Forsvarsakademi forbereder fremtidens krig
"
The Future of War" er temaet for Forsvarsakademiets stort anlagt
signaturkonference sidste weekend i november. Akademiet er "
stolte over, at det er lykkedes at hente internationale eksperter i krigsførelse fra absolut øverste hylde". Blandt disse
højtprofilerede forskere er
internationalt anerkendte navne som James E. Cartwright, David Kilcullen og Martin van Creveld. Specielt sidstnævnte er det ret svært at forstå stoltheden over. Den
israelske militærhistoriker Creveld er berygtet for sit omfattende
kvindehad, omhyggeligt udpenslet i mange fagbøger: "
The way the forces are being feminized affects, indeed infects, their fighting power. Soldiers may not be allowed to drink a beer, watch pornography or visit a brothel. Briefly, they are not allowed to be men. Men have to do all the hard and dirty work - such as wage war - while women have it relatively easy."
Denne misogyne herre skal
inspirere Forsvarets ledere, sammen med de to nævnte udenlandske forskere og diverse mindre kendte. David Kilcullen arbejder med
Psyop - psykologisk krigsførelse, og lader til at være en klog mand om alt det der med strategisk at
vinde hjerter: "
It is a competition with the insurgent for the ability to win the hearts of the population. There may be numerous competing insurgencies in one theater, meaning that the counterinsurgent must control the overall environment rather than defeat a specific enemy."
James E. Cartwright er sandsynligvis inviteret til at oppiske mere hysteri om cyber -
computer warfare. Cartwright har dog også advaret mod at bygge nye typer af atomvåben, og om at de gamle missiler udgør en stor sikkerhedsrisiko - men er samtidig en varm tilhænger af at
modernisere ubåde og bombefly, der bruger de gamle atombomber. Oven i blev han dømt for at
lække historien om Stuxnet, men blev hjulpet fri af Obama - og er derfor et hadeobjekt for USAs højrefløj på linje med Hillary Clinton.
Også andre interesserede end Forsvarets folk kan få lov at høre en del af oplæggene om "
de politiske, teknologiske og strategiske forandringer, som verdens væbnede styrker står overfor" - men kan også deltage i en
demonstration mod krigsforberedelserne lige udenfor ved Svanemøllen station den 28. november.
Flere historier fra 2018...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Dengang borgerlige stemte imod atom-oprustning...
1980erne største problem på fredsfløjen var, at atommagterne havde oprustet helt til bristepunktet. I Danmark sad borgerlige regeringer på magten, men blev
presset af fredsaktivister og oppositionspartier til en fredeligere kurs.
Et af værktøjerne i folketinget var de såkaldte
"NATO-fodnoter", en lang række dagsordener oftest vedtaget af et
alternativt sikkerhedspolitisk flertal – Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, sammen med Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne (RV, S, SF og VS). Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men
ikke dens udenrigspolitik.
Seks gange stemte en borgerlig regering med Centrumdemokraterne, Konservativt Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Venstre (CD, KD, KF og V)
selv for disse "fodnoter" – med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i front, og oftest stemte den ikke imod, hvilket er en hyppigt overset detalje i fortællingen om den tid.
Det gjaldt fx vedtagelsen i 1987 af, at USAs radar i Thule ikke måtte bruges til antiraketsystemer. Thule-fodnoten var rettet mod
SDI, USAs Star Wars-program. Andre af de fælles vedtagelser var rettet mod NATOs såkaldte
dobbeltbeslutning om opstilling af nye atomraketter i Europa.
Fredsbevægelsen krævede nedrustning i både Øst og Vest, og undervejs måtte Schlüterregeringen så gang på gang gå til NATO, og høfligt fremlægge den danske kritik. Regeringen var også presset af, at selv blandt NATOs tilhængere var et
flertal direkte modstandere af udstationeringen af atomraketter!
Desværre sluttede folketingsflertallets krigsmodstand brat med årtiet, på trods af at den folkelige opbakning fortsatte. I 1990 skiftede Danmark drastisk spor, og blev en krigsførende nation, da Det Radikale Venstre i 1988 gik med i Poul Schlüters næste regering (RV, KD og V). Selv uden Det Radikale Venstre, fik de resterende fredspartier alligevel igen
flest stemmer (1.580.908 mod 1.557.881) – men dette gav ikke flertal i folketinget.
Poul Schlüter lokkede Socialdemokratiet med på en FN-støttet
flådeblokade mod Irak under landets invasion af Kuwait. Siden gik socialdemokratisk ledede regeringer
i krig på Balkan - og resten er
historie. Krigshistorie.
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg