Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


For få nægter...
Fredsbilleder...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021





Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Rapport: Sats på lavspænding i Arktis, mens USA opruster...
Forslagene ser gode ud: Arbejd på afspænding i Arktis, og understreg risikoen for eskalering. En stærkere diplomatisk indsats, der fastholder folkerettens betydning. Øget offentlighed om beslutningerne, og reel opbakning til Ilulissat-erklæringen.
Disse positive forslag dominerer anbefalingerne i en ny analyse om Arktis fra Center for Militære Studier. Rapporten fastslår, at USAs politik for Arktis endnu ikke er låst fast, og at Danmark og Rigsfællesskabet dermed fortsat har mulighed for at sætte sit præg.
Men oven i optimismen kommer nogle mere negative elementer, der virker som en resigneret opsummering af, at USA under alle omstændigheder vil ende med at gøre som de lyster:  Forbered dansk og grønlandsk offentlighed på øget amerikansk militær opbygning i Grønland. Fasthold behovet for afskrækkelse af Rusland, og hjælp USA med antiubådskrigsførelse og øget varslingsindsats, fordi det måske kan styrke dansk diplomatis gennemslagskraft.
Søg tæt samarbejde med USA om f.eks. havne, hvis USA vil realisere sit behov for flådebaser i Grønland og på Færøerne. Arbejd på, at beslutninger i relation til USAs ønsker kan tages hurtigt, og titulært på et oplyst, demokratisk og fælles grundlag...
Tom Vilmer Paamand - marts 2021






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024