NATO-lande øver igen angreb på hinanden
Græske jagerpiloter simulerede luftkamp med tyrkiske jagerfly, og trænede luftforsvar i Det Ægæiske Hav i en landsomfattende og uanmeldt øvelse, hvor specialstyrker trænede landgangsøvelser i Oinousses, en økæde nær ved Tyrkiet. Begge lande er allierede med NATO, men militærøvelsen kommer kort efter, at Grækenland har beklaget sig over luftrumskrænkelser af Tyrkiets luftvåben.
Sidste år krævede Tyrkiet adgang til militære øvelser på græsk jord og luftrum i det omstridte øhav mellem de to nationer i en periode på ti måneder. Den græske regering klagede over dette til samtlige relevante organer som FN, EU, NATO og nedefter. Tyrkerne bøjede sig til sidst, og begrænsede øvelsesområdet til tyrkisk jord. De to landes anspændte forhold er blevet værre under flygtningekrisen. Begge lande bruger voldsomme summer på et omfattende militært beredskab med store stående styrker, der kun sjældent anvendes til internationale missioner.
Tyrkiets befolkning og militær er mange gange større end Grækenlands, der kompenserer ved at have relativt flere soldater. Dette er specielt tungt for Grækenland, der fortsat er ramt af massive finansielle problemer, og har skåret ned på alle andre områder af statsbudgettet.
Sidste år brugte Grækenland 2,4% af sit BNP på forsvar, hvilket ligner en stigning, men i rene udgifter er et fald, da landets BNP rasler nedad. De militære udgifter har faktisk være faldende siden de anspændte 80ere, hvor militæret brugte mere end det dobbelte.
Grækenland har svært ved at begrænse sit militære budget, da det i stort omfang går til lønninger og pensioner, som det tager årevis at afvikle. Samtidig er militæret spredt ud over landet i en form for egnsstøtte, på samme måde som USA er kendt for, hvor præsidenten køber sig til politisk popularitet gennem militære arbejdspladser. Oven i dette kommer et voldsomt overforbrug af militært isenkram, ikke mindst kampvogne og fregatter.
Grækenland har (for)købt sig til god politisk vilje i Frankrig og Tyskland, der solgte grækerne våben for milliarder igennem landets værste kriseår. Samme to lande har derfor ikke presset på for at sådanne kontrakter skulle indgå i forhandlingerne om den græske gæld. Den ny regering under venstrepartiet Syriza ønskede yderligere nedskæringer, men blev mødt med militære krav om for fem milliarder nye overvågningsfly.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> FredsVagten i 18 år, desværre!
FredsVagten holder ikke fest, men en ”sørgemarkering” på deres 18-årsdag den 19 oktober. Aldrig Mere Krig sender alligevel en hyldest til disse gæve medkæmpere, der stædigt og insisterende har stået vagt snart i årtier. Samlet fra mange fløje og holdninger, men på det fælles grundlag, at alle har lige ret til freden, og at vejen til fred bygger på dialog og global retfærdighed.
Skønne ord og tanker, som Folketingets politikere uundgåeligt dagligt bliver mindet om – at Danmarks krige hverken er glemte eller noget afsluttet kapitel. Utallige aktivister, også fra AMK, har givet et par timer, måneder eller år til fredsudbruddet under regnbueflagene ved Slotspladsen.
FredsVagten er et godt fokuspunkt for fredsarbejdet i det københavnske, og med så permanent en tilstedeværelse, at dens flag helt fortjent også har fundet sig en blivende plads i det afsluttende glasskab på Krigsmuseets udstilling over danskernes mislykkede krige – som en smule håb oven på al den militære galskab. Men museet har også sat plads af til nye krigsskabe...
Valget af en sørgemarkering er i samme spor, som da vi i AMK beklagede vores 90 års fødselsdag – for hvor ville det dog være rart, om en generel fredsslutning verden rundt for længst havde gjort al krigsmodstand overflødig.
Desværre er der fortsat behov for et kronisk og vedholdende fredsarbejde, som modvægt og nødråb til magthavernes dovne genbrug af krig som ”konfliktløsning”. Vægternes nyttige og insisterende arbejde er vigtigt for Danmark. Lad os råbe et trefoldigt ØV i dagens anledning, og så alle fortsætte med at sprede fred – så godt vi nu kan!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> FredsVagten i 18 år, desværre!
FredsVagten holder ikke fest, men en ”sørgemarkering” på deres 18-årsdag den 19 oktober. Aldrig Mere Krig sender alligevel en hyldest til disse gæve medkæmpere, der stædigt og insisterende har stået vagt snart i årtier. Samlet fra mange fløje og holdninger, men på det fælles grundlag, at alle har lige ret til freden, og at vejen til fred bygger på dialog og global retfærdighed.
Skønne ord og tanker, som Folketingets politikere uundgåeligt dagligt bliver mindet om – at Danmarks krige hverken er glemte eller noget afsluttet kapitel. Utallige aktivister, også fra AMK, har givet et par timer, måneder eller år til fredsudbruddet under regnbueflagene ved Slotspladsen.
FredsVagten er et godt fokuspunkt for fredsarbejdet i det københavnske, og med så permanent en tilstedeværelse, at dens flag helt fortjent også har fundet sig en blivende plads i det afsluttende glasskab på Krigsmuseets udstilling over danskernes mislykkede krige – som en smule håb oven på al den militære galskab. Men museet har også sat plads af til nye krigsskabe...
Valget af en sørgemarkering er i samme spor, som da vi i AMK beklagede vores 90 års fødselsdag – for hvor ville det dog være rart, om en generel fredsslutning verden rundt for længst havde gjort al krigsmodstand overflødig.
Desværre er der fortsat behov for et kronisk og vedholdende fredsarbejde, som modvægt og nødråb til magthavernes dovne genbrug af krig som ”konfliktløsning”. Vægternes nyttige og insisterende arbejde er vigtigt for Danmark. Lad os råbe et trefoldigt ØV i dagens anledning, og så alle fortsætte med at sprede fred – så godt vi nu kan!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024