Ny lov kan bremse danske våbenfabrikker
Danmarks deltagelse i F-35 ligner nu en overskudsforretning. Sådan lød det fra Lockheed Martin, der for første gang har kontrakter i danske virksomheder for mere end hvad hidtil Danmark har postet i projektet.
Men milliarderne til sådanne "modkøb" er kun mulige, fordi militære indkøb har været undtaget fra handelsaftalerne. Danmark kan ikke bestille en ny færge for at støtte et trængt skibsværft herhjemme, uden at sende ordren i internationalt udbud. Men til militæret var dette muligt, og så måtte de bestilte skibe tilpasses danske værfters formåen.
Lockheed Martin påstand om "overskud" er ren fiktion. Danske virksomheder har svært ved at konkurrere med USA, både teknisk og da USAnske leverandører er statsstøttede på tilsvarende vis. Modkøb er en papirleg, hvor den danske stat betaler ekstra for en våbenhandel, mod at få pengene retur som slet skjult erhvervsstøtte.
Det er takket være denne mulighed for protektionistisk politik, at amerikanske regeringer nu sidder håbløst bundet til at producere en række IC4-agtige våbensystemer. Prisen er eksploderet, og muligheden for rent faktisk at nå til et brugbart resultat minimale. Men produktionen er spredt strategisk rundt om i USA, baseret på hvor diverse magthavere havde brug for støtte til deres genvalg.
Spørgsmålet er altså ikke så meget hvorledes et land eventuelt vil kunne opnå øget sikkerhed gennem at kaste milliarder i et bestemt våbenindkøb, men i hvor høj grad man gennem dette indkøb kan få mulighed for støtte eget erhvervsliv.
For at få dette støttecirkus til at se legitimt ud, kræver det dog at der rent faktisk foregår en slags handel. Denne leg har skiftende danske regeringer kæmpet for at få til at fungere, men uden det store held. Det sidste tiår har staten afsat omkring 20 milliarder til modkøbsaftaler, men i dag står seks af disse milliarder ubrugte på clearingkontoen, da der ikke er kunder nok til de danske produkter.
Dette besynderlige hul i loven står nu til at blive stoppet, efter pres fra EU. En ny lov vil stærkt begrænse den danske stats muligheder for at skrive modkøb ind i våbenkontrakterne. Våbenfabrikken Danish Aerotech i Karup har allerede meldt ud, at fabrikken ikke kan overleve på et frit marked uden modkøb.
Tom Vilmer Paamand - august 2013
> Fred i hele verden I krigen mod den ukrainske befolkning må forhandlingsbordet, frem for slagmarken, være målet. Krigen mod den ukrainske befolkning kan hverken forsvares eller forklares. Men det er desværre ikke det eneste sted, almindelige mennesker lider under krigenes hærgen. På FNs Internationale Fredsdag den 21. september skal vi huske, at der også er voldsomme krige andre steder i verden. I Afrika er der krige i Sudan, Etiopien og Den Demokratiske Republik Congo. Der ud over er der en del andre krige, som sjældent bliver nævnt i medierne herhjemme – i Mellemøsten og Asien er der bl.a. krige i Yemen, Syrien, Israel/Palæstina og Myanmar. Nogle af dem er borgerkrige mellem forskellige folk inden for samme grænse, mens i andre krige er stormagterne mere direkte indblandet. Men uanset grunden til krigene, rammer de især almindelige mennesker som dig og mig, og i særlig grad kvinder og unge piger. Resultaterne er knuste familier, mennesker drevet på flugt og ødelagte samfund, der ofte hærges af korruption og vold. Så krige er aldrig svaret på at løse konflikter. Der er ingen vej udenom forhandling og mægling. Det er nødvendigt at civilsamfundets, og især kvindernes erfaringer, får en væsentlig rolle for at opnå en varig fred. Forhandlingsbordet frem for slagmarken må være målet. Fredsinitiativet Skive - september 2022