ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En
ny rapport om perioden
konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere
mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Pacifister arbejder på at forhindre næste krig!AMKs hovedbestyrelse støtter de mange danskere, der spontant tager venligt imod de asylansøgere og krigsflygtninge der kommer til landet. Vi er sikre på, at hvis flygtningepolitikken kom til folkeafstemning ville Folketingets politik komme i mindretal. Vi tror også, at befolkningen er imod dansk deltagelse i den uendelig lange "krig mod terror" fordi så mange dræbes, lemlæstes eller tager flugten. Der er mere end nogensinde brug for et aktivt ikkevolds oprør mod dansk krigspolitik, så danskere igen bliver kendt for fredelig færden. Vi er som pacifister besindigt og konstant i færd med at "forhindre den næste krig", hvad efterårets aktiviteter også viser: Poul og Hermod sikrer vores daglige drift med kontakt og økonomi, så basen er i orden. Arne er utrættelig med at lave radio og sende mails om krigsmodstand, flygtninge- og klimapolitik til et kæmpe fredsnetværk og er sammen med Tom med til at levendegøre vores hjemme- og facebookside. Ud over det basale deltager vi meget aktivt i det danske fredsmiljø:
Initiativ til tribunal til undersøgelse af Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan - i forlængelse af regeringens beslutning om nedlæggelse af Irak-kommissionen. Tom og jeg har været meget aktive med at løbe projekt i gang, hvor det civile samfund overtager ansvaret for en tilbundsgående undersøgelse i forlængelse af kommissionen. Der blev skabt enighed om fire siders projektbeskrivelse, i en opstartsgruppe der består af gode folk fra Århus mod Krig og Terror, Tid Til Fred, fredsministerium.dk, Militærnægterkontoret, Stop Terrorkrigen og os fra Aldrig Mere Krig. Efterfølgende har gruppen sendt projektbeskrivelse ud, og talt med ca. 40 relevante personer om støtte til projektet. Flere gav tilsagn om at indgå i en bredere initiativkreds, og vi holdt et udviklingsmøde i november, hvor også advokat Bjørn Elmquist deltog. Det er planen, at danne en folkelig forening til tribunalet.
Optrapning af "krigen mod terror" førte til aftale om øget samarbejde i fredsmiljøet. Som en spontan reaktion på terrorangrebet i Paris tog jeg initiativ til at tale med og samle samme kreds fra organisationer i og uden for fredsministerium.dk, med spørgsmålet om, hvordan vi sammen kan gøre op med krigen mod terror. I første omgang førte det til en lang række telefonsamtaler og mails mellem os og flere nationale terroreksperter. I forsøg på at samordne og inspirere hinanden om umiddelbare reaktioner på den aktuelle situation, deltog Tom og jeg efterfølgende i møder hhv i Århus og København hvor vi ud over nu-og-her samarbejde også talte om behovet for øget samarbejde. Efter møderne er der enighed om, at der
er behov for et organisk voksende nationalt, folkeligt og bredt fredsnetværk, der ikke blot skal inspirere og koordinere forsøg på "
afværgelse af den næstkommende krig, men besindigt samarbejde om modstanden mod den førte krigspolitik og med påvisning af fredelige alternativer". Til den videre diskussion om vores fælles modstand mod at sætte Danmark yderligere på krigsfod, er Tom og jeg ved at forfatte en kronik med forslag til, hvad der
kunne være Danmarks fredelige og realistiske bidrag til bekæmpelse af terroren.
Hasse Schneidermann - december 2015
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg