For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> USAs militærbudget på nedtur!
Danmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs udspil om 2% af bruttonationalproduktet, og det får vi kritik for. Men USAs tilsvarende tal ser også langt blidere ud, når de på samme vis beregnes som procenter over en årrække. Målt i fulde dollars er tallet dog fortsat gigantisk og voksende.
Grafen her viser USAs militærudgifter i ujævnt fald fra voldsomme 9% i 1960 til de nuværende kun 3,4%, små tre gange de danske. Hvis USA mener, at BNP er en brugbar rettesnor, burde Danmark følge USA på deres kurs, som går nedad mod nul. Det har de danske tal da også gjort, omend vores fald sker knap så hastigt, og brydes af den lille stigning de sidste år.
På USAs graf er udviklingen fremskrevet med en grøn pil, som optimistisk peger mod at USAs militærudgifter vil droppe under de 2% i 2027 – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden ikke så simpel. Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> USAs militærbudget på nedtur!
Danmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs udspil om 2% af bruttonationalproduktet, og det får vi kritik for. Men USAs tilsvarende tal ser også langt blidere ud, når de på samme vis beregnes som procenter over en årrække. Målt i fulde dollars er tallet dog fortsat gigantisk og voksende. Grafen her viser USAs militærudgifter i ujævnt fald fra voldsomme 9% i 1960 til de nuværende kun 3,4%, små tre gange de danske. Hvis USA mener, at BNP er en brugbar rettesnor, burde Danmark følge USA på deres kurs, som går nedad mod nul. Det har de danske tal da også gjort, omend vores fald sker knap så hastigt, og brydes af den lille stigning de sidste år.
På USAs graf er udviklingen fremskrevet med en grøn pil, som optimistisk peger mod at USAs militærudgifter vil droppe under de 2% i 2027 – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden ikke så simpel. Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024