning - men vi holder ud, og har nu stået hver dag i cirka 17 år og 4 måneder. Historikernes mini-undersøgelse har givet os ret. Fogh har overtrådt de demokratiske regler under mottoet: Der er ikke noget at komme efter. Anden Verdenskrig varede fem år. Krigene i Mellemøsten har indtil nu varet i 18, og der er ingen ende at se. Danmark er med sin aktive medvirken medskyldig. De blå vil allerede tvangssende de syriske flygtninge hjem. Positivt er det, at de unge med stor opbakning taget ansvar for klimaet. Husk at være aktiv til folketingsvalget!
Peter Henning - februar 2019


>  Flere militære udflugter trækkes ud af folketingssalen
UDREDT: I de selvsamme timer i februar, hvor Krigsudredningen fremlagde sin kritik af alle de skjulte beslutninger, vedtog Folketinget at endnu flere militære beslutninger fremover blot klappes diskret af i Udenrigspolitisk Nævn. Konkret drejede det sig om, at Danmark bidrager med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe - en meget uklart defineret opgave, der forklares med ISIL.
Men samtidig blev det vedtaget, at fremover kan "danske flådebidrag indsættes i NATO-landes nationale flådestyrker i op til 12 måneder ad gangen" uden at dette skal ud i Folketingssalen. Den slags rullende tilsagn gør det endnu sværere at holde styr på, hvornår det bliver vedtaget at udsende soldater. Et tidligere eksempel er når danske F-16 fly udsendes til Air Policing i Baltikum.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Fogh frygtede ikke dom som krigsforbryder
UDREDT: Anders Fogh Rasmussen spurgte sine embedsmænd, om han kunne blive retsforfulgt for dansk deltagelse i Irakkrigen. Dette fremgår af Jesper Tynells bog "Mørkelygten" fra 2014. Men måske er dette at gøre skarn uret, for kilderne kan også læses med et helt andet resultat.
Anekdoten om den bange statsminister er næsten for god til at pille ved, men den passer ikke helt til mandens rigeligt stålsatte og kronisk bedrevidende natur. Per Stig Møller kaldte denne gode sviner for helt vild, og sagde han ikke havde hørt om den før - men heller ikke dette er helt korrekt.
Spørgsmålet var slet ikke så ukendt dengang. selv om den historiske krigsudredning kun nævner lidt af forhistorien. Nemlig at den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen den 14/3 2003 havde vurderet, at da krigen ville foregå uden om FN og således var ulovlig, kunne danske soldater, diplomater og statsoverhoved retsforfølges for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol.
Også Ole Wæver, professor i statskundskab, kaldte krigsdeltagelsen for uholdbar. Spørgsmålet om danske soldaters rolle som mulige krigsforbryder blev diskuteret i vide kredse, herunder i soldaternes fagforeninger. For at berolige soldaterne udsendte Danmark som det eneste land derfor også en formel krigserklæring - hvilket i øvrigt slet ikke er nævnt i Krigsudredningen.
Trods Per Stig Møller blafrende hukommelse, måtte han dengang svare på netop dette spørgsmål i Folketinget. Her blev det ikke stillet af Fogh, men af Villy Søvndal fra SF dagen efter Ole Espersens udspil (og på vegne af diverse fredsaktivister): "Vil udenrigsministeren redegøre for sandsynligheden for, at danske politikere, der har sendt danske soldater afsted i en USA-ledet krig mod Irak uden opbakning fra FN, vil kunne sættes for Den Internationale Straffedomstol?".
Per Stig Møller læste et længere svar fra sine embedsmænd op, der nok ikke helt tilfældigt rummer de samme ord, som Tynell i sin bog udelukkende vinkler på Fogh: "Det betyder, at ICC indtil videre ikke er kompetent til at retsforfølge personer for at have begået forbrydelsen aggression", samt at "selv i den usandsynlige situation, hvor et dansk regeringsmedlem direkte beordrer danske styrker til at begå forbrydelser underlagt ICC's jurisdiktion, må risikoen for retsforfølgning ved denne domstol altså i praksis anses for udelukket".
Dette tyder på, at Tynells notat nok ikke helt er opstået som angivet i hans bog - med en frygtsom Fogh bag. Tynell skriver dog også, at den engelske premierminister Tony Blair på samme tid bekymrede sig. Det er muligt, men det var i marts 2003, så dette flytter blot tidsrammen til flere uger efter, at SF bad om svar i Danmark.
Nogle år senere blev Den Internationale Straffedomstols mandat udvidet med de såkaldte Kampalaændringer om aggressionsforbrydelser. Disse gør det netop muligt at straffe politikere for aggression, dog ikke med tilbagevirkende kraft til fx 2003, og kun såfremt deres eget land har tilsluttet sig muligheden.
Dette har vor nusiddende regering i december 2018 afvist at ratificere med følgende stolte erklæring: "Danmark er således et af få lande, der vurderer, at magtanvendelse uden mandat fra Sikkerhedsrådet for at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb (humanitær intervention) i helt ekstraordinære tilfælde kan være juridisk forsvarligt."
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Venstres nye fodfejl og løgne om krigene
UDREDT: Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup erkender efter udgivelsen af den historiske krigsudredning, at der blev begået "nogle fodfejl" op til Irak-krigen.
Men han fastholder som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at "spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt" i det skriftlige grundlag, som Folketinget stemte om: "Vi gik ind i krigen på baggrund af, at Saddam Husseins regering ikke ville overholde FN's resolutioner. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved det grundlag".
