Verdens længste borgerkrig, et af verdens mest ulige lande, med et af de største antal internt fordrevne - Colombia har en lang række af de værste rekorder. Ulighed og skarpkantet ideologi har holdt liv i en lang række oprørsgrupper, men nu har FARC som den største underskrevet en fredsaftale. Efter et halvt århundredes blodig kamp, hvor millioner er flygtet fra deres hjem, som andre så har hugget.
Fredsaftalen prøver at favne alle disse udfordringer. Rebellerne vil blive afvæbnet, få amnesti og plads i politik og samfund. De små landbrugere få hjælp til at sikre deres jord mod overtagelse, og der sættes ind mod korruptionen. Nogle ledere vil blive straffet, men der bliver også sandhedskommissioner og mulighed for at ofre kan få retsopgør, erstatning og oprejsning. Fredsaftalen skal nu gennem en
, og derefter får det plagede land muligvis en lidt fredeligere fremtid.
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> USAs militær genindfører landminer i Europa
Brugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en
FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu
besluttet at bruge dette
morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.
USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident
Obama at underskrive, men han
indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe
nyudviklede miner ved den russiske grænse i de
baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget
upålidelig.
Gamle miner ligger
fortsat spredt over store
landområder, og invaliderer
tusinder hvert år. Troen på påstået "sikre" landminer var også USAs politik i
2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har
kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets
Manual om Folkeret:
"Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt."FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende
Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt
Danmark, der tidligere både brugte og
producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels
Fredspris til de deltagende
grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
...
...