DF og mulig Trump-minister støtter samme terrorgruppe
Mange af de navne, som overvejes til regeringsposter under Trump, er nuværende eller tidligere lobbyister i mistænkelige sammenhænge. Ikke mindst
Rudy Giuliani, en tidligere borgmester for New York, der siden har tjent store penge på at hjælpe udenlandske grupperinger til regeringskontakter.
I årevis har Giuliani været en af de mest fremtrædende fortalere for den iranske oppositionsgruppe Mujahideen-e Khalq, der også er kendt under forkortelserne MEK, MKO og PMOI. Gruppen
kæmpede i sin tid sammen med Saddam Hussein, og var indblandet i den kendte besættelse af USAs ambassede i Teheran. MKO stod på EUs og USAs terrorlister efter drab på USAnske statsborgere, og hævder at være Irans legitime regering.
Efter Saddams fald i 2003 blev MKO så gode venner med USA, at de nedlagte deres militærbaser i Irak. USA tog dog først under fortsat betænkelighed gruppen af sin terrorliste i 2012. Det var i øvrigt mens
Hillary Clinton var udenrigsminister og begrundet med at gruppen "
ikke har gennemført en bekræftet terrorhandling i mere end et årti". Velhavende iranske eksilgrupper har ihærdigt arbejdet for dette, og støtten er kommet fra mange fløje.
I Danmark støttede den konservative
Per Stig Møller MKO som en "modstandsbevægelse". Gruppen kom endelig af EUs terrorliste i 2009, især efter en årelang og indædt indsats fra Dansk Folkepartis EU-parlamentarikere Mogens Camre og Morten
Messerschmidt. DFs lyst til at rehabilitere MKO er en overraskende alliance med en
muslimsk og marxistisk terrorgruppe.
Camre kalder MKO for en "
ubevæbnet organisation, som kæmper for et frit, demokratisk og sekulært Iran". Få år tidligere trænede gruppen med sine flere tusind
kampvogne tæt ved den iranske grænse, men det er da korrekt, at de nu officielt er afvæbnet.
Næste trin i Trumps politiske tumlen rundt blev en samtale med
Taiwans præsident. USA afbrød ellers forbindelsen til Taiwan i 1979, og tøede i stedet sit forhold til Kina op - der heller ikke anerkender Taiwan. Trump brød derfor med USAs Kina-politik fra de sidste 38 år. Også dette skridt har en dansk parallel i DF, for Pia Kjærsgaard har været på
betalte rejser til
Taiwan. DF har så lobbyet for landet i Folketinget, og har fx forsøgt at få Danmark til at samarbejde med Taiwan omkring
ubåds-produktion.
Tom Vilmer Paamand - december 2016
Flere historier fra 2016...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Stormagterne snakker fortsat pænt sammen
Under Den Kolde Krig fik Rusland og USA hvad der blev kaldt Den Røde Telefon, der lige siden har sikret direkte kommunikation under kriser. Denne "telefon" har, på trods af samtlige film om den, altid kun været en
tekst-forbindelse. I dag foregår kontakten gennem e-mails, men altså via et særligt robust system. Stormagterne har også løbende oprettet lignende kommunikationslinjer -
deconfliction hotlines - til brug under mindre konflikter, hvor de nemt kunne komme til at træde hinanden over tæerne med katastrofale følger.
For et år siden var forrige gang, hvor USA sparkede stort ud militært mod Syrien og i alle medierne. Det trak også dengang voldsomme overskrifter, på trods af at luftangreb mod Syrien sker hver eneste dag. Den gang havde der været små otte tusind luftangreb mod Syrien. Siden dette er antallet stort set fordoblet til omkring
15.000. Og dette tal er fra før USAs igen angreb sammen med England og Frankrig. Også det senest angreb kom efter et muligt giftangreb under borgerkrigen, hvor 40 mennesker nu blev dræbt.
I Syrien er der stillet en
rigtig telefon op, som officerer fra Rusland og USA bruger
mange gange hver eneste dag. Telefonens primære
formål er at sikre mod sammenstød i luftrummet, men den benyttes også når andre begivenheder ser ud til at bringe de to landes militær for
tæt på hinanden. Det er gængs retorik at true med at trække stikket ud, som også
Rusland buldrede med under forrige angreb - men lod være. På trods af den anspændte retorik kom det dengang frem, at Rusland havde fået et
forvarsel.
Syriens borgerkrig er en genoptagelse af Den Kolde Krigs "stedfortræderkrige", hvor stormagterne diskret støtter diverse grupperinger (USA har i øvrigt
accepteret indrejse af hele 11 syriske krigsflygtninge i år). Floden
Eufrat er valgt som en skillelinje, som Rusland og USA for det meste holder sig på hver sin side af. Konflikten er så rodet, at to af USAs egne syriske militser kom i
ildkamp. I et andet tilfælde
dræbte USA efter sigende flere hundrede russere, men det snakker ingen højt om, for de døde var lejesoldater fra det russiske firma
PMC Wagner - og kampen var om et naturgas-felt på "USAs side" af Eufrat!
I den helt akutte situation i Syrien, har der været meget modstridende meldinger om kontakten. FNs generalsekretær António Guterres har
advaret om, at al kommunikation ser ud til at være afbrudt: "
The Cold War is back - with a vengeance but with a difference. The mechanisms and the safeguards to manage the risks of escalation that existed in the past no longer seem to be present". På trods af generalsekretærens forståelige bekymring ser det dog ud til, at stormagternes krisetelefon om Syrien fortsat er
i brug.
Samtidig gør Trump og hans folk meget ud af at benægte dette. En af artiklerne
rummer hvad der ligner en afslørende slåfejl, om at "
normal deconflicting lines were used". Også Frankrig
afviser, men på samme vis modsigende fulgt op med at "
regular deconfliction contacts were made with the Russian military once the operation had been kicked off to make sure that they would not be accidentally hit". Og alle de ramte baser var evakuerede efter russisk advarsel,
forlyder det. Bundlinjen ser ud til at være, at der trods al retorikken
alligevel har været
fornuftige forvarsler til Rusland, da ingen ønsker at sparke en mulig verdenskrig i gang.
Tom Vilmer Paamand - april 2018
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg