- se også ældre kommentarer, samt Aktuelle Indlæg.



>  Hård kritik af politikere bag fejlslagne krige
logo”Sendte vi danske soldater til Afghanistan på en gedigen løgn”, spurgte forhenværende udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF), efter DRs dokumentar Velkommen til frontlinjen – der viste forskellen mellem Folketingets beslutningsgrundlag og den danske krigsindsats.
Svaret til Holger blev JA, for opfølgningen kom da forskere fra DIIS præsenterede første del af en officiel udredning om indsatsen i Afghanistan. Udredningen sætter en tyk streg under en masse dumheder, som politikere og militær hidtil har fejet under gulvtæppet – men som nu er almen viden.
Ikke mindst, at den vestlige besættelsesmagt hjalp de foragtede krigsherrer til magten, hvilket kastede mange indbyggerne i armene på Taliban. Og at den meget omtalte civile indsats for demokrati blev misbrugt som et kortsynet militært instrument, der ikke gav reel civil opbygning, men i stedet mere korruption.
Endnu mere interessant bliver sidste del af udredningen til næste år, der vil beskrive de politiske beslutninger bag krigen. Det har undervejs vakt en del opmærksomhed, at flere af de ansvarlige ministre – Anders Fogh, Per Stig Møller og Søren Gade – længe nægtede at lade sig udspørge af DIIS. Efter offentlig udskamning fandt de dog alligevel tid i kalenderen. Politikere føler absolut intet behov for at få undersøgt deres egne beslutninger, hvilket ellers burde være en helt selvindlysende del af Folketingets kontrolfunktion på befolkningens vegne.
I 2018 var en langt bredere undersøgelse planlagt, opbygget af den daværende Tribunalforening, som et folkelig krav på en juridisk og folkeretslig undersøgelse af krigene. Tribunalet blev sat i gang efter at en bebudet undersøgelse blev nedlagt af de efterfølgende regeringer – men også denne måtte opgives på grund af magthavernes modstand. En sådan grundig gennemgang kommer altså ikke, men i stedet er altså en ret begrænset gennemgang på vej nu.
Tribunalforeningens tre fortsat ubesvarede spørgsmål lød i kort form:
- Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige?
- Overholdt danske soldater krigens love i Irak og Afghanistan?
- Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser?
Meget af foreningens omfattende dokumentation om krigene er bevaret for eftertiden, og tiltrækker stadig nysgerrige forskere og aktivister - se Tribunalforeningens arkiv på Tribunal.FRED.dk

Tom Vilmer Paamand - november 2024



>  Fredsskat? De tager både vore penge og gode ord
Folketinget diskuterer nu behovet for en direkte ”krigsskat” til at finansiere krigene med. SF kalder i stedet dette for en ”fredsskat”. Desværre ikke som et konstruktivt udspil til gavn for konfliktforskning mm, men blot det engang så fredelige partis måde at pynte den voksende krigsbyrde på.
Partierne vil dog helst ikke synliggøre militærbyrden med en konkret krigsskat, men foretrækker at skære dybt i alt fra klima og kultur til pensioner. Forsvarsministeren har direkte erklæret: ”Hvis vi står over for et valg mellem danskernes sikkerhed og danskernes pensionsalder, så vælger jeg til hver en tid danskernes sikkerhed. For uden Danmarks frihed, så er alt andet jo ligegyldigt”.
De militære udgifter forventes nemlig at fortsætte amokløbet med atter nye NATO-krav på anslået yderligere 300 milliarder kroner, oven i al den øvrige oprustning, der allerede er besluttet. Beregninger fra tænketanken Cepos viser, at hvis pengene skal opkræves ved at hæve bundskatten, kunne det koste en typisk arbejderfamilie 1.600 kroner mere hver eneste måned.

Tilbage i 1990 blev der oprettet en Fredsskattefond, hvor målet var at borgerne selv kunne vælge, om deres skattebidrag skulle støtte krig eller fred. Fonden er nedlagt nu, men dens gode fundament ligger klar til omgående genbrug.
Tom Vilmer Paamand - november 2024



>  Se Aldrig Mere Krigs nyhedsbrev
AMKs nyhedsbrev byder denne gang på følgende fredelige indhold:

Vi må ændre fortællingen, der retfærdiggør krig
- Hvad nu, hvis russerne havde sagt nej til Putins krig, og holdt op med at adlyde?
Alternativer til oprustning
- Træng aldrig en modstander op i et hjørne, og hjælp ham altid med at redde ansigt.
FN vedtager stærke fredsmål
- Oprustning må ikke gå ud over de presserende investeringer i bæredygtig udvikling.
Nobels fredspris: Fra triviel til klog
- Komiteen inddrager nu konsekvent Nobels egne krav i sine begrundelser.
Hård kritik af politikere bag fejlslagne krige
- Forskere fra DIIS har fastslået en del af dumhederne bag de danske krige.
Fredskultur skaber holdbar fred
- Mange konflikter kan undgås ved i stedet at forene sig om noget større.
Samtalekort om fred, rundt om og inden i
- En udfordring til fordybelse, sjovt og meningsfyldt, en hjælp til at afklare tankerne.
Palmes aktuelle ord om fælles sikkerhed
- Kloge tanker fra 1982, skrevet mens fjendskabet mellem militærblokkene stod skarpest.
Fred på jorden – Fred med jorden
- Stort folkeligt krav om at lægge flere kræfter i at imødegå klimaforandringerne.
Fredsskat? De tager både vore penge og gode ord
- Selv SF vil nu indføre en ”fredsskat” til at finansiere krigene med.
... samt meget andet godt og fredeligt.
Læs nyhedsbrevet her!
Tom Vilmer Paamand - december 2024



