Støt ukrainsk fredsaktivist i husarrest
Yurii Sheliazhenko, Ukraines mest kendte pacifist, sidder nu i delvis husarrest. Han er anklaget for retfærdiggørelse af russisk aggression, uden at der fra rettens side er fremlagt nogen dokumentation for dette. European Bureau for Conscientious Objection, International Fellowship of Reconciliation og War Resisters’ International fordømmer anklagen på det kraftigste:
”Yurii Sheliazhenko er en samvittighedsfange, der er tilbageholdt blot for fredeligt at udtrykke sine ægte pacifistiske synspunkter. Han bør øjeblikkeligt og betingelsesløst løslades, og alle anklager mod ham frafaldes. De ukrainske myndigheder bør respektere retten til ytringsfrihed og stoppe denne undertrykkelse af ham og den ukrainske pacifistiske bevægelse, som afslører deres voksende intolerance over for meningsforskelle.Vi minder den ukrainske regering om, at pacifisme ikke er en forbrydelse i demokratiske stater. Vi kræver, at menneskerettighederne beskyttes fuldt ud, herunder retten til samvittighedsnægtelse af militærtjeneste, som er iboende i retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, garanteret blandt andet i artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention, samt artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder – og som ikke kan fraviges, selv i en tid med undtagelsestilstand.
Vi fordømmer på det kraftigste al chikane og alle forsøg på intimidering af Yurii Sheliazhenko og den ukrainske pacifistbevægelse, såvel som alle tilfælde af tvangsrekruttering og endda bortførelse af værnepligtige ind i de involverede hære i krigen i Ukraine, og al forfølgelser af militærnægtere, desertører og ikkevoldelige antikrigsdemonstranter i Rusland, