Grov manipulation om frivillige soldater
Angiveligt er der i år kun
19 ufrivilligt
militært værnepligtige, hvilket bliver udbasuneret som tegn på stor forsvarsvilje. Men militærets oplysninger om tvangsindkaldte har i årevis været særdeles groft misvisende, da tallet bevidst er opgjort et par hundrede gange for lavt. Oven i denne manipulation bliver det heller ikke nævnt, at de såkaldt frivillige samlet kun udgør omkring
en tiendedel
af hver ungdomsårgang, så mindst 90 procent af unge altså fravælger militæret ved netop ikke at melde sig selv.
Hvert år anbringes 4.200 unge i militæret, og blandt dem er mange slet ikke så
frivillige, som det ofte påstås - for efter Forsvarets egne
oplysninger
er omkring en
tredjedel
af dem skjulte tvangsindkaldte. Disse har trukket så lavt et nummer, at de alligevel vil blive indkaldt. Ved at melde sig "frivilligt" får de mulighed for at være medbestemmende om hvor og hvornår værnepligten skal aftjenes.
Forsvarets Rekruttering presser folk fra den lave ende af listen til dette indtil årets behov er opfyldt, hvilket så ikke er lykkedes med den sidste snes. Resultatet er hvert år, at militæret kan fylde godtroende medier med jubelhistorier om at de unge strømmer til helt frivilligt.
Med blot en anelse kritisk sans er det derimod indlysende, at det offentliggjorte tal er ren manipulation, for der melder sig sjovt nok aldrig flere frivillige, end der lige præcis er brug for. Internt er Forsvarets Rekruttering ikke
i tvivl
om, at tusinder de unge værnepligtige i virkeligheden er tvangsindkaldte, og registrerer dem selv som værende kun "
teknisk frivillige".
I år bliver der også udstationeret 39 militærnægtere, selv om dette tal altså underligt nok ikke er blevet lagt oven i de øvrige tvangsudskrevne. Forsvarets Rekruttering nævnte ikke selv hvor mange der nægtede, men hvis deres tal på 19 ufrivillige soldater skal tages alvorligt, er en anden konklusionen indlysende - nemlig at to ud af hver tre tvangsindkaldte vælger at nægte. Tilsammen udgør gruppen kun nogle få procent, så det er umuligt at lave fornuftig statistik, men beregningen her om den dermed relativt voldsomme interesse for nægtertjeneste er lige så troværdig, som militærets egne officielle udmeldinger...
Bundlinjen er dog fortsat uden for sådanne ret fiktive taltricks, at også hovedparten af de "teknisk frivillige" fravælger nægtertjeneste. Årsagerne kan være mange, men enhver sammenligning bliver helt skæv, da det officielt er umuligt at melde sig frivilligt
som nægter. Disse får kun en "erstatningstjeneste", og tilbydes ikke et tilsvarende lokkende ikke-militært alternativ, fx en udfordrende uddannelse med varige fremtidsmuligheder indenfor en
fredsaktivistisk
sikkerhedspolitik.
S-R-SF-regeringen skrev i sit
regeringsgrundlag, at den ville "
drøfte at suspendere indkaldelsen af værnepligtige". Modsat har specielt de borgerlige partier
lovprist
værnepligten som "
udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik der sikrer, at forsvaret er solidt forankret i det danske samfund".
Trods faste omkvæd om værnepligtens "
kulturbærende og identitetsskabende elementer", der "
styrker sammenhængskraften i samfundet", kræver disse partier underligt nok ikke antallet af frivillige begrænset. I stedet har fx De Konservative fantaseret om, at den nye mulighed for at transpersoner kan skifte juridiske køn vil blive misbrugt til at undgå værnepligten med.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Iran og Israel i ny stammedansDen løbende konflikt mellem Iran og Israel accelererede i oktober til krig. De to statsreligiøse nationer holder sig ofte til at slås gennem stedfortrædere, men da Israel dræbte ledere fra de iranskstøttede militser Hamas og Hizbollah, gik Iran direkte til modangreb.
Israel klarede dog stort set at affeje Irans byge på 180 tonstunge missiler. Trods angrebets omfang kan dette dog atter ”blot” være deres sædvanlige urovækkende
ritual, der så vil blive besvaret på lignende brutal vis af Israel. Derpå bliver der måske lidt ro igen – men da de to lande bomber hinanden jævnligt, forrige gang var
i april, så vil ”freden” nok ikke vare længe.
Desværre råber
FN også her forgæves efter
løsninger. Omverdenens bud, ligesom ved Ruslands angreb på Ukraine, består stort set udelukkende i militær ”hjælp”. I Iran er der trods brutal nedslagtning en langt mere utålmodig opposition, end den Putin står over for. Krig som ”konfliktløsning” har igen spillet fallit, men alligevel fortsættes der blindt ad denne tumpede vej...
Tom Vilmer Paamand - september 2024
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg