Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Ingen fred? Ingen fisse!
Fredsbilleder...
En ny fortolkning af Aristofanes drama "Kvindernes oprør" hedder "Chi-Raq", og i denne film er sproget lige så bramfrit som overskriften her.
I den klassiske tekst stoppede kvinder på begge sider af fronten en krig ved at nægte deres mænd sex. Instruktøren Spike Lee har flyttet handlingen til bandeopgør i nutidens Chicago, fortsat med den firkantede præmis, at kvinder vil fred og mænd krig.
Han har desværre forplumret filmens budskab ved interviews med uigennemtænkte forslag om at samme metode også ville være effektiv mod den udbredte voldtægt, der foregår ved universiteter i USA. Ideen bag "Kvindernes oprør", eller "Lysistrate" som det også kaldes, fungerede netop ved at der var tætte bånd mellem de indblandede, så med disse udspil er Spike Lee selv med til at ødelægge budskabet i sin film.
Tanken om at fredelige kvinder med en sexstrejke kan ændre verden har været forsøgt mange steder i tidens løb, og resultatet er langt fra entydigt. Inspirationen fra virkeligheden er en meget omtalt sexstrejke i Colombia i 2006, hvor veninder af gangsterne forsøgte at stoppe bandevolden, men det løb ud i sandet.
Mest kendt er aktivisten Leymah Gbowee for sin sexstrejke mod volden i Liberia. Eller rettere, som hun selv fortæller, var de kortvarige sexstrejker i sig selv betydningsløse, men var en fremragende måde at få medierne opmærksomhed på. Gbowees vigtigere indsats var i 2003 at starte en ikkevoldelig bevægelse med både kristne og muslimske kvinder, der stærkt bidrog til at afslutte Liberias altødelæggende borgerkrig - og som hun fik Nobels fredspris for.
Blandt succeshistorierne er den filippinske landsby Dado, hvor kvinder i 2011 fik stoppet de voldelige kampe om en vigtig vej, som førte til markedspladsen i næste by. I 2013 lykkedes en anden vejkamp ved den colombianske by Barbacoas, hvor kvindernes krydsede ben endelig fik mændene til at reparere en livsfarlig og nedslidt vej. Herhjemme er det gået stik modsat, hvor kvinder som stats-, forsvars- og udenrigsministre samt partiledere har sendt Danmark i krig - uden at deres mænd eller særlig mange andre protesterer.
Tom Vilmer Paamand - december 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  EUs fredsfacilitet for militært engagement...
logoTitlen er typisk militært nysprog, der fortæller om EUs nyeste militære koordinering, som vanen tro er døbt noget med fred. "Den Europæiske Fredsfacilitet" er et fransk initiativ, der skal "konkretisere EUs rolle som global aktør" for nu at kunne bidrage til "finansiering af militære fredsstøttende operationer overalt i verden".
Dokumentet skal i første omgang gøre det nemmere for EU- landene at operere i Afrika. Med et budget på omkring en million Euro om året skal projektet "forbedre EUs evne til at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale stabilitet og sikkerhed" .
Ordene lyder ret fredelige, men glider så fra at EU nu bedre vil kunne "hjælpe partnerlandenes fredsbevarende operationer" til at "øge deres væbnede styrkers evne til at sikre fred og sikkerhed", hvilket så endelig direkte pindes ud til "bredere aktioner af militær/forsvarsagtig karakter". Det 141 sider lange dokument er udvidet i en række hemmelige aftaler om våbentransport mm.
– Med denne såkaldte "fredsfacilitet" vil EU kunne eksportere dødbringende våben rundt om i verden, herunder til konfliktområder, advarer MEP Hannah Neumann, der er udenrigspolitisk talsmand for De Grønne: Dødbringende våben og ammunition kan hurtigt falde i de forkerte hænder. Når først de er blevet leveret, kan de ikke tages tilbage!
En række af EUs fredsbevægelser advarer tilsvarende imod at dette dokument "åbner døren for, at EU kan finansiere dødbringende udstyr"i en klar omgåelse af EU-traktaterne, hvor der aldrig har været fuld enighed om finansiering af våben.
Herhjemme har befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1993 fastholdt regeringerne – i en række omgåelser af det militære EU-samarbejde.
Forslaget blev mødt med begejstring af den forrige regering, hvor Lars Løkke Rasmussen under et fransk præsidentbesøg hilste det velkomment, samt "ambitiøst vil forbedre den militære mobilitet i Europa". Den nuværende regering jubler med, og har afsat 220 millioner over de næste fire år. Den har også fortsat det tætte militære samarbejde med Frankrig, senest med vedtagelsen af at sende specialoperationsstyrker til Mali for at bidrage til Frankrigs operationer i Sahel-området.
I modsætning til Danmarks begejstring, så tøver Sverige og imødeser problemer, da landets ellers ret brede vilkår for våbeneksport kan tvinge Sverige til officielt at melde afbud til denne del af EU-samarbejdet.
Tom Vilmer Paamand - marts 2021







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022