Afvisning af fremmede fly er blot et NATO-påfund
Ingen internationale konventioner kræver at nationer har kampfly. Men NATO har
opfundet et krav om, at dets medlemmer med minutters varsel skal kunne stå for et
afvisningsberedskab mod
fly.
Al retorikken om at Danmark behøver kampfly for at kunne eksistere som suveræn nation, så vi militært kan afvise
krænkelser, skyldes udelukkende forpligtigelser i NATO-medlemskabet. Dette bliver bare aldrig nævnt.
Folkeretsligt er der godt styr på, hvorledes Danmark som nation skal hævde sine grænser og suverænitet, og dette kræver ikke kampfly eller andet militært. Vilkårene blev sat gennem en kendelse om dansk suverænitet over Grønland ved
Den Internationale Domstol i 1933.
Antallet af uvorne gæster i det europæiske luftrum
faldt i perioden 2010-2014, på trods af
forsidehistorier om det modsatte. Den korrekte procedure, hvis egne fly eller andres nationers opfører sig dumt, er at notere det ned og kontakte de relevante myndigheder. Der er ingen krav om at øge risikoen ved selv at sende kampfly derop.
I stedet har samarbejdsorganet
Civil Military Interface Standing Committee opfordret til øget dialog mellem de berørte parter samt en række tilsvarende civile tiltag, der allerede nu er blevet indført, fortæller luftfartsorganisationen
Eurocontrol.
Da NATO er et samarbejde, bør dette
koncept om
afvisning med
kampfly forhandles.
NATOs oprindelige formål er jo at "
bilægge enhver international stridighed ved fredelige midler". Her burde Danmark hjælpe med til flere tillidsskabende foranstaltninger som de nævnte, i stedet for militært at øge spændingerne.
Læs den uforkortede historie på FRED.dk!Tom Vilmer Paamand - juli 2016
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Selektiv krigshukommelse Hans Hauge
hænger den svenske forfatter Jan Guillou ud i
Berlingske, fordi denne i 1977 skrev rosende om Saddam Hussein. Hvilket ganske rigtigt set bagklogt var dumt gjort.
Men Hans Hauge misser hermed en god chance for også at punke Socialdemokratiet, der året efter underskrev en
overenskomst for
Kongeriget Danmarks regering med
Republikken Iraks regering om "
industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde". Overenskomsten blev aldrig opsagt igen, på trods af krige og omvæltninger.
Dette
tætte samarbejde med Saddam Hussein blev for øvrigt også godkendt af Venstre, samt fortsat under borgerlige regeringer. Poul Schlüters (K) regering godkendte fx dansk eksport af tre krigsskibe, som Saddam Hussein købte for en halv milliard i datidens kroner - mens Irak med støtte fra USA var i krig med Iran. For det var først i 2003, at Danmark selv
gik i krig mod Irak - og det var først
året efter dette, at Justitsministeriet fik "
gennemgået alle de eksporttilladelser, vi har givet til Irak før 1994, for at se, hvad det præcis er, vi har givet tilladelse til".
Således var både svensk og dansk realpolitik på den tid, så det er rigeligt selektivt at nøjes med at hænge Jan Guillou ud for at støtte Saddam Husseins regime. Det er faktisk mere underligt, at Guillou sidst i 70erne ikke var en rød afviger, men blot dumt sang i kor med de nordiske regeringer om samarbejde med Saddam Hussein.
Forhåbentlig husker den kommende
Historiske Krigsudredning at få den slags meget relevante detaljer og forspil med. Ellers vil den nævnte overenskomst kunne findes hos
Tribunalforeningen, det fremlægger indsamlet materiale om Danmarks krige - som et bidrag til forståelse af beslutninger og konsekvenser af krigene.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg