USAs militær genindfører landminer i EuropaBrugen af landminer er fordømt kloden rundt, og kun 35 lande har ikke underskrevet en
FN-aftale imod dem. Alligevel har USA nu
besluttet at bruge dette
morderiske anti-personel våben i stort omfang igen.
USA står uden for de nuværende aftaler, og nægtede også under præsident
Obama at underskrive, men han
indskrænkede dog brugen til udelukkende at gælde grænsen mod Nordkorea. Mange af minerne ligger fortsat på lager, og USA fjerner altså nu sine restriktioner. Planen er også at anbringe
nyudviklede miner ved den russiske grænse i de
baltiske stater, på trods af at disse selv har afskrevet sig brug af landminer.
USA har dog lovet, at udlagte miner med tiden vil selvdestruere, selvom denne teknik har vist sig meget
upålidelig.
Gamle miner ligger
fortsat spredt over store
landområder, og invaliderer
tusinder hvert år. Troen på påstået "sikre" landminer var også USAs politik i
2004, selv om resultaterne heller ikke dengang var lovende. EU har
kritiseret planerne, hvilket naturligvis ikke stopper USA.
Om EU så finder nosser til at nægte USA at udlægger sådanne forbudte landminer i EU-lande, vil fremtiden vise - for dette er nemlig ikke sådan direkte forbudt. FN-aftalen rummer diverse tekniske krumspring, fx afgrænser aftalen sig til landminer rettet mod mennesker, så der er en gråzone for antitankminer. Og danske væbnede styrker kan alligevel deltage i militære operationer med USA på trods af de forbudte våben - takket være en kringlet fortolkning beskrevet i militærets
Manual om Folkeret:
"Forbuddet forhindrer ikke danske styrker i militære operationer med stater, som ikke er forpligtede af forbuddet mod anvendelse af personelminer. En eventuel fordel, som måtte opnås ved andre staters udlægning af personelminer, vil ikke indebære en dansk overtrædelse under forudsætning af, at danske styrker har overholdt forbuddet mod at bistå, opmuntre eller tilskynde til handlinger, der er forbudt."FN-aftalen blev presset igennem i 1997 af den verdensomspændende
Campaign to Ban Landmines, som AMK aktivt deltog i. Aftalen er nu underskrevet af 164 lande, her i blandt
Danmark, der tidligere både brugte og
producerede landminer. Kampagnen udløste Nobels
Fredspris til de deltagende
grupper - som nu må genoptage kampen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Find plads til en smule fred i forsvarsforliget, tak!For hver 10 kroner sat af til militære løsninger, så giv 1 øre til udvikling af fredelige alternativer, foreslår foreningen Aldrig Mere Krig - bevidst sagtmodigt:I den aktuelt ophedede situation er behovet for en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning blevet endnu mere indlysende. Men i et kollektivt svigt er dette
stort set sparet væk, selvom evnen til at kunne dæmpe, hindre og afslutte konflikter er en vigtig del af et lands forsvarsmuligheder.
En kapacitet for fred bør derfor indgå i det kommende forsvarsforlig, hvor en integrering kan sikre løbende bevillinger i et længere tidsperspektiv - samlet i en målrettet pulje, der kan søges til freds- og konfliktforskning samt udvikling, oplysning og undervisning i bredere ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter.
Behovet er stort, mens den foreslåede udgift er forholdsmæssigt beskeden, så der er intet budgetmæssigt problem i at finde plads til en smule fred i forsvarsforliget. Over tid bør beløbet naturligvis vokse til en langt rimeligere størrelse, men se dog at få startet en sådan årlig pulje til ikke-militære alternativer.
Blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kan gøre en verden til forskel.
- En tusindedel løber trods alt op i små 40 millioner kroner om året til fredsudvikling, hvor til der pt intet gives. Og da Danmarks militærbyrde er sat til kronisk at stige, ville denne foreslåede beskedne pulje også vokse med hvert eneste år.
Sidst dette blev forsøgt var i 2015, hvor der på finansloven blev afsat et enkeltbeløb på 12 millioner til "ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter". Denne bevilling blev aldrig udbetalt, da beløbet blev annulleret ved et regeringsskifte. En binding til forsvarsforliget denne gang kan sikre beløbet i en årrække.
Kontakt partierne, også lokalt, og få sat fut i dem!
Tom Vilmer Paamand - maj 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg