Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Fredsbilleder...
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det "største terrorangreb siden Anden Verdenskrig", og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015





Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  For at præge fremtiden skal vi kende fortiden
En gruppe - seks i alt - danske pacifister grundlagde den danske afdeling af WRI - Aldrig Mere Krig - på et møde i Helsingør den 17. oktober 1926.
Det er ikke hver dag, at fredsbevægelsen kan fremvise en gren, der har holdt ud så længe. Og som på trods af den "høje alder" stadig er lige så nødvendig som i 1926, som i dag med lige ret må modarbejde krigens forbryderiskhed og årsager. Militærnægtelse, ikkevold, nedrustning og fred i mange forskellige betydninger er stadig lige værdige spørgsmål for en fredsbevægelse.
Det kan vi vælge at begræde - for vi har ikke formået at fjerne krigens årsager - tværtimod - og krigen er med atomernes løsslippelse om muligt mere forbryderisk end før. Men på den anden side er det også opmuntrende, at vi trods alt stadig er en gruppe, der trodsigt siger "Aldrig Mere Krig", og som mener at det stadig ikke er for sent at få menneskeheden til at besinde sig på at finde ikkevoldelige alternativer til den herskende elendighed.
Trods alle op- og nedture lever vi endnu. Medens andre fredsorganisationer sigtede for snævert - som i sin tid Kampagnen Imod Atomvåben og i dag flere bevægelser, der ensidigt har arbejdet for at forhindre opstillingen af de 572 mellemdistanceraketter - kan pacifismen, udviklingen af det ikkevoldelige alternativ og oplysning om militærnægtelse ikke være for snævre krav. De er så fundamentale, at de undergraver militarismen som sådan.
Den "brede" fredsbevægelse har nu gentaget fortidens fejl - de for snævre og let neutraliserede krav - og har ahistorisk buset frem imod overmagten. Vi har selv gjort det samme, og vi vil gøre det i fremtiden, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at undersøge fredsbevægelsens historie - vi må lære af vore forgængeres erfaringer og ikke synke i, hvor de ikke kunne bunde.
Ovenstående er ikke en ny tekst, men blev skrevet for 30 år siden af den daværende formand Peter Kragh Hansen, men er desværre fortsat alt for aktuel. Peter Kragh Hansen fandt også en samling af de gamle tekster frem fra AMKs fortid, skrevet omkring Danmark besættelse, som nu igen er genudgivet:
For det første er det nok den periode, som medlemmerne er mindst bekendt med, for det andet er perioden skelsættende, fordi den verdenshistorisk udgør en vending fra konventionel til atomar krigsfare, og for det tredje er perioden specielt vigtig, da 30erne er tiden, hvor ikkevolden i dens konstruktive udgave bliver præsenteret herhjemme. Tanken var så ny, at man ikke kunne forberede sig tilstrækkeligt på en kommende krig.
Aldrig Mere Krig var en for lille del af befolkningen til effektivt at mobilisere imod krigsfaren på et nyt grundlag, der først skulle "bringes ud". At danskerne, da det gjaldt, spontant greb til også ikkevoldelig modstand, kan i nogle tilfælde skyldes Aldrig Mere Krigs arbejde, men viser måske mere, hvilken grobund der reelt er for ideerne.

Tom Vilmer Paamand - juli 2016







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022