Danskerne var dårlige som agenter, syntes CIA
CIAs interne tidsskrift Studies in Intelligence udgav i 1971 en mistrøstig beskrivelse af forsøgene på at gøre danskere til hemmelige agenter:
Danmark har ikke udkæmpet en krig siden 1864, som var den sidste af en række ydmygende nederlag. Siden da har pacifisme og neutralitet været stærke faktorer i dansk politik og personlig filosofi. Danskeren nærer en dyb antipati over for vold af enhver art, og betragter den som en manifestation af menneskelig vildfarelse. Han har en oprigtig tro på fuldkommengørelse af mennesket gennem broderskab og internationalt samarbejde, der manifesterer sig i en idealiseret holdning til FN og lignende fredsskabende organisationer. Ledetråden er kompromisset. Denne ikke rokke båden-filosofi gennemsyrer alle relationer. Det er næsten orientalsk i sin udførelse: ikke argumentere - det forstyrrer folk; ikke slås, det er det ikke værd. Når man overvejer danskeren som agent, finder vi både negative og positive faktorer. Den stærkeste motivationsfaktor for at acceptere ansættelsen - eller, som danskeren ville foretrække det, samarbejdet - er at det sætter lidt krydderi på hans middelklasseliv. Groft sagt findes der meget sjældent tilfælde, hvor danskeren vil samarbejde ud fra en moralsk forpligtelse over for sin sagsbehandler. Så længe de opgaver, der kræves af ham, ikke er i konflikt med hans kultur eller samfund, vil han villigt samarbejde, men uden et moralsk engagement. At slås mod sovjetisk imperialisme, eller at forsvare den vestlige kultur, optænder simpelthen ikke den gennemsnitlige dansker. Danskeren baserer sin vilje til at arbejde med sagsbehandleren på gensidig respekt og samarbejde. Hvis hans grundlæggende kulturelle eller personlige liv er truet af dette forhold, vil han trække sig ud. Vores erfaring viser, at vi har kunnet rekrutteret en række villige samarbejdspartnere, men meget få agenter i klassisk forstand.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> NATO-lande øver igen angreb på hinanden
Græske jagerpiloter simulerede luftkamp med tyrkiske jagerfly, og trænede luftforsvar i Det Ægæiske Hav i en landsomfattende og uanmeldt øvelse, hvor specialstyrker trænede landgangsøvelser i Oinousses, en økæde nær ved Tyrkiet. Begge lande er allierede med NATO, men militærøvelsen kommer kort efter, at Grækenland har beklaget sig over luftrumskrænkelser af Tyrkiets luftvåben.
Sidste år krævede Tyrkiet adgang til militære øvelser på græsk jord og luftrum i det omstridte øhav mellem de to nationer i en periode på ti måneder. Den græske regering klagede over dette til samtlige relevante organer som FN, EU, NATO og nedefter. Tyrkerne bøjede sig til sidst, og begrænsede øvelsesområdet til tyrkisk jord. De to landes anspændte forhold er blevet værre under flygtningekrisen. Begge lande bruger voldsomme summer på et omfattende militært beredskab med store stående styrker, der kun sjældent anvendes til internationale missioner.
Tyrkiets befolkning og militær er mange gange større end Grækenlands, der kompenserer ved at have relativt flere soldater. Dette er specielt tungt for Grækenland, der fortsat er ramt af massive finansielle problemer, og har skåret ned på alle andre områder af statsbudgettet.
Sidste år brugte Grækenland 2,4% af sit BNP på forsvar, hvilket ligner en stigning, men i rene udgifter er et fald, da landets BNP rasler nedad. De militære udgifter har faktisk være faldende siden de anspændte 80ere, hvor militæret brugte mere end det dobbelte.
Grækenland har svært ved at begrænse sit militære budget, da det i stort omfang går til lønninger og pensioner, som det tager årevis at afvikle. Samtidig er militæret spredt ud over landet i en form for egnsstøtte, på samme måde som USA er kendt for, hvor præsidenten køber sig til politisk popularitet gennem militære arbejdspladser. Oven i dette kommer et voldsomt overforbrug af militært isenkram, ikke mindst kampvogne og fregatter.
Grækenland har (for)købt sig til god politisk vilje i Frankrig og Tyskland, der solgte grækerne våben for milliarder igennem landets værste kriseår. Samme to lande har derfor ikke presset på for at sådanne kontrakter skulle indgå i forhandlingerne om den græske gæld. Den ny regering under venstrepartiet Syriza ønskede yderligere nedskæringer, men blev mødt med militære krav om for fem milliarder nye overvågningsfly.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> NATO-lande øver igen angreb på hinanden
Græske jagerpiloter simulerede luftkamp med tyrkiske jagerfly, og trænede luftforsvar i Det Ægæiske Hav i en landsomfattende og uanmeldt øvelse, hvor specialstyrker trænede landgangsøvelser i Oinousses, en økæde nær ved Tyrkiet. Begge lande er allierede med NATO, men militærøvelsen kommer kort efter, at Grækenland har beklaget sig over luftrumskrænkelser af Tyrkiets luftvåben.
Sidste år krævede Tyrkiet adgang til militære øvelser på græsk jord og luftrum i det omstridte øhav mellem de to nationer i en periode på ti måneder. Den græske regering klagede over dette til samtlige relevante organer som FN, EU, NATO og nedefter. Tyrkerne bøjede sig til sidst, og begrænsede øvelsesområdet til tyrkisk jord. De to landes anspændte forhold er blevet værre under flygtningekrisen. Begge lande bruger voldsomme summer på et omfattende militært beredskab med store stående styrker, der kun sjældent anvendes til internationale missioner.
Tyrkiets befolkning og militær er mange gange større end Grækenlands, der kompenserer ved at have relativt flere soldater. Dette er specielt tungt for Grækenland, der fortsat er ramt af massive finansielle problemer, og har skåret ned på alle andre områder af statsbudgettet.
Sidste år brugte Grækenland 2,4% af sit BNP på forsvar, hvilket ligner en stigning, men i rene udgifter er et fald, da landets BNP rasler nedad. De militære udgifter har faktisk være faldende siden de anspændte 80ere, hvor militæret brugte mere end det dobbelte.
Grækenland har svært ved at begrænse sit militære budget, da det i stort omfang går til lønninger og pensioner, som det tager årevis at afvikle. Samtidig er militæret spredt ud over landet i en form for egnsstøtte, på samme måde som USA er kendt for, hvor præsidenten køber sig til politisk popularitet gennem militære arbejdspladser. Oven i dette kommer et voldsomt overforbrug af militært isenkram, ikke mindst kampvogne og fregatter.
Grækenland har (for)købt sig til god politisk vilje i Frankrig og Tyskland, der solgte grækerne våben for milliarder igennem landets værste kriseår. Samme to lande har derfor ikke presset på for at sådanne kontrakter skulle indgå i forhandlingerne om den græske gæld. Den ny regering under venstrepartiet Syriza ønskede yderligere nedskæringer, men blev mødt med militære krav om for fem milliarder nye overvågningsfly.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023