Costa Rica fejrer 73 år uden hær
Militæret i Danmark har sin officielle flagdag, der ikke når meget ud over soldaternes egne familier. Også Costa Rica har en festdag til at mindes militæret i, men det sker i glæde over dets afskaffelse!
Costa Rica afskaffede sit militær allerede i 1948 på initiativ af daværende præsident José Figueres Ferrer. Han havde dog selv taget magten ved et militærkup, efter en borgerkrig på 44 dage, hvor 2000 døde – den mest voldelige begivenhed i landets nyere historie. Ved at nedlægge militæret kunne Ferrer undgå, at andre så kuppede ham – men hans begrundelser var dog bredere, og den nedlagte hær blev indskrevet i landets forfatning.
Efter 18 måneder gav Ferrer magten fra sig, og lige siden har Costa Rica haft demokratisk styre. Trivsel og forventet levetid er højere end i USA, med et miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger på kun en tredjedel af USAs. Også læsefærdigheden er højere end i USA, og uddannelse er obligatorisk og gratis – trods at landet samtidig har en generelt haltende økonomi.
Den manglende hær har gjort Costa Rica til en fredelig undtagelse mellem naboerne Panama og Nicaragua. Naboskabet gav problemer i 1980erne, hvor USAs præsident Ronald Reagans støttede lokale terroristgrupper, kaldet Contraerne, i Nicaragua. USA pressede på for militære træningslejre i Costa Rica, som modydelse for bistand til landet, hvilket Costa Rica stod imod.
Costa Ricas vellykkede overgang fra militærkup til demokrati er en af de meget få gange, hvor en voldelig omvæltning har ført til et mindre militariseret samfund – militærkup plejer ellers kronisk at føre til kaserne-samfund.
Tom Vilmer Paamand - december 2021
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Helligdage må ikke kapitaliseres til krigsforberedelse
- Det er helt absurd at ville afskaffe en helligdag for at finansiere endnu mere militær, som der nu er fremlagt lovforslag om. Det mener foreningen Aldrig Mere Krig, der i sit høringssvar protesterer mod regeringens "absurde og forhastede plan, der minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær".
Aldrig Mere Krig skriver, at de "som pacifister indlysende nok er imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag skulle dedikeres til at bede for beskyttelse mod krig". Foreningen er i denne sag enig med Danmarks biskopper, der samlet har påpeget deres undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.
Aldrig Mere Krig mener, at Danmark i stedet bør "satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af NATO fejler - nemlig på det fredsdiplomatiske område": "Danmark må skifte kurs, og opruste til fred og ikke krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at få krigen stoppet."
Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke "kapitaliseres til krigsforberedelse". Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, opfordrer foreningen til, at der arrangeres en årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at "skabe en mere konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden". Bededagen blev desværre afskaffet alligevel.
Se den fulde version af høringssvaret Tom Vilmer Paamand - januar 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024