>  Danmark bør bruge sine historiske erfaringer
I 1920 var der afstemning i Sønderjylland, hvorved en fredelig deling af landsdelen blev en realitet. Dette kunne blive Danmarks bidrag til en fredelig løsning for Rusland-Ukraine krigen. En sådan folkeafstemning, fx i Donbass-området, skulle naturligvis overvåges af FN eller en anden anerkendt organisation.
Danmark kunne også tilbyde tålt ophold til desertører fra Rusland og Ukraine. Fra 1967 var Danmark modig nok til at hjælpe amerikanske desertører fra Vietnamkrigen, selvom USA lagde pres på. Endelig burde Danmark omlægge den militære støtte, så den i stedet for at bidrage til en uovervejet og farlig eskalation af krigen kunne gå til humanitær opbygning.
Allan Rasmussen, Frederiksberg - november 2024

>  Fredskultur skaber holdbar fred
logoFor mere end 20 år siden erkendte FN, at vi har brug for en fredskultur, for fred er mere end bare fravær af krig. Det betyder retfærdighed og frihed for alle, som grundlag for at leve sammen i harmoni og uden vold. En sådan opgave må engagere hver enkelt af vore borgere i alle livets dimensioner: i skoler, på arbejdspladsen, i hjemmet, på nationalt plan og i lokalsamfundet.
Også Europarådet har fremhævet betydningen af en fredskultur: Dialog mellem kulturer, det ældste og mest grundlæggende middel til demokratisk dialog, er en modgift mod afvisning og vold. Målet er at sætte os i stand til at leve fredeligt og konstruktivt sammen i en multikulturel verden, og at udvikle en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.
Desværre bliver disse to stolte, visionære proklamationer alt for ofte overset. Kultur bruges som et politisk magtmiddel, i stedet for at kunne være et redskab til at fremme samarbejde og fred.
Fredskultur er en påmindelse om, at konflikter ofte udspringer af fordomme og mistænksomhed over for andre grupper end vore egne. Krige og konflikter kan forebygges ved at anerkende den vigtige rolle som vi alle, især civilsamfundet, spiller i at sætte fokus på sociale problemer og uretfærdighed.
Mange konflikter skyldes parternes manglende evne til at løse uoverensstemmelser, ved i stedet at forene sig om noget større. I forskellige sociale relationer, fx inden for kultur og kunst, er en almindelig konfliktløsning at finde harmoni omkring det overfladiske, tilsyneladende uforenelige.
Det kan være i et orkester eller i en teaterforestilling, hvor forskellige instrumenter eller karakterer skal arbejde sammen i et større fællesskab. I konkurrencer, spil og sport fascineres tilskuerne af kampen af at se, hvem der mon vinder. I bund og grund er det ikke en uforsonlig konflikt, så længe man er enige om spillereglerne som grundlag.
Vi mennesker går ud til naturen for at slappe af, reagere og overleve. Den skabelse, som vi alle er så afhængige af. Vi bliver mere og mere bevidste om dens skrøbelighed og vores ansvar for den. Ved at underkaste os naturens love, kan vi finde inspiration til hvordan vi skal leve. Ved at anerkende mennesket som et væsen med naturlige rettigheder – beskyttet mod grådighed og udnyttelse.
Lorenz Jolin – Artister för fred - september 2024



>  Palmes aktuelle ord om fælles sikkerhed
logo”Nationer og befolkninger kan kun føle sig sikre, når deres modparter også føler sig sikre”. Denne kloge tanke er fra 1982, fra en international kommission under Olof Palme, statsminister for det neutrale Sverige – og blev skrevet mens den Kolde Krig var værst, og fjendskabet mellem militærblokkene stod skarpest. Frasen er et senere sammendrag af lidt mere kringlede ord:
”… Stater kan ikke længere opnå sikkerhed på andres bekostning; sikkerhed kan kun opnås gennem samarbejde. I atomalderen er sikkerhed ensbetydende med fælles sikkerhed. Selv ideologiske modstandere og politiske rivaler har en fælles interesse i at overleve.
Kampen mod krigen selv kræver partnerskab. Bestræbelserne på våbenkontrol og nedrustning er en stræben efter fælles fremskridt, ikke ensidig vinding. Et grundprincip om fælles sikkerhed må erstatte den nuværende strategis afskrækkelse gennem oprustning. Mellemfolkelig fred må hvile på en forpligtelse om fælles overlevelse, snarere end truslen om gensidig ødelæggelse… ”
Palme fremlagde i 1983 kommissionens arbejde for FN:
”… Det alternative koncept om fælles sikkerhed er baseret på … ideen om, at modstandere skal handle sammen for at forhindre krig: ved at forhandle om afbalancerede reduktioner af eksisterende arsenaler, tillidsskabende foranstaltninger og begrænsninger af nye våben. En konstruktiv dialog mellem Øst og Vest er afgørende for denne indsats, og det samme er en dialog mellem beslutningstagere, forhandlere, forskere og den store offentlighed, der er optaget af fred og sikkerhed i alle lande. …”
I sin tale glæder Palme sig over, at tre europæiske diktaturer, Grækenland, Portugal og Spanien, just var blevet væltet og erstattet af demokratier. I dag balancerer Vesten i en ret lignende situation, men desværre i den modsatte retning.
Rapporten fra Palmes uafhængige kommission om nedrustnings- og sikkerhedsspørgsmål udkom med undertitlen ”Plan for overlevelse”, og er mere aktuel end nogensinde.
De vigtigste tekster bag - den originale engelske rapport, FN-forbundets danske oversættelse samt tekster fra SIPRIs konference om emnet - har været besværlige at få fat i, men kan nu endelig nemt læses som PDFer:
  • FN-forbundet: Fælles Sikkerhed - et nedrustningsprogram. [PDF]
  • Common Security: A Blueprint For Survival. [Klik GET her]
  • Policies For Common Security; Critical examination. [Klik GET her]
Tom Vilmer Paamand - august 2024



>  Iran og Israel i ny stammedans
Den løbende konflikt mellem Iran og Israel accelererede i oktober til krig. De to statsreligiøse nationer holder sig ofte til at slås gennem stedfortrædere, men da Israel dræbte ledere fra de iranskstøttede militser Hamas og Hizbollah, gik Iran direkte til modangreb.
Israel klarede dog stort set at affeje Irans byge på 180 tonstunge missiler. Trods angrebets omfang kan dette dog atter ”blot” være deres sædvanlige urovækkende ritual, der så vil blive besvaret på lignende brutal vis af Israel. Derpå bliver der måske lidt ro igen – men da de to lande bomber hinanden jævnligt, forrige gang var i april, så vil ”freden” nok ikke vare længe.
Desværre råber FN også her forgæves efter løsninger. Omverdenens bud, ligesom ved Ruslands angreb på Ukraine, består stort set udelukkende i militær ”hjælp”. I Iran er der trods brutal nedslagtning en langt mere utålmodig opposition, end den Putin står over for. Krig som ”konfliktløsning” har igen spillet fallit, men alligevel fortsættes der blindt ad denne tumpede vej...
Tom Vilmer Paamand - september 2024



>  Aldrig Mere Krig på farten
logoDet sidste halvår har aktivister fra Aldrig Mere Krig grundigt sunget fredsbudskabet ud rundt omkring i landet:
NATO fyldte 75, og det udløste en ”fælles fejring” i Fredericia ved ”Danmarks største forsvarsmesse”, hvor AMK i stedet mødte op med høflig modstand mod al dette militære isenkram. Lige udenfor skabte vi mulighed for en fredelig snak om den verden, vi burde skabe sammen – hvilket også fik bragt budskabet ud i P4, i et længere indslag om alternativerne til krig.
AMK præsenterede Majken Jul Sørensens pacifisme-bog på Bornholms Folkemøde, og bidrog til andre af arrangementerne – blandt andet med et iøjnefaldende luftskib. Diverse fredsbevægelser var gået sammen om et fælles stort fredstelt. Blandt oplægsholderne var en masse fredsfolk, sekunderet af Mogens Lykketoft og Peter Viggo Jakobsen, samt fx Bente Sorgenfrey, Isabel Bramsen, Tim Whyte og Trine Pertou Mach. Oven i var der fredskultur ved Arne Würgler, Anne Marie Helger og andre.
Middelfart har sit eget folkemøde, der kun drejer sig om klimaet – så AMK fik bod med banneret ”Red klimaet – Stop krig”, hvor vi redegjorde for sammenhængene mellem krig og klima. For ”Fred på jorden, fred med jorden”, som der stod på vort dominante fredstegn udenfor, imens små soldater fra Pink Army holdt vagt i et karsebed. Flot ”salg” i T-shirts med fredstegn – genbrugt via betaling med folks egne T-shirts, der så siden vil blive silketrykt. De mange gode snakke udløste blandt andet kontakt til flere gymnasier, hvor eleverne gerne ville høre mere. En del AMK- medlemmer kom også forbi, så dette bliver helt sikkert forsøgt gentaget næste år.

Tom Vilmer Paamand - august 2024



>  Andre går og sveder for at gi hinanden lak
logoDigteren Halfdan Rasmussen, der var aktiv i den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, var også aktiv i Aldrig Mere Krig. I hans digt fra 1941 ”Noget om helte” skriver han:
Der er nok, som går og sysler med at sprænge kloden væk. Jeg vil ikke ha’ skærmydsler og kanoner bag min hæk. Mens de andre går og sveder for at gi’ hinanden lak, vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.
Og det er nu og det er altid, vi mere end nogensinde har brug for, at vi vil ikke ha’ skærmydsler og kanoner ved vor hæk. Vi vil aldrig mere have krig.
Krig er tal. Tal er mennesker. Det er forfærdelige krige, der er i dag. Rusland, der er gået aggressivt ind i Ukraine. Ifølge FN er flere end 10.200 civile heraf 575 børn blevet dræbt i Ukraine siden Ruslands invasion i februar 2022.
Ifølge Ukraines præsident Zelenskyj er et konkret tabstal for de ukrainske soldater, siden krigen begyndte 24. februar 2022, omkring 31.000 ukrainske soldater. Nyhedsbureauet AFP skriver, at omkring 315.000 russiske soldater angiveligt er blevet dræbt eller såret i Ukraine, siden krigen brød ud.
Krig er tal. Tal er mennesker. I Israel-Palæstina-konflikten er omkring 1200 israelere blev dræbt siden oktober 2023. I den efterfølgende krig er mindst 33.000 palæstinensere blevet dræbt, ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza.
Krig er tal. Tal er mennesker. I 2015 var min kæreste Randi og jeg på rejse i Rusland igennem de russiske floder fra Sct. Petersborg til Moskva. Jeg finder det utroligt kompliceret at se nogen forbindelse mellem det storslåede Rusland, og den venlige imødekommende befolkning, vi mødte. Og så det Rusland, der i dag fører aggressiv krig imod den ukrainske befolkning.
Det er som Randis barnebarn Emily udbrød, da Rusland gik ind i Ukraine: ”Har de (Rusland) da ikke land nok?”. Emily der dengang var 12 år.
Vi skal alle opfordre til verdens ledere: De skal arbejde for fred. Vi skal altid opfordre til, at vi skal løse konflikter fredeligt. Vi kan ikke tillade os som menneske, at vi har konflikter indbyrdes.
Verdens problemer omkring klima, hungersnød, social ulighed er langt mere vigtige og påtrængende, end at vi vil starte ufred. Kan din og min stemme ikke nå ud til verdens befolkning, så må din og min stemme starte med os selv. At vi arbejder for fred og samarbejde imellem hinanden i det daglige.
For vi skal Aldrig Mere Krig!

Leif Dræby, Silkeborg - juli 2024



>  HCA: krigens dræbende lokomotiv ruller frem
Eventyrforfatteren H.C. Andersen skrev i 1870 om krigen mellem Preussen [Tyskland] og Frankrig:
”... Mange dage gik jeg i altid tryk og tanke om den forfærdelige krig, så fulgte en slaphed, men hvor ingen nye tanker løftede sig; endnu er jeg i den og i svingninger af rædsler og angst, jeg kan ikke lade være at læse aviserne, og jeg lever ind i hvad jeg læser, fornemmer mig midt deri, der kommer en angst over mig, en forfærdelse, krigens dræbende lokomotiv ruller frem også over os, jeg fornemmer, at der vil komme et sådant. ... Krigen er ved at føre mig ind på vanviddet, jeg tør ikke udtale mig til et eneste menneske derom. ...”

Tom Vilmer Paamand - juli 2024



>  Hør en fin samling fredssange
logoHvis du gerne vil høre fine fredssange, kan dette gøres med din PC. Et AMK-medlem har nemlig samlet fredsmusik i mange genrer til os alle, som playlister på Spotify. Det er gratis at lytte (med reklamer), hvis du er registreret på Spotify.com – vælg ”Sign up free”. Links til fredslisterne finder du nederst her. Listerne hedder hhv:
♪ ”Sange for fred”, fx ”Blowin' in the wind” og”Universal soldier”
♪ ”Jazz for fred”, fx ”Cease the bombing” og ”Hymn to freedom”
♪ ”Gamle sange for fred”, fx Brev til Bulganin” og ”Man binder os…”
♪ ”Salmer & sange for fred”, fx ”Fred hviler…” og ”Noget om helte”
Arne Sørensen fra Vejle, som er det medlem der har lavet playlisterne, har også doneret en pæn stak postkort med de fire lister, som AMK har delt ud. Et yngre menneske, der kikkede på projektet, sagde ”Det er bare så COOL!” :).

Tom Vilmer Paamand - juni 2024



>  NATO-land blokerer dansk våbentransport til Israel
logoDanske skibe fragter som altid våben til dumme krige, men nu er "Marianne Danica" fra rederiet H. Folmer & Co blevet nægtet adgang til en spansk havn, da Spaniens regering simpelthen blokerer for al våbeneksport til Israel - også på besøgende skibe.

Selvsamme rederi har bragt våben til alverdens diktatorer i en menneskealder. Rederiet fragtede i 1980erne våben til Iran-Irak krigen, og netop det her omtalte skib trak overskrifter 30 år senere, for at hjælpe det egyptiske regime med at slå oprør ned med dødelig tåregas - og derpå for at smugle tortur-udstyr til Sudan.

Og så nu igen, uden at nogen hidtil har bremset rederiets blodige ihærdighed. Direktøren kalder den spanske reaktion for "chikane" - og det er fuldt forståeligt, for han har hidtil, med de bevidst gennemhullede danske regler, kunnet manøvrere sig fri af tidligere kritik - og så må det da også overraske ham, at der denne gang er mærkbar konsekvens.
Danmark er en søfartsnation. Dette siges ofte med stor stolthed, men har altid dækket over at de store skibsredere, fra Mærsk og nedefter, har fået frit spil til selv at skrive reglerne. Søfartsstyrelsen har såmænd selv opmuntret de danske rederier til at satse på transport af sådant farligt gods, og der er kun beskedne restriktioner på våbentransport imellem visse tredjelande.

Når globale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International kræver indgreb imod dette fribytteri, affejes det blankt. Modsat sendes flåden afsted omgående, når danske rederiers våbeneksport til sprængfarlige områder bliver hæmmet af piratangreb - den mest kendte kapring ramte ramte netop nævnte rederi.

Sagen understreger også hvorfor det er farligt, at Danmark opgiver suverænitet over egne havne og flyvepladser. USA kan uden opsyn frit benytte Danmark som transitland for våben, der kan være på vej til slyngelstater.
Spanske aktivister har argumenteret deres forbud igennem med henvisning til, at eksporten er i strid med FNs traktat om våbenhandel, og er en overtrædelse af Den Internationale Straffedomstols afgørelse om folkedrab. Danmark bør vælge at følge Spaniens gode eksempel, og blokere danske rederiers våbenleverancer til Israel - samt også til Mellemøstens andre slyngelstater, tak!

Undervejs blev Tjekkiet påstået som modtager af våbnene, men skibets rejserute viser at det er på vej ind til Haifa i Israel.
Tom Vilmer Paamand - maj 2024



>  Fredskraft med i forsvarsforliget, tak!
logoAldrig Mere Krig har henvendt sig til Forsvarsudvalget:
Evnen til at hindre, dæmpe og afslutte konflikt er den vigtigste del af et lands forsvarsmuligheder.
Det er voldsomt lettere at starte en krig, end det er at afslutte den og skabe en varig fred. Indlysende ord, men vort land satser sine begrænsede milliarder på evnen til at kaste bomber, og hvad der så måtte komme bagefter, er der ingen tanke på.
"For meget panser, for lidt hjerne", lød parolen på en kendt smædeplakat imod militæret - illustreret med en dinosaurus, der uddøde af nævnte årsag. Budskabet er desværre ikke forældet, for det blev igen bekræftet med den seneste etape af forsvarsforliget.
Masser af nyt militært isenkram, og tusinder af nye værnepligtige, nu af begge køn. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, som et sølle forsøg på lighed og nytænkning, for nu skal både kvinder og mænd lære at slå ihjel. Alle forberedes på krig, mens der fortsat intet fokus er på hvordan krigene kan afsluttes.
Danmark har satset på krigsmidler, men dette bør ikke stå i vejen for at få opbygget en tidssvarende kapacitet for konfliktløsning. Politikernes kollektive svigt må udbedres nu, og der er fortsat tid og penge til at udmønte dette indenfor forsvarsforliget: Skab en målrettet pulje til freds- og konfliktforskning, samt til udvikling af bredere ikke-militær konfliktløsning.
Til en begyndelse kunne der, for hver 10 kroner til militære løsninger, altid fast afsættes blot een øre til fredsopbygning. Det foreslåede beløb er bevidst ansat beskedent, så der ikke er økonomiske årsager til en afvisning - og puljen bør da også oprustes stærkt over tid. Men bliver blot den nævnte tusindedel af forsvarsforliget sat af til fredsformål nu, vil dette alligevel gøre en verden til forskel!
Vi har hidtil som nation kun bidraget med en ringere version af alle andres militære udflugter. De danske erfaringer med krigsførelse har langt fra givet resultater, der kan prales med. Danmark har bombet med i en lang række af mislykkede eksempler, som Afghanistan, Irak og Libyen. Indsatsen har hverken gavnet Danmark, de nedbombede lande og befolkninger, eller resten af verden.
Det er på høje tid at få omrustet til en stærk dansk fredskraft, med alternative og mere vellykkede metoder til konfliktløsning, tak!
Tom Vilmer Paamand - marts 2024



>  Danmark opruster vildt i et par år
logoDen danske militærbyrde har fået endnu et markant spark opad,og det ser rigtig grimt ud, i første omgang til mere end en fordobling. Den igangværende pukkel er planlagt til at skulle falde en anelse igen, til et stabilt højt niveau på to procent – og regeringen lover fremover at prioritere krig fremfor velfærd.
Set over de sidste 25 år viser ovenstående opdaterede graf en fæl rød tendens-streg, der peger stejlt opad. I grafen er også indsat en optimistisk grøn tendens, for set over tid virker tallene mindre skræmmende. Militærbyrden var nemlig værre i 1960erne, set som procent af bruttonationalproduktet. Lige siden var den overordnede tendens pænt nedadgående – men sådan er det ikke mere.
Om truslerne mod Danmark skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i en opdateret vurdering, at ”Rusland genopbygger sin militære styrke og vil agere mere selvhævdende overfor NATO”. Men selvom FE skræmmer med at ”Rusland forbereder sin befolkning på en krig med NATO”, er der fortsat ikke nogen aktuel militær fare mod Danmark og NATO. Rusland vil nok ”udfordre NATO-lande”, men vil ”i de kommende år fortsat være opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter kommer til at udløse NATOs artikel 5”.
Trods FEs konstant mere afdæmpede vurderinger, oprustes Danmark voldsomt. Mens militærbyrden de sidste mange år lå på lidt over én procent, rammer den de kommende år helt oppe på 2½ procent – en samlet merudgift nu på yderligere et par hundrede milliarder alene for de næste par år.
Trods gigantudskrivningen afsatte partierne bag ikke samtidigt lidt småpenge til at opbygge en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning, som AMK har foreslået – blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kunne ellers gøre en verden til forskel på dette område.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024



>  Værnepligtige kan tvinges på aktion udenlands...
logoRegeringen vil opruste værnepligten markant, så værnepligtstiden tredobles og også de unge kvinder skal tvinges i trøjen. Sidstnævnte punkt har domineret debatten, imens en indskudt bemærkning helt er gået under radaren: Der er ”for nuværende ikke behov for at tvinge værnepligtige til udlandet”, fremgår det. Ikke udløst af et nærgående spørgsmål, men i selve forslaget – og betydningen er naturligvis omvendt, at fastslå dette som en aktiv mulighed.
Tanker om frivillig deltagelse af militært værnepligtige på operative opgaver i udlandet har været luftet, lige siden Danmark igen blev en krigsførende nation – men aldrig gennemført. Nu ligger tvungen udsendelse der så som en prøveballon, der forhåbentlig vil blive skudt ned inden forslaget vedtages.
Men de værnepligtige skal sættes i øget operativ anvendelse, i følge forslaget dog ind til videre kun herhjemme. Udover dette skal også kvinder nu tvangsindkaldes, hvilket blev muligt gennem en listig nyfortolkning af grundloven. Værnepligtens varighed forlænges drastisk fra 4 til mindst 11 måneder, og antallet af indkaldte øges. Dette vil kræve en voldsom oprustning, da militæret i dag både har for få kaserner og for få ansatte til samtidigt at kunne uddanne så mange i så lang tid, som denne stigning vil medføre.
Alt skal i givet fald være på plads fra 2026, hvor forslaget kunne træde i kraft. Fagforeningen CS, der organiserer sergenterne, advarer om at den forlængede tidsramme ikke nødvendigvis vil give bedre uddannede soldater – da der vil være alt for få faste militærfolk på opgaven.
Militæret har i forvejen så svært ved at holde på de ansatte, at hver femte stilling i øjeblikket står ubesat, og 80% ønsker ikke at fortsætte efter værnepligten. Fagforeningen frygter, at et yderligere pres på de tilbageværende blot vil øge flugten væk fra militæret. Samtidig er det psykiske arbejdsmiljø både for værnepligtige og fastansatte under al kritik, da krænkende adfærd og overfusninger er vidt udbredt, trods regler imod dette.
Regeringen sælger forslaget som ”fuld ligestilling”, men dette kunne langt bedre opnås ved at give mænd den samme frihed mod tvungen militærtjeneste, som kvinder hidtil har nydt godt af. Det vil dog fortsat være muligt at blive militærnægter, hvilket forslaget jo giver endnu bedre grunde til.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024



