Historien om atombomben er censureret
Nu 70 år efter Hiroshima og Nagasaki lød omkvædet i medierne atter, at atombomberne havde været nødvendige. Japan ville ikke overgive sig, og bomberne sparede derfor en kvart million amerikanske soldaters liv i fortsatte kampe. Denne officielle fortælling er
omhyggeligt skabt og styret fra USA, der hele vejen har sørget for at undertrykke andre versioner.
USA var besættelsesmagt i Japan, og håndhævede omgående streng censur, hvor straffen kunne være tvangsarbejde. Et stort dagblad blev suspenderet for et citere en politiker og senere premierminister for at angrebet var en krigsforbrydelse. Journalister måtte gemme de sandfærdige historier bort i årevis, mens de ventede på at pressen fik friere vilkår.
Samtidig sørgede USA for at billederne og fortællingerne var i deres favør. USAs militær havde masser af skrækindjagende farvefilm med ofre og ødelæggelser, men de fleste billeder var låst bort frem til 1980erne. Strategien virkede, og selv i Japan betragter de færreste i dag atombomberne som den krigsforbrydelse mod folkeretten, som det
klart var.
Historikere med adgang til de japanske krigsarkiver
har påvist, at truslen fra atombomberne ikke skræmte generalstaben. Reelt overgav Japan sig straks efter Sovjet erklærede krig mod dem, for landet havde fejlagtigt satset på i stedet at få Stalin til at forhandle en fredsløsning.
Tom Vilmer Paamand - august 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> En container fyldt med fred til børnAalborg har fået sig en Fredscontainer. Projektet er en rejsende udstilling for børn, søsat af
Fredsby Aalborg. Formålet med udstillingen i containeren er at skabe opmærksomhed på, at konflikter altid vil ske. Og at det er vores reaktion på konflikten, der har betydning for om denne optrappes eller forløser sig.
Udstillingen skal hjælpe børn til at forstå baggrunden for, hvorfor konflikter optrappes, og hvordan børnene selv kan handle, når dette sker. Containeren ledsages af et
fint inspirationsmateriale for lærere og pædagoger, så de kan planlægge undervisning og opgaver om konflikthåndtering.
Første led er, at børnene præsenteres for tre overordnede måder at håndtere konflikter på: Ved at
gå, slå eller
stå. Måderne at reagere på er vist gennem forskellige dyr, der skal få børnene til at reflektere over deres egne roller. Forslag til aktivitet er fx at tegne et fantasidyr,
der ligner dig, når du er værst i en konflikt og et andet, for
når du opfører dig bedst i en konflikt.
Vejledningen lægger godt op til
fredsudstillingen i containeren, hvor diverse objekter pirker til børnenes nysgerrighed såsom en Batman-dukke. Alt opfordrer til dialog, hvor konfliktforståelse spejles ned i vore egne små og store problemer.
Konflikttrappen er flot illustreret fra
uoverensstemmelse, personificering, problemet vokser og
dialog er opgivet til
fjendebilleder, åben fjendtlighed og polarisering. I containeren kravler
trappen grafisk op ad en væg, for der er
tænkt meget på at skabe både
liv og ro i
formidlingen.
Udstillingen fortæller også hvordan
sprog kan optrappe og nedtrappe konflikter, og opfordrer så til gruppeøvelse med rollen
konfliktmægler, baseret på et problem fra børnenes eget fælles liv. Projektet lægger op til, at konflikthåndtering kan blive en mulighed og et ansvar for børnene selv, og giver dem en
værktøjskasse til at kunne løse små problemer i deres dagligdag. Fredscontaineren er skabt lokalt i Aalborg, men burde spredes på landsplan.
Tom Vilmer Paamand - november 2022
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg