Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


USA løj om krigen i Afghanistan!
Fredsbilleder... Svært at blive overrasket over, men USAs løbende udmeldinger om Afghanistan har ikke været helt sandfærdige, viser militærets egne interne rapporter. Alt blev fremlagt i et omhyggeligt skønmaleri, som slet ikke afspejlede de konstante nederlag og mislykkede projekter. Citaterne fra USA er brutale:
"Du kan bare ikke anbringe disse beløb i en meget skrøbelig stat og samfund, uden at det giver brændstof til korruptionen." - Ryan Crocker, tidligere USA-ambassadør i Afghanistan og Irak.
"Udenrigshjælp er en del af hvordan afghanske kleptokrater betaler afdrag på de stillinger, de har købt." - Christopher Kolenda, pensioneret oberst.
"Vi var ikke klar over, at mange afghanere var så begejstrede for Taliban, fordi de kunne sparke korrupte krigsherrer væk af magten." - Sarah Chayes, tidligere rådgiver for USAs stabschefer.
DR P1 fremlagde oplysningerne for tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV), der småarrigt tilbageviser pessimismen, men samtidigt indrømmer at situationen i Afghanistan er gået fra slemt til værre. Samt at Afghanistan fortsat er så ødelagt et land, at Taliban ville tage magten tilbage hvis de udenlandske tropper blev trukket ud, og så ville det hele være spildt.
Tom Vilmer Paamand - december 2019





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Dengang borgerlige stemte imod atom-oprustning...
logo1980erne største problem på fredsfløjen var, at atommagterne havde oprustet helt til bristepunktet. I Danmark sad borgerlige regeringer på magten, men blev presset af fredsaktivister og oppositionspartier til en fredeligere kurs.
Et af værktøjerne i folketinget var de såkaldte "NATO-fodnoter", en lang række dagsordener oftest vedtaget af et alternativt sikkerhedspolitisk flertal – Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, sammen med Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne (RV, S, SF og VS). Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik.
Seks gange stemte en borgerlig regering med Centrumdemokraterne, Konservativt Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Venstre (CD, KD, KF og V) selv for disse "fodnoter" – med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i front, og oftest stemte den ikke imod, hvilket er en hyppigt overset detalje i fortællingen om den tid.
Det gjaldt fx vedtagelsen i 1987 af, at USAs radar i Thule ikke måtte bruges til antiraketsystemer. Thule-fodnoten var rettet mod SDI, USAs Star Wars-program. Andre af de fælles vedtagelser var rettet mod NATOs såkaldte dobbeltbeslutning om opstilling af nye atomraketter i Europa.
Fredsbevægelsen krævede nedrustning i både Øst og Vest, og undervejs måtte Schlüterregeringen så gang på gang gå til NATO, og høfligt fremlægge den danske kritik. Regeringen var også presset af, at selv blandt NATOs tilhængere var et flertal direkte modstandere af udstationeringen af atomraketter!
Desværre sluttede folketingsflertallets krigsmodstand brat med årtiet, på trods af at den folkelige opbakning fortsatte. I 1990 skiftede Danmark drastisk spor, og blev en krigsførende nation, da Det Radikale Venstre i 1988 gik med i Poul Schlüters næste regering (RV, KD og V). Selv uden Det Radikale Venstre, fik de resterende fredspartier alligevel igen flest stemmer (1.580.908 mod 1.557.881) – men dette gav ikke flertal i folketinget.
Poul Schlüter lokkede Socialdemokratiet med på en FN-støttet flådeblokade mod Irak under landets invasion af Kuwait. Siden gik socialdemokratisk ledede regeringer i krig på Balkan - og resten er historie. Krigshistorie.







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021