>  Kan vi mødes i drømmen om fredens mulighed
logoI en verden der føles tiltagende kaotisk og krigerisk, er det vigtigt at bevare vor menneskelighed og mærke, at vi har hinanden. Vi er en lille gruppe som mødes ca. hver 6 uge over nettet, og øver os på freden sammen.
Overskriften på vores møder er ”Freden igennem os”, fordi vi tror på at frygt og afmagt kan transformeres til indre ro og kreativitet, og dette ikke bare er rart men også smart, for så har vi kraften og overskuddet til at medskabe freden, om ikke her og nu i Gaza eller Ukraine, men så i køen i supermarkedet, på arbejdspladsen eller hvor end vi er.
Vi vil nære livet og drømmen, der en dag fører til fred, og vi mødes og deler om hændelser – ideer – informationer – bekymringer – om stedet hvor aggressionen eller modløsheden tog os, eller var lige ved at ta os, og hvordan vi fik det vendt, så noget positivt og livsnærende kom ud af os. I stedet for at vi var med til at eskalere det, der nærer frygten, krigen og det livsformindskende.
Vi mærker at mødet igen og igen ender med en indre følelse af styrkelse og tryghed, og det blot ved at vi forholder os til det som der er – kunne fx være tvivlen eller frygten, og sammen vende og dreje det, med en intention om at komme et smukkere sted hen. Det er naturligvis ikke altid muligt, men oftest er der mindst en i kredsen som kan udvide perspektivet, så vi går løftede og inspirerede fra møderne. Og er vi tomme en dag, så giver vi ordet til en fantastisk historiefortæller, vi har i cirklen.
Så, for dine medlemskroner har du fri adgang til denne gruppe. Vi vil max være otte personer pga. gruppedynamikken, men hvis vi bliver flere, så bruger vi blomsternes metode med knopskydning og laver flere grupper, så hold dig ikke tilbage, hvis du kender et par stykker, som du kunne tænke dig at dele dette med.
Du finder os på Facebook, hvor vi er undergruppe til Aldrig Mere Krig, og hvis dette tiltaler dig, og du har fredelige intentioner, så er du meget velkommen. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.


Dorte Lykke Holm - marts 2024



>  Det vidste vi ikke-frasen holder ikke længere
Tilbage i 1945 sagde mange, både herhjemme og i Tyskland, at de ikke havde vidst noget om rædslerne i KZ-lejrene, og man valgte også ofte ikke at huske terrorbombardementerne i Dresden og Hamborg samt blodbadet i Stalingrad, for bare at nævne nogle få krigens konsekvenser. Medierne havde ikke nem adgang, og det var lettere for dem, der vidste noget, at vende det blinde øje til.
I 1960erne under krigene i Sydøstasien og især i Vietnam, kunne man til gengæld på billeder fra slagmarken se hvordan krig ser ud i virkeligheden. Dette var med til at skabe fredsbevægelse og modstand især blandt yngre mennesker, som var med til at sætte USA under pres og få stoppet denne krig.
I dag er der krige, der er ude af mediernes fokus, især kampene i det østlige og centrale Afrika - men interesserede kan ret nemt alligevel grave også disse oplysninger frem. Så ”det vidste vi ikke”, kan ingen påstå i dag. I Ukraine og især i de besatte palæstinensiske områder, kan krige og overgreb ikke holdes ude af mediernes og dermed offentlighedens søgelys. I Ukraine taler man om ”kødhakkeren”, hvor unge mennesker nu i månedsvis har slået hinanden ihjel, uden udsigt til fred - og uden at det får flyttet frontlinjerne nævneværdigt.
Og når man i Gaza dagligt kan se tæppebombardementer af boligområder, angreb på flygtningelejre, hospitaler og skoler og almindelige mennesker, hvoraf en meget stor del er børn, kan ingen længere sige, at ”det vidste vi ikke”. Dette forpligter enhver til at sige fra, og støtte de folkelige kræfter, der vil have myrderierne standset.
Tom Vilmer Paamand - december 2023



>  Dansk fredsgruppe modtog bestilling af landminer!
logoEt firma har forsøgt at bestille 3000 styks anti-personelle landminer hos AMK til brug for militæret i Bangladesh – men den slags er foreningen ikke leveringsdygtig i.
Misforståelsen må være opstået, fordi AMK har beskæftiget sig meget med landminer, også internationalt, og i 1997 skrev den danske landerapport til FN, som indførte et forbud mod djævelskabet.
Henvendelsen til AMK ser autentisk ud, og inkluderer dokumenter fra landets forsvarsministerium med detaljer om de ønskede landminer – dette kan skyldes grænseproblemer med Myanmar.
Bangladesh deltager fuldt ud i FNs forbud, så brevet er derfor en mulig overtrædelse, hvilket AMK derfor har meldt til FN. For øvrigt blev AMK for år tilbage på lignende vis spurgt af Cubas ambassade, om foreningen kunne hjælpe med at kontakte danske våbenfabrikker. Også de fik naturligvis et klart afslag.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023



>  Skiftet til sommertid blev til 'Krigstid'
logoI USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen.

Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023



>  Konfliktoptrapning helt uden omtanke
Et nyt brud på et undersøisk kabelrør, denne gang mellem Estland og Finland, blev af selveste Finlands præsident omgående erklæret for sabotage, hvilket naturligvis er skræmmende i den aktuelt tilspidsede situation, ikke mindst i kølvandet på usikkerheden omkring hvad der skete med Nord Stream-gasrøret. Episoden udløste derfor forventeligt optrappende overskrifter og handlinger:
◑   Norske seismologer har registreret »sandsynlig eksplosion« ved finsk gasledning.
◑   Nyt gasudslip i Østersøen undersøges af det finske militær.
◑   Ekspert om mulig sabotage: Den slags rør går ikke i stykker af sig selv.
◑   Finland mistænker Rusland for beskadiget undervandskabel.
◑   Rusland mistænkt for at sprænge gasrørledning i luften.
◑   Russisk angreb på gasrørledning.
Dette fortsatte så med trusler mod den titulært skyldige part:
◑   NATO lover at reagere, hvis Finlands gasrørledning blev beskadiget bevidst.
◑   Letlands leder foreslår lukning af Østersøen for russiske skibe efter hændelsen.
◑   NATO truer med 'beslutsom reaktion' på mulig gasrørs-sabotage.
◑   NATO sender særlig flådestyrke til Østersøen.
I roligere tider bliver udlagte kabler og rør løbende beskadiget, både til lands og til vands. Men lige nu, på grund af Putins tåbelige angreb på Ukraine, er det åbenbart indlysende, at kablet bevidst blev saboteret, og at der nu må være nok beviser til at kickstarte en tredje verdenskrig.
Altså lige indtil medier og politikere akut tabte interessen, da den mest oplagte forklaring viser sig at være et hændeligt uheld - et containerskib havde åbenbart ved en fejl slæbt sit anker efter sig, og dette rev så kabelrøret i stykker. Det uheldige skib meldes nu at være på flugt fra ansvaret - så hele episoden lader altså til at ende som en forsikringssag, og ikke i atomkrig.
I en bedre verden ville politikere og medier træde varsommere, og ikke piske en ikke-eksisterende ny konflikt frem. Der er jo så rigeligt med reelle krige at tage sig af!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023



>  Støt ukrainsk fredsaktivist i husarrest
Yurii Sheliazhenko, Ukraines mest kendte pacifist, sidder nu i delvis husarrest. Han er anklaget for retfærdiggørelse af russisk aggression, uden at der fra rettens side er fremlagt nogen dokumentation for dette. European Bureau for Conscientious Objection, International Fellowship of Reconciliation og War Resisters’ International fordømmer anklagen på det kraftigste:
logo”Yurii Sheliazhenko er en samvittighedsfange, der er tilbageholdt blot for fredeligt at udtrykke sine ægte pacifistiske synspunkter. Han bør øjeblikkeligt og betingelsesløst løslades, og alle anklager mod ham frafaldes. De ukrainske myndigheder bør respektere retten til ytringsfrihed og stoppe denne undertrykkelse af ham og den ukrainske pacifistiske bevægelse, som afslører deres voksende intolerance over for meningsforskelle.
Vi minder den ukrainske regering om, at pacifisme ikke er en forbrydelse i demokratiske stater. Vi kræver, at menneskerettighederne beskyttes fuldt ud, herunder retten til samvittighedsnægtelse af militærtjeneste, som er iboende i retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, garanteret blandt andet i artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention, samt artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder – og som ikke kan fraviges, selv i en tid med undtagelsestilstand.
Vi fordømmer på det kraftigste al chikane og alle forsøg på intimidering af Yurii Sheliazhenko og den ukrainske pacifistbevægelse, såvel som alle tilfælde af tvangsrekruttering og endda bortførelse af værnepligtige ind i de involverede hære i krigen i Ukraine, og al forfølgelser af militærnægtere, desertører og ikkevoldelige antikrigsdemonstranter i Rusland, Hviderusland, Ukraine og andre steder. Vi støtter IPBs hensigt om at nominere tre bemærkelsesværdige organisationer, med fokus på retten til samvittighedsnægtelse, til Nobels Fredspris 2024: Ukraines pacifistiske bevægelse, den russiske bevægelse af samvittighedsnægtere (MCO) og den hviderussiske Our House.”
DU kan sende en e-mail til støtte for Yurii til præsident Zelenskyy herfra - bladr nedad for engelsk udgave.Tom Vilmer Paamand - august 2023

>  Militærbyrden vokser, udviklingsbistanden falder
Medierne fortæller for tiden, at militæret nu får tilført et enormt beløb, nemlig 143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for det fremgår ikke klart, at beløbet er EKSTRA - og derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.

Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med. Oven i er NATOs 2%-krav nu blot en bundgrænse…

Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på 39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for selve bevillingen til Forsvarsministeriet var "kun" på 27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også tillægges store milliardbeløb til militære formål udenom Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til Ukraine-fonden kunne veje tungt - om NATO så vil acceptere disse i procent-målet.

Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden under pres, selvom der hertil kun er afsat 18 milliarder, og et procentmål på 0,7 procent. Når BNP stiger, skal der også her et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Sidste år nåede udviklingsbistanden kun op på 0,67 procent af BNI, for disse relative småpenge til verdens fattigste får på ingen måde samme opmærksomhed, som når NATO forlanger sit skålpund kød. Tallet er ellers lige som pengene til NATO en del af regeringens skriftlige grundlag. Med dette svigt er det første gang i over 40 år, at Danmark ikke lever op til denne forpligtigelse overfor FN. Mens NATO får, hvad NATO kræver…
Disse militære begunstigelser vil for hvert eneste år langt overstige fx prisen for Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne heldigvis alligevel blegner i forhold til fx de samlede investeringer i sundhed og uddannelse, for disse gode ting finansieres med langt større beløb - også i Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder dog kun nogle få procent af vort lokale samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads. Tom Vilmer Paamand - august 2023



>  Fredskultur, et sikkerhedspolitisk alternativ
På den Nordiske Fredskonference holdt Ingeborg Breines fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed i Norge åbningstalen. Hun har i mange år arbejdet med fredsspørgsmål, både som akademiker, forfatter og som ansat i UNESCO – især med fokus på kvinder og fredskultur. Det var en meget flot tale med en del nedslag, som kan stå som selvstændige udtryk:
  • Jeg vil gerne citere den persiske poet Rumi, når han siger: Hinsides alle forestillinger om rigtigt og forkert er der en mark. Der vil jeg møde dig. Fredsvenner over hele verden ved, at det gør en stor forskel, når en pacifist skjuler sig i Kiev, en feminist kæmper i St. Petersborg, eller en fredsforsker siger sandheden til magten i New York.
  • Vi risikere at ende i et inhumant, udemokratisk samfund, hvor de unge er fanget i en konfrontatorisk, militaristisk måde at tænke og handle på. Det er på tide at anerkende, at det er det militær-industrielle kompleks der er fjenden, ikke vores naboer.
  • Mange ting er udenfor demokratisk kontrol. Militær sikkerhed og det såkaldte forsvar er demokratiets sorte hul.
  • Venner, det er tid for våbnene at tie, og på tide at styrke fredsbevægelsens rolle og muligheder. Verden har ikke brug for afskrækkelse – men samarbejde, heling, skønhed og retfærdighed – og vi, vi har et arbejde, der skal gøres.

Martin Mørch - juli 2023



>  Find plads til en smule fred i forsvarsforliget, tak!
For hver 10 kroner sat af til militære løsninger, så giv 1 øre til udvikling af fredelige alternativer, foreslår foreningen Aldrig Mere Krig - bevidst sagtmodigt:
I den aktuelt ophedede situation er behovet for en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning blevet endnu mere indlysende. Men i et kollektivt svigt er dette stort set sparet væk, selvom evnen til at kunne dæmpe, hindre og afslutte konflikter er en vigtig del af et lands forsvarsmuligheder.
En kapacitet for fred bør derfor indgå i det kommende forsvarsforlig, hvor en integrering kan sikre løbende bevillinger i et længere tidsperspektiv - samlet i en målrettet pulje, der kan søges til freds- og konfliktforskning samt udvikling, oplysning og undervisning i bredere ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter.
Behovet er stort, mens den foreslåede udgift er forholdsmæssigt beskeden, så der er intet budgetmæssigt problem i at finde plads til en smule fred i forsvarsforliget. Over tid bør beløbet naturligvis vokse til en langt rimeligere størrelse, men se dog at få startet en sådan årlig pulje til ikke-militære alternativer.

Blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kan gøre en verden til forskel.

- En tusindedel løber trods alt op i små 40 millioner kroner om året til fredsudvikling, hvor til der pt intet gives. Og da Danmarks militærbyrde er sat til kronisk at stige, ville denne foreslåede beskedne pulje også vokse med hvert eneste år.
Sidst dette blev forsøgt var i 2015, hvor der på finansloven blev afsat et enkeltbeløb på 12 millioner til "ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter". Denne bevilling blev aldrig udbetalt, da beløbet blev annulleret ved et regeringsskifte. En binding til forsvarsforliget denne gang kan sikre beløbet i en årrække.
Kontakt partierne, også lokalt, og få sat fut i dem!
Tom Vilmer Paamand - maj 2023



>  AMK har fået nyt og fælles kartotek
logoAMK har udviklet på sit medlemskartotek, så arbejdet med dette nu kan deles af flere i bestyrelsen – vel at mærke bagved en gennemtænkt sikkerhedsmur.
AMK har valgt at bruge programmet OnlyOffice til denne opgave, da der dermed et godt styr på GDPR-reglerne om fortrolighed med personoplysninger.
For medlemmerne og for andre, der kontakter foreningen, giver dette nu mulighed for, at der altid kan være flere hænder og øjne på opgaverne, så det bliver mere overskueligt at få det hele gjort. Dette her lille skriv om foreningens brug af Onlyoffice, er i øvrigt al den betaling, som dette produkt vil koste os - da vi får det helt gratis i en særlig service, som Onlyoffice giver til frivillige foreningers arbejde.

De sidste mange år har regeringerne gjort det langt vanskeligere at være forening, såsom nedlæggelsen af Postgiro og liberaliseringen af postvæsenet. Tidligere blev meget af kartoteksarbejdet hjulpet godt på vej af giro, der fx automatisk opdaterede flyttede abonnenter og den slags. I dag er den slags både sværere og dyrere. Og det bare ud til at blive værre - men nu får AMK dog et bedre kartotek selv!
Tom Vilmer Paamand - april 2023



>  Danmarks base-forbehold er faldet
Allerede i 1953 sagde en socialdemokratisk statsminister Nej Tak til allierede soldater på dansk jord i fredstid. Trods dette klare budskab, kom der alligevel grønt lys til, at USA fortsat kunne have egne militære baser på Grønland, som USA havde indtaget ti år tidligere. Samtidig var dette kun en regeringserklæring, og selv en offentlig sådan kan snildt og diskret ændres i al hemmelighed – som det fx skete med tilladelsen til USAs atomvåben på Grønland. Så i 2022 ændrede Mette Frederiksen 70 års (syd)dansk basepolitik med et snuptag, i hemmeligholdte forhandlinger med USA. Dette blev meldt ud kort inden Ruslands angreb på Ukraine, men de diplomatiske skridt var reelt startet tidligere, og byder på fuld immunitet for USAs soldater på dansk jord.

Som lidt sukker på fastslog statsministeren, at Danmark dog ville sige nej, hvis USA spurgte om atomvåben på dansk jord. Men som dokumenteret, har USA da heller ikke for vane at spørge først. Lige som historierne fra 1980erne, om at USA da slet ikke havde permanent udstationerede soldater i Danmark, for disse rejste jo væk – på ferie til Tyskland hver weekend…
USAs baseaftale er, lige som den tilsvarende med Norge, en ren mellemstatslig affære, som heller ikke kan undskyldes med, at der er en beskeden demokratisk kontrol gennem NATO. USA vil altså frit kunne bruge danske havne og flyvepladser som springbræt til egne imperialistiske ambitioner, som ikke er ”godkendt” hverken i NATO eller FNs Sikkerhedsråd.

Læs en tale mod baserneTom Vilmer Paamand - februar 2023


AldrigMereKrig.dk ©2024
Kommentarer