ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Forsvarsforbehold uden betydning for dansk sikkerhed
Presset mod Danmarks forsvarsforbehold fortsætter, men seneste angreb gav ikke helt de ønskede argumenter. Den forrige regering havde bedt forskerne hos DIIS om at udrede udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og svaret blev: Et voksende tab af indflydelse for Danmark.
Dette skaber nu de forventede krav, om at forbeholdet skader og omgående bør afskaffes – men trods alt er den nye socialdemokratiske regering ret ligeglad, og vil ikke ændre på det.
DIIS konkluderer nemlig også, at Danmark alligevel indgår i forsvarspolitisk samarbejde med EU-lande – bare udenom EU. Samt er med i EUs diverse tiltag til hjælp for forsvarsindustrien, hvor private danske virksomheder ikke hæmmes af forbeholdet. Pt er der heller ikke folkelig opbakning bag en afskaffelse. Enhedslisten foreslår nu et udvidet forbehold, så dansk våbenindustri ikke længere kan malke EU-støtte.
Oven i ligger nyeste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der gennemgår en række brudflader langt fra Danmark: Verdensordenen er under pres, hvor det ikke længere er en selvfølge med sammenfaldende interesser i de traditionelle alliancer. Nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejde, og den regelbaserede verdensorden udfordres om migration mm.
Som noget nyt er Arktis kommet øverst blandt udfordringerne. Om den store nabo mod Øst gentages som sædvanligt, at det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil gå i militær konflikt med USA eller NATO.
Tom Vilmer Paamand - december 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Forsvarsforbehold uden betydning for dansk sikkerhed
Presset mod Danmarks forsvarsforbehold fortsætter, men seneste angreb gav ikke helt de ønskede argumenter. Den forrige regering havde bedt forskerne hos DIIS om at udrede udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og svaret blev: Et voksende tab af indflydelse for Danmark.
Dette skaber nu de forventede krav, om at forbeholdet skader og omgående bør afskaffes – men trods alt er den nye socialdemokratiske regering ret ligeglad, og vil ikke ændre på det.
DIIS konkluderer nemlig også, at Danmark alligevel indgår i forsvarspolitisk samarbejde med EU-lande – bare udenom EU. Samt er med i EUs diverse tiltag til hjælp for forsvarsindustrien, hvor private danske virksomheder ikke hæmmes af forbeholdet. Pt er der heller ikke folkelig opbakning bag en afskaffelse. Enhedslisten foreslår nu et udvidet forbehold, så dansk våbenindustri ikke længere kan malke EU-støtte.
Oven i ligger nyeste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der gennemgår en række brudflader langt fra Danmark: Verdensordenen er under pres, hvor det ikke længere er en selvfølge med sammenfaldende interesser i de traditionelle alliancer. Nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejde, og den regelbaserede verdensorden udfordres om migration mm.
Som noget nyt er Arktis kommet øverst blandt udfordringerne. Om den store nabo mod Øst gentages som sædvanligt, at det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil gå i militær konflikt med USA eller NATO.
Tom Vilmer Paamand - december 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024