USAs militær genindfører landminer i Europa
Brugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en
FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu
besluttet at bruge dette
morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.
USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident
Obama at underskrive, men han
indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe
nyudviklede miner ved den russiske grænse i de
baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget
upålidelig.
Gamle miner ligger
fortsat spredt over store
landområder, og invaliderer
tusinder hvert år. Troen på påstået "sikre" landminer var også USAs politik i
2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har
kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets
Manual om Folkeret:
"Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt."FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende
Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt
Danmark, der tidligere både brugte og
producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels
Fredspris til de deltagende
grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krigDe
første skridt til en fejring af
Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til
Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang -
kampmarchen "
The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-
proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "
Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab
The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg