til et selskab, der udvikler store dele af USAs atomvåben. Det skriver den hollandske fredsgruppe
, som er en del af International Campaign to Abolish Nuclear Weapons. Banken er eneste danske selskab på listen over finansielle selskaber, der investerer i udvikling eller produktion af atomvåben. Danske Bank er en af de mindste på listen, der rummer milliardinvesteringer.
Bankens penge er gået til Honeywell International, der blandt andet er ved at forlænge levetiden for ubåds-missilet Trident II, en atomraket som også England har i sit arsenal. Dette har Danske Bank investeret 275 millioner i. Bankens chef for ansvarlige investeringer undskylder sig med, at Honeywell laver så mange andre ting, at atomvåbnene kun udgør en lille del. Danske Bank har tidligere investeret i Northrop Grumman, men har for kort siden trukket sig ud her angiveligt på grund af dette firmas udvikling af atombevæbnede krydsermissiler.
Flere historier fra 2013...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Myten om behovet for kampflyAndre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som
selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som
Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant
eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på
samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid
opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også
nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt
Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt
anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på
fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til
NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "
deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i
Politiken. Se den på
FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - august 2015
...
...