Dronerne kommer (ikke) til Danmark!
Dronerne kommer
(ikke) til Danmark!
Odense lægger rådhus til mm, og kronprinsen åbner, når drone-fabrikanterne
skal mødes i Danmark til maj. Droner er højteknologiske vejsidebomber som USA bruger til vilkårlige henrettelser uden rettergang. Konferencen arrangeres af (den private) Eksportforeningen og vil finde sted i Odense Congress Center med flyopvisning i Odense Lufthavn. Fabrikanterne mødes teoretisk set for at vise, at "ubemandede fly ikke kun er relevante i forbindelse med krigshandlinger, men også har et betydeligt potentiale inden for civil brug".
Alligevel viste selve
konferencens plakat en missilbevæbnet "USAF RQ-1
Predator UAV". En forskningsdirektøren for Boeing vil fortælle om de ubemandede flys udvikling. Boeing er kendte for de
mest bestialske af disse droner. Denne information er sendt til Odense Byråd, hvor den vil blive taget op på et kommende møde. Dette kunne (på trods af det postulerede civile indhold) være en mulighed for at vise dansk modstand mod USAs brug af dræberdroner.
UPDATE i maj: Efter min omtale af plakat og indbydelse med en
missilbevæbnet Predator-drone, er denne fjernet fra den
officielle hjemmeside, - og nu er konferencen helt aflyst, på grund af "manglende interesse".
Tom - marts 2012
Flere historier fra 2012...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Ny nordisk fred
Meningsmålinger synes at vise, at halvdelen af danskerne vil foretrække et
nordisk samarbejde frem for det nuværende EU-samarbejde. I fredsmiljøet har vi i nogle år nu argumenteret for at komme ud af USAs og NATOs lederskab og krigsaktivisme, og udvikle en selvstændig fælles dansk og nordisk. For et par år siden kom den nordiske venstrefløj med
deres bud på en fredelig sikkerhedspolitik, og nu kom så resultatet af en længere indsats med ny fredsforskning fra Nordisk Råd.
Det var en stor glæde at overvære Nordisk Råds
seminar den 9. april på Christiansborg. Anine Hagemann og Isabel Bramsen - begge tilknyttet det danske
Centre for Resolution of International Conflicts (
CRIC) - fremlagde
deres rapportfinansieret af Nordiske Ministerråd om et forstærket nordisk fredsamarbejde: "
New Nordic Peace - Nordic Peace and Conflict Resolution Efforts".
På seminaret blev rapporten kommenteret af et indbudt panel, der udfoldede rapportens bredere perspektiv med klimaudfordringen, flygtninge- og migrationsstrømme, samfundsopbygning og FNs 17 Verdensmål. Panelet pointerede, at mange af de fremskridt, vi i dag beskriver som et særligt nordiske værdisæt, er startet "nedefra" som borgerinitiativer - og at det er vigtigt at inddrage civilsamfundet i den fortsatte udvikling af en ny nordisk fredspolitik.
Med vore erfaringer med kamp for en fredeligere verden hilser Aldrig Mere Krig den fornyede appetit på nordisk fredssamarbejde velkommen, stiller os til rådighed og lover at følge Nordisk råds og ministerråds fredsinitiativer nøje.
Hasse Schneidermann - april 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg