Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Berlingske inviterer til fredsmøde mod atomtruslen
Fredsbilleder...
"Hvis man tilhører de yngre generationer i dag, kan det opfattes som en overdreven frygtsomhed, grænsende til det hysteriske. Men for os, der var der dengang, var angsten reel nok. Koldkrigsmistroen var allestedsnærværende. Og hvad værre var - der var noget at have frygten i", skriver Berlingske-koncernens butik Rejseliv.
"At en tåbelig misforståelse skulle udløse et atomragnarok og lægge kloden øde, var en bekymring, især mange andre unge havde dengang. Men som bekendt endte det hele jo godt. Berlinmuren faldt i 1989, Jerntæppet blev trukket fra (selv om Vladimir Putin er begyndt at trække det for igen), atombombearsenalerne blev formindsket."
Så for at fejre afslutningen på Den Kolde Krig inviterede Berlingske læserne til "en af de mest spektakulære aktiviteter i forbindelse med fejringen af 25-året for Murens fald. Her vil 8.000 mennesker fra hele verden den 9. november 2014 danne en 15 km lang menneskemur langs det område, hvor betonmuren i sin tid delte byen. Hver deltager vil holde en stor, hvid og oplyst heliumballon i hånden, og på slaget 20 lade de 8.000 balloner stige til himmels i aftenmørket som et symbol på fred."
Berlingske når dog at nævne, at arsenalerne med atombomber blot blev formindsket - men ikke at truslen fra atomvåben stadig både er reel og overhængende. I følge Bulletin of the Atomic Scientists råder verden i dag fortsat over omkring 16.300 atomvåben spredt på 100 placeringer i 14 lande. Rusland og USA har langt de fleste, mens resten er ejet af Frankrig, Indien, Israel, Kina, Nordkorea, Pakistan og Storbritannien.
Sydafrika har vist at det er muligt for en nation at opgive sine atomvåben, sammen med de tidligere sovjetrepublikker Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine, der også frivilligt lod sig afvæbne efter Sovjetunionens sammenbrud.
10.000 af de resterende atombomber står fortsat rundt om i verden på militære baser, 4.000 af dem er sprængklare. De farligste 1.800 står altid klar på startramper, og venter blot på at nogen trykker på den røde knap - eller snubler over ledningen. En del af USAs atomvåben er officielt sendt på pension, men ikke destruerede - ud fra en tåget forklaring om at de kunne bruges mod truende asteroider...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Slut på frit at kunne nægte våbenproduktion
Hidtil har jobs i våbenindustrien været en af de meget få anledninger, hvor ledige uden problemer kunne nægte at påtage sig anvist arbejde, men den mulighed forsvandt diskret i kølvandet på den seneste dagpengereform.
Muligheden for at sige nej til våbenproduktion var blevet indført sidst i 80erne under en grundig liberalisering af danske våbenlove, der dog samtidig udtyndede muligheden for at kunne benytte den. Efter den ny lov rummede Danmark nemlig meget få "våbenproducenter", da flertallet af dem kunne smyge sig uden om, så de hverken blev omfattet af restriktioner eller fik ansatte med retten til at sige nej.
De lediges (og ansattes) mulighed gjaldt nemlig kun i virksomheder omfattet af lov om krigsmateriel. Og her i er fx dele til kampfly slet ikke våben, da flyet i sig selv ikke kan skyde, men kun de senere påmonterede kanoner. For at gøre juristeriet komplet skulle en sådan nægtelse kontrolleres af a-kassen, der så omhyggeligt blev pålagt tavshedspligt om eventuelle våben - og derfor ikke engang måtte bekræfte over for medlemmet, om vedkommende faktisk arbejdede på en statsanerkendt våbenfabrik eller ej. Selvom det jo så kunne gættes ud fra, om der trods reglen blev givet karantæne for at forlade arbejdspladsen i utide, må det have gjort passende rådgivning ret besværlig.
Aldrig Mere Krig hjalp undervejs med ved at opspore de fortrolige firmanavne, men den bizarre lovgivning viser en del om denne branches magt og meget lokale paranoia, for andre lande har fortsat væsentlig større åbenhed. Trods alle begrænsningerne var militærindustrien alligevel mest utilfredse med lige dette lille hjørne, da våbenloven blev ændret. De frygtede hvad vi andre håbede på, nemlig at rustningsnægtelse ville blive langt mere udbredt.
Det var Det Radikale Venstre, der i 1989 med hjælp fra SF fik vedtaget reglen, der gav ledige ret til at nægte at medvirke i våbenindustri uden fortabelse af dagpengeret. Men nu er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti altså blevet enige om en række ændringer i dagpengesystemet, der som anbefalet af Dagpengekommissionen indbefatter:
En reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: Passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sletningen skete efter få dages forhandlinger. Ud over punktet om krigsmateriel blev andre muligheder også fjernet, som problemer med voldelige bofæller samt om passiv rygning på arbejdspladsen. I praksis var det stort set umuligt at nægte våbenjobs, men som symbol gjorde reglen nytte for freden - og burde derfor ikke afskaffes, men udvides. I mange år har muligheden været vist frem i fredsbevægelsens løbesedler, blade og læserbreve. Som en smuk markering af, at der er grænser for hvad man som fredelig lønmodtager skal finde sig i.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2015







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022