Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det "største terrorangreb siden Anden Verdenskrig", og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Forsvarsforbehold uden betydning for dansk sikkerhed
Presset mod Danmarks forsvarsforbehold fortsætter, men seneste angreb gav ikke helt de ønskede argumenter. Den forrige regering havde bedt forskerne hos DIIS om at udrede udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og svaret blev: Et voksende tab af indflydelse for Danmark.
Dette skaber nu de forventede krav, om at forbeholdet skader og omgående bør afskaffes – men trods alt er den nye socialdemokratiske regering ret ligeglad, og vil ikke ændre på det.
DIIS konkluderer nemlig også, at Danmark alligevel indgår i forsvarspolitisk samarbejde med EU-lande – bare udenom EU. Samt er med i EUs diverse tiltag til hjælp for forsvarsindustrien, hvor private danske virksomheder ikke hæmmes af forbeholdet. Pt er der heller ikke folkelig opbakning bag en afskaffelse. Enhedslisten foreslår nu et udvidet forbehold, så dansk våbenindustri ikke længere kan malke EU-støtte.
Oven i ligger nyeste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der gennemgår en række brudflader langt fra Danmark: Verdensordenen er under pres, hvor det ikke længere er en selvfølge med sammenfaldende interesser i de traditionelle alliancer. Nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejde, og den regelbaserede verdensorden udfordres om migration mm.
Som noget nyt er Arktis kommet øverst blandt udfordringerne. Om den store nabo mod Øst gentages som sædvanligt, at det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil gå i militær konflikt med USA eller NATO.
Tom Vilmer Paamand - december 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Forsvarsforbehold uden betydning for dansk sikkerhed
Presset mod Danmarks forsvarsforbehold fortsætter, men seneste angreb gav ikke helt de ønskede argumenter. Den forrige regering havde bedt forskerne hos DIIS om at udrede udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og svaret blev: Et voksende tab af indflydelse for Danmark.
Dette skaber nu de forventede krav, om at forbeholdet skader og omgående bør afskaffes – men trods alt er den nye socialdemokratiske regering ret ligeglad, og vil ikke ændre på det.
DIIS konkluderer nemlig også, at Danmark alligevel indgår i forsvarspolitisk samarbejde med EU-lande – bare udenom EU. Samt er med i EUs diverse tiltag til hjælp for forsvarsindustrien, hvor private danske virksomheder ikke hæmmes af forbeholdet. Pt er der heller ikke folkelig opbakning bag en afskaffelse. Enhedslisten foreslår nu et udvidet forbehold, så dansk våbenindustri ikke længere kan malke EU-støtte.
Oven i ligger nyeste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der gennemgår en række brudflader langt fra Danmark: Verdensordenen er under pres, hvor det ikke længere er en selvfølge med sammenfaldende interesser i de traditionelle alliancer. Nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejde, og den regelbaserede verdensorden udfordres om migration mm.
Som noget nyt er Arktis kommet øverst blandt udfordringerne. Om den store nabo mod Øst gentages som sædvanligt, at det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil gå i militær konflikt med USA eller NATO.
Tom Vilmer Paamand - december 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024