Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Uro om nordiske atomvåben blev til god kovending
Fredsbilleder...
Under forhandlingerne om Finlands og Sveriges NATO-optagelse meldte landene pludselig ud, at USA da godt kunne benytte dem som atombaser. Begge lande har fået meget borgerlige regeringer, der mente det ville være uhøfligt at stille krav om frihed for atomvåben.
Oppositionspartier og fredsbevægelse rejste hurtigt så stærk en storm af protester, at lysten til at få atomvåben på egen jord nu er blevet indskrænket. Budskabet fra de to regeringer lyder nu, at selv om der absolut ikke stilles nogen forhåndskrav til NATO, er der nu helt kontra overhovedet ingen planer om at få atombaser.
I stedet forventes en rolle lige som hos Danmark og Norge, der heller ikke huser atomvåben - altså når det er "i fredstid". Men døren står fortsat vidt åben for at USA kan få baser - og som det allerede lokalt kendes fra Grønland, er det så suverænt USA, der fx bestemmer våbentyper inde på sådanne områder. Danmarks forbehold mod stationering af allierede soldater på dansk jord i fredstid er fra 1953, men er aktuelt under afvikling, og forhandlinger med USA er i gang.
Fredsbevægelserne har derfor fortsat god grund til at være urolige over denne nye accept af atomvåben. Oven i nøjedes Danmark og andre NATO-land med at stemme blankt i FN, til en nylig resolution mod atomvåben, som blev vedtaget af 141 af FNs 193 medlemslande: It is in the interest of the very survival of humanity that nuclear weapons never be used again.
Parallelt har Sverige hidtil haft status som observatør i Forbudstraktaten mod Atomvåben, men overvejer nu helt at forlade traktaten. Der er flere modsatrettede tendenser i tiden, for USA vil udstationere sine B-52 atombombefly i Australien samtidig med, at Australien går konstruktivt ind i arbejdet med Forbudstraktaten - til USAs store irritation.
Danmark er slet ikke med i dette arbejde, og deltog oven i købet aktivt i NATOs nylige træningsøvelse i brugen af atomvåben. USA har optrappet moderniseringen af sine udplacerede atomvåben i Europa, og bruger kun få ord på nedrustningstanker i landets nyeste atomvåbenplan - hvor fokus er på opgradering af arsenalet, og mulig brug...
Alt er dog ikke sort, for Rusland og USA er tøvende på vej til at ville genopvække New Start-aftalen om gensidige inspektioner af arsenalerne - og Island opfordrer de nordiske lande til at gå forrest i kampen mod atomvåben.
Tom Vilmer Paamand - november 2022





Flere historier fra 2022...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Ny DR-guide: Stater 'henretter', terrorgrupper 'myrder'
logoDanmarks Radio har skrevet en række sprog-guides, der skal øge den sproglige bevidsthed blandt radioens medarbejdere. Indholdet er nyttig læsning, og rummer blandt andet en række overvejelser om sprogets rolle ved omtale af krig og konflikt.
Guiderne er belærende, men stiller oftest meget åbne spørgsmål uden klare svar. Nogle få steder dikterer guiden dog, så det lugter af Den Kolde Krigs censorer: "En stat, der begår drab på sine indbyggere med hjemmel i statens love, 'henretter'. Hvad enten lovene er sympatiske eller ej. Militser, terrorbevægelser og andre ikke-statslige grupper 'henretter' ikke, de derimod 'dræber', 'myrder' eller 'slår ihjel'".
Logikken bag er at ville undgå værdidomme, så det virker underligt at anbefale et ladet ord som myrde til at beskrives ikke-statslige myrderier neutralt. Dansk militærs brug af "legale" drab i diverse krige ser også ud til at påvirke Statsradiofoniens afvejninger, hvor det åbenbart er nødvendigt med en lang udredning om forskellen på snigskytte, finskytte og skarpskytte. Det indskærpes, at kun de sidste to begreber må bruges om "hærens egne soldater, der har modtaget træning" - men dog også at "ordenes betydning kan overlappe".
Modsat bør ord som ondskabens akse og slyngelstat kun bruger i citat med klar afsender, da de er "nedsættende og i høj grad tendentiøse". I eksempler med såkaldte tendensord efterspørges omhu, så der skelnes mellem militær kampagne og bombninger. Det uddybes, at der er forskel "på en 'militant gruppe', en 'milits', en 'terrorcelle', en 'oprørsgruppe', en 'separatistbevægelse' og på 'krigsherre' og 'militsleder'".
En god pointe er at "'folkemord' er et juridisk begreb, det er 'krigsforbrydelse' også". DR anbefaler, at "man bruger begrebet i overensstemmelse med FNs definition", hvorimod "'folkemord' ifølge Den Store Danske har en bredere betydning end 'folkedrab'". AMK har tidligere grebet fat i diverse ministres misbrug af disse begreber, hvilket udløste en FN-skideballe til de ansvarlige.
En af guidens længste definitioner er om terror, hvor DR "anbefaler, at man bruger ordet med forsigtighed og så vidt muligt kun i citat", da "ordet og dets nøjagtige betydning er omstridt" - da der kan være uenighed om hvorvidt der ved den slags myrderier er "tale om 'terrorisme' (negativ valør) eller fx 'frihedskamp' (positiv valør)". Guiden tillader sig at nævne de jødiske terrorgrupper "forud for Israels dannelse i 1948", og så for balancens skyld "Hizbollahs væbnede kamp mod israelske tropper og civile mål i Israel".
Her huskes høfligt på, at det også kan være "et sygt menneskes handling, selvom voldshandlingen i øvrigt har terrorens kendetegn". Men der blev ikke plads til at omtale ubalancen mellem, at "muslimske" galninge kronisk kaldes terrorister, mens deres "kristne" kollegaers tilsvarende handlinger mest bortforklares med "mentale problemer".
Et andet eksempel er, at "inden for militæret kan man støde på begrebet 'at rense op'". Det "betyder at rydde et område for fjender og fjendtlige våben, om nødvendigt ved at slå ihjel", og så spørges der uden svar: "Findes der et begreb, der dækker præcis det samme?" Konklusionen lyder lidt henkastet, at "vi bør finde en anden måde at sige det på".
Tom Vilmer Paamand - april 2018







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022