Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Dansk politik om atomvåben udvandes
Fredsbilleder... I Danmarks aftale om forsvarssamarbejde med USA er en uddybning om atomvåbenpolitik slettet, så der nu ikke længere står, at der ”ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid”. Forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen ser ændringen som et forvarsel om et muligt fremtidigt brud med det danske forbud inden for de næste 10 år.
Tom Vilmer Paamand - april 2025







Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Fredsskat? De tager både vore penge og gode ord
Folketinget diskuterer nu behovet for en direkte ”krigsskat” til at finansiere krigene med. SF kalder i stedet dette for en ”fredsskat”. Desværre ikke som et konstruktivt udspil til gavn for konfliktforskning mm, men blot det engang så fredelige partis måde at pynte den voksende krigsbyrde på.
Partierne vil dog helst ikke synliggøre militærbyrden med en konkret krigsskat, men foretrækker at skære dybt i alt fra klima og kultur til pensioner. Forsvarsministeren har direkte erklæret: ”Hvis vi står over for et valg mellem danskernes sikkerhed og danskernes pensionsalder, så vælger jeg til hver en tid danskernes sikkerhed. For uden Danmarks frihed, så er alt andet jo ligegyldigt”.
De militære udgifter forventes nemlig at fortsætte amokløbet med atter nye NATO-krav på anslået yderligere 300 milliarder kroner, oven i al den øvrige oprustning, der allerede er besluttet. Beregninger fra tænketanken Cepos viser, at hvis pengene skal opkræves ved at hæve bundskatten, kunne det koste en typisk arbejderfamilie 1.600 kroner mere hver eneste måned.

Tilbage i 1990 blev der oprettet en Fredsskattefond, hvor målet var at borgerne selv kunne vælge, om deres skattebidrag skulle støtte krig eller fred. Fonden er nedlagt nu, men dens gode fundament ligger klar til omgående genbrug.
Tom Vilmer Paamand - november 2024








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2025