For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fremragende projekt fik Nobels Fredspris, men...
Alfred Nobel ønskede med sit testamente at give en "prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta". Heriblandt en fredspris "åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser".
Men fredsprisen for 2020 gik til FN's fremragende Verdensfødevareprogram (WFP), for "bestræbelserne på at bekæmpe sult, bidraget til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivende kraft i bestræbelserne på at forhindre, at sult bruges som våben i krig og konflikt".
Organisationens nordiske direktør gør en god indsats for at trække FN-programmet ind i prisens målgruppe: "Konflikter fører til sult. Det er en kendsgerning. Men det, der er knap så kendt er, hvordan sult fører til konflikt. Når folk ikke har mulighed for at spise sig mætte, kan det bidrage til at skabe spændinger, ustabilitet og konflikt."
Den norske advokat Fredrik Heffermehl har skrevet bøger om, hvorledes kun få af de uddelte priser følger Nobels testamentariske fredsønske. Han udtaler om den seneste uddeling, at Nobelkomitéen igen kun behandler vilkårlige aspekter af krigsproblemet, og ikke dens grundlæggende årsager, som Nobel ønskede det.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fremragende projekt fik Nobels Fredspris, men...
Alfred Nobel ønskede med sit testamente at give en "prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta". Heriblandt en fredspris "åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser".
Men fredsprisen for 2020 gik til FN's fremragende Verdensfødevareprogram (WFP), for "bestræbelserne på at bekæmpe sult, bidraget til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivende kraft i bestræbelserne på at forhindre, at sult bruges som våben i krig og konflikt".
Organisationens nordiske direktør gør en god indsats for at trække FN-programmet ind i prisens målgruppe: "Konflikter fører til sult. Det er en kendsgerning. Men det, der er knap så kendt er, hvordan sult fører til konflikt. Når folk ikke har mulighed for at spise sig mætte, kan det bidrage til at skabe spændinger, ustabilitet og konflikt."
Den norske advokat Fredrik Heffermehl har skrevet bøger om, hvorledes kun få af de uddelte priser følger Nobels testamentariske fredsønske. Han udtaler om den seneste uddeling, at Nobelkomitéen igen kun behandler vilkårlige aspekter af krigsproblemet, og ikke dens grundlæggende årsager, som Nobel ønskede det.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024