Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Fredsvagten står fast
Fredsbilleder...
Fredsvagten har haft mindre og mindre opbakning - men vi holder ud, og har nu stået hver dag i cirka 17 år og 4 måneder. Historikernes mini-undersøgelse har givet os ret. Fogh har overtrådt de demokratiske regler under mottoet: Der er ikke noget at komme efter. Anden Verdenskrig varede fem år. Krigene i Mellemøsten har indtil nu varet i 18, og der er ingen ende at se. Danmark er med sin aktive medvirken medskyldig. De blå vil allerede tvangssende de syriske flygtninge hjem. Positivt er det, at de unge med stor opbakning taget ansvar for klimaet. Husk at være aktiv til folketingsvalget!
Peter Henning - februar 2019






Flere historier fra 2019...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  EU sender russiske desertører retur til krigstjeneste
imageDesertører fra Ruslands krig burde hilses velkomne, men får yderst sjældent asyl i EU. Hvis de når at flygte fra indkaldelsen til militæret, betyder dette bizart nok, at de så ikke har grund nok til asyl. Officielt er tvangsrekruttering nemlig stoppet, og i stedet tiltrækkes folk til tjeneste fra Ruslands fattigste republikker mod betaling. Virkeligheden er dog anderledes, da unge mænd fortsat indfanges, og sendes til fronten – men EU-landene tror på præsident Putin, og giver afslag.
To år efter Ruslands angreb på Ukraine, har EU fortsat ikke udviklet en fælles procedure til beskyttelse af russiske borgere, der af samvittighedsgrunde nægter at deltage i kamphandlinger, og derfor risikerer forfølgelse i Rusland.
Derfor omskrev aktivister Helsinkis reklamer til nægter-støtte, da de fra Finland, Tyskland og Belarus mødtes til workshop. Med maling, lim og kreativitet forvandlede de byens reklameplakater til et krav om asyl for militærnægtere fra Rusland og Belarus – fordi dette er en smart måde at gøre det sværere for Putin at føre sin krig i Ukraine.
Budskaberne er fx: ”Jeg deserterede fra Putins krig”, ”Leder du efter en smart måde at afslutte Putins krig på?” og ”Giv diktatorerne gåsehud. Støt krigsmodstandere fra Rusland og Belarus”.
Aktivisterne er med i et netværk af antimilitarister fra Østersøregionen, der mødtes hos den finske forening for militærnægtere.
AMK - september 2024







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024