Her er så alligevel et spørgsmålstegn. Den allerkorteste version af beslutningsgrundlag B 118 fra den 21. marts 2003 lyder korrekt nok kun: "Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak".
Men det reelt fremsatte forslag, som Folketinget stemte om, har en del flere linjer. Her i blandt at "et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben".
Oven i rummer den daværende regerings officielt fremlagte bemærkninger til forslaget yderligere ti direkte henvisninger til masseødelæggelsesvåben. Og under debatten i salen om folketingsbeslutningen blev masseødelæggelsesvåben nævnt 82 gange mere, også af Venstres egen ordfører. Hvilket blev yderligere skåret ud i pap i den tale, som Fogh selv holdt efter vedtagelsen af forslaget.
På trods af udenrigsordførerens manipulation, når også den historiske udredning til samme indlysende konklusion: "At det var Iraks masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag, understreges af ... den første begrundelse for regeringens beslutning". Venstre har derfor absolut ingen grund til sin glade udmelding om at rapporten frikender partiet for at have misinformeret. I stedet fortsætter Venstres udenrigsordfører dumstædigt med samme uheldige praksis.
Venstres påstand om at Folketinget ikke stemte om masseødelæggelsesvåben, er dokumenterbart ikke korrekt - og denne kritik kan nu læses i den historiske udredning, som Venstre selv bestilte.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Selektiv krigshukommelse
Hans Hauge hænger den svenske forfatter Jan Guillou ud i Berlingske, fordi denne i 1977 skrev rosende om Saddam Hussein. Hvilket ganske rigtigt set bagklogt var dumt gjort.
Men Hans Hauge misser hermed en god chance for også at punke Socialdemokratiet, der året efter underskrev en overenskomst for Kongeriget Danmarks regering med Republikken Iraks regering om "industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde". Overenskomsten blev aldrig opsagt igen, på trods af krige og omvæltninger.
Dette tætte samarbejde med Saddam Hussein blev for øvrigt også godkendt af Venstre, samt fortsat under borgerlige regeringer. Poul Schlüters (K) regering godkendte fx dansk eksport af tre krigsskibe, som Saddam Hussein købte for en halv milliard i datidens kroner - mens Irak med støtte fra USA var i krig med Iran. For det var først i 2003, at Danmark selv gik i krig mod Irak - og det var først året efter dette, at Justitsministeriet fik "gennemgået alle de eksporttilladelser, vi har givet til Irak før 1994, for at se, hvad det præcis er, vi har givet tilladelse til".
Således var både svensk og dansk realpolitik på den tid, så det er rigeligt selektivt at nøjes med at hænge Jan Guillou ud for at støtte Saddam Husseins regime. Det er faktisk mere underligt, at Guillou sidst i 70erne ikke var en rød afviger, men blot dumt sang i kor med de nordiske regeringer om samarbejde med Saddam Hussein.
Forhåbentlig husker den kommende Historiske Krigsudredning at få den slags meget relevante detaljer og forspil med. Ellers vil den nævnte overenskomst kunne findes hos Tribunalforeningen, det fremlægger indsamlet materiale om Danmarks krige - som et bidrag til forståelse af beslutninger og konsekvenser af krigene.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Pas på Kinas indflydelse - men hvad styrer din forargelse?
Kinesiske Huaweis produkter bør ikke benyttes herhjemme i kritisk infrastruktur. Det er budskabet fra en række danske politikere med SF i spidsen, efter at USA har udsendt en lignende advarsel. Venstre er enige, og argumenterer med at kinesisk lov kan pålægge enhver virksomhed at hjælpe staten med at lure.
Kinas overvågning af egne borgere er skræmmende virkelighed, så der er gode grunde til at undersøge, om landet tilsvarende misbruger sin rolle som samlehal for alverdens elektronik. Alligevel kan det undre, at Venstre er så opmærksom på at Kina måske kunne kikke med gennem sine dimser, men stort set ikke reagerer på, når USA gør det samme. Og alle lader til at have glemt forløbet op til at USA advarede verden mod at benytte netop Huawei, hvilket først skete, da en NSA-infiltration mod firmaets fabrikker mislykkedes:
"A NSA special-operations unit bored into the company's technical data, eventually compromising servers holding source code for the firmware that runs the routers and switches Huawei builds for large corporations and telecommunications companies.
The goal was to build secret backdoors or security flaws into the source code, which Huawei would then build into its own products and distribute to a customer base so large that Huawei boasts that its products connect a third of the world's population."
NSA ville givet have anbefalet Huawei til os alle, om dette projekt fra 2010 med at liste en trojansk hest ind i firmaets produkter fortsat var lykkedes. Og vi kan naturligvis være helt sikre på, at ethvert produkt som NSA anbefaler, rummer bagdøre til USAs egen overvågning.
Den danske efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed ønsker ikke at gribe ind mod Huawei endnu, da hverken USA eller andre har fremlagt konkrete beviser. Alligevel står danske politikere i kø for advare mod en mulig rød fare, samtidig med at de er påfaldende tavse om den dokumenterede risiko i fx NSA-infiltrerede produkter fra firmaer som IBM, Maxtor, Samsung, Seagate, Toshiba og Western Digital.
Som altid er det interessant at spørge, hvad der mon styrer vores fælles forargelse!
Tom Vilmer Paamand - januar 2019




Se også helt Aktuelle Indlæg
... Uaktuelle Indlæg