Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Våben og krigsskibe er tyveri fra de sultende
Fredsbilleder...
I år er det 65 år siden, at USAs præsident Dwight D. Eisenhower i 1953 skrev de velkendte manende ord i smukt sprog:
"... Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone. It is spending the sweat of its laborers, the genius of its scientists, the hopes of its children.
The cost of one modern heavy bomber is this: a modern brick school in more than 30 cities. It is two electric power plants, each serving a town of 60,000 population. It is two fine, fully equipped hospitals. It is some fifty miles of concrete pavement. We pay for a single fighter with a half-million bushels of wheat. We pay for a single destroyer with new homes that could have housed more than 8,000 people. ..."
Resten af talen kredser om lignende temaer, meget præget af at være skrevet kort efter Stalins død, hvor Ruslands fremtidige holdninger måske var foranderlige. Eisenhower sagde før talen:
"Look, I am tired - and I think everyone is tired - of just plain indictments of the Soviet regime, I think it would be wrong - in fact, asinine - for me to get up before the world now to make another one of those indictments. Instead, just one thing matters. What have we got to offer the world?"
Efter talen fulgte intense forhandlinger med Rusland om diverse skridt mod en fredeligere sameksistens, trods heftig modstand fra mange - også internt i USAs magtapparat. De to stater nåede alligevel så langt, at Eisenhower forberedte en rejse til Rusland, hvor en aftale skulle underskrives.
Trods de mange rygter, var det nok helt tilfældigt at USAs spionfly U2 lige da blev skudt ned over Rusland, og hele fredsprojektet blev aflyst. Eisenhower var trods sine fine citater også kendt som en indædt koldkriger. Han sad som præsident i en årrække mere, og holdt så i 1961 en ret kringlet afskedstale med denne endnu mere kendte advarsel mod det militær-industrielle kompleks.
"... This conjunction of an immense military establishment and a large arms industry is new in the American experience. The total influence-economic, political, even spiritual - is felt in every city. ... We recognize the imperative need for this development. Yet we must not fail to comprehend its grave implications. ... In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. ..."
Tom Vilmer Paamand - april 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den "høje alder" stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger "Aldrig Mere Krig", og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den "brede" fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle "bringes ud". At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.

Tom Vilmer Paamand - juli 2016







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022