Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Ny nordisk blok i NATO mod atomvåben!
Fredsbilleder... Med et omsving af geopolitiske dimensioner ser Finland og Sverige ud til at være på vej ind i NATO. Trods alt, kan dette få en vis positiv betydning, for så kan det atomare sammenhold i NATO blive udfordret fra nordisk side.
De nordiske lande har alle en klar fælles front mod selv at få påduttet atomvåben, og denne front kunne i bedste fald vokse til et bredere sigte - i og med at der pludselig kan sidde hele fem samarbejdende nabostater i NATO med sådanne holdninger.
Modsat kunne denne (fortsat ret teoretiske) modstand, forstærket med Finland og Sverige, ses som et problem af NATOs egne atommagter Frankrig, Storbritannien og USA, samt andre med hang til store bomber. I debatten om NATO-udvidelsen, kan dette altså på samme tid være et NATO-argument imod denne, men også et positivt mål at stile imod, hvis udvidelsen bliver en realitet.

- Danmark: Forsvarsminister Morten Bødskov: "Hvis amerikanerne kommer og siger, at de vil have lov til at stille atomvåben op på dansk grund, så er svaret nej!"
- Finland: Defence minister Antti Kaikkonen: "We are not going to request for nuclear weapons to be put on Finnish soil, nor is anyone pushing [such plans]."
- Island: "The national security policy of Iceland is to embrace that Iceland and its economic zone be declared a nuclear-free zone."
- Norge: "Norsk base- og atompolitikk har begrensninger på lagring av visse våpentyper på norsk territorium [atomvåpen, landminer og klasevåpen mv]."
- Sverige: "Regerinspartiet Socialdemokraterna ska verka för att Sverige uttalar unilaterala förbehåll mot utplacering av kärnvapen och permanenta baser."

Se også ICANs rappport: Why NATO members should join the UN nuclear weapon ban.

Tom Vilmer Paamand - maj 2022






Flere historier fra 2022...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Aflivede mink og den kolde krigs massegrave...
logo I disse dage handler ordet massegrav ikke om krigsforbrydelser i fjerne lande, men om pelsdyr. Mink avles for at blive dræbt og svøbt om rige mennesker, men coronaen fik regeringen til at forlange en rigeligt hurtig aflivning af de mange millioner mink i Danmark.
Tonsvis af døde dyr fik pludselig embedsværket sat på kreativt arbejde med logistikken omkring henrettelser i stor skala, transport af lig samt ikke mindst massegrave til ligbunkerne - og overraskende nok også af soldater til overvågning af drabene. Metodikken fik nogle af minkavlernes støtter til at drage grove paralleller til nazi-tiden, men Danmark har selv i nyere tid planlagt massegrave i denne størrelsesorden – til menneskekroppe.
I slutningen af 1970erne blev alle kommuner nemlig pålagt at udpege områder til de forventede massebegravelser, som en atomkrig ville medføre. Rettidig omhu, for Den Kolde Krig var på sit højeste, og atomraketterne stod kampklare i Sovjet og USA - alle ventede blot med tilbageholdt åndedræt på at ulykken skete.
Diverse ministerier etablerede derfor hvad der med bevidst abstrakt sprogbrug blev kaldt Civilregionernes Hygiejniske Beredskab. Ordene dækkede over et akut behov for at få placeret mindst 300 nødbegravelsespladser på landkortet. Vel at mærke ikke som en øvelse, for som det blev uddybet, skulle det være pladser, der kan anvendes til virkelige massebegravelser i krigssituationer.
Lige som med de aktuelle massegrave, var der mange hensyn på spil. Først og fremmest risikoen for grundvandsforurening – også af radioaktive materialer – og dermed krav om rimelig lav grundvandsstand i de udpegede områder samt god afstand til vandindvinding. En anden vigtig detalje var gode tilkørselsmuligheder – naturligvis var også DSB involveret i overvejelserne, for togtransport har altid været en effektiv del af masseudryddelser.
Landets dygtige embedsfolk blev sat på opgaven, der trods omfanget blev søgt gennemført diskret. Men med tusinder af involverede, var det ikke muligt. Der kom alligevel store overskrifter i landets aviser, presset frem af nævenyttige fredsfolk, der mente energien burde bruges på at afværge atomkrig, ikke på at planlægge livet efter ragnarok.
I dag er tusinder af affyringsklare atomvåben fortsat klar til krig, men de aktuelle ligbunker er heldigvis kun døde mink, og de er ikke endt i koldkrigens nødgrave. I stedet ligger de og stinker bag hegnet på diverse militære anlæg. Beredskabsstyrelsen har nemlig ikke længere overblik over landets potentielle massegrave.
Her i nutiden er vore skiftende regeringer holdt op med at planlægge dybe huller til krigens dræbte på Danmarkskortet, og har også nedlagt de mange lokale bunkers, hvorfra både civilbefolkningens og krigens ve og vel skulle styres. Dog bortset fra regeringens egen lille bunker i Hellebæk ved Helsingør, der fortsat står klar til at redde dem selv og udvalgte embedsmænd.
Ligesom under Den Kolde krig gør danske regeringer intet aktivt for at stoppe atomkrigen. I stedet er den slidte parole fortsat, at Danmark er med i NATO, og så længe der findes kernevåben, skal og vil NATO vedblive med at være en nuklear alliance.
Den nuværende forsvarsminister Jeppe Kofod har sleske ord i munden, men ser intet behov for at markere Danmark i kampen mod atomvåben. Imens kan vi andre så pippe lidt imod ved at skrive under på kravet om at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten...
Find mere viden om kommunale massegrave i Hjørring Kommunes offentligt arkiv!

Tom Vilmer Paamand - november 2020







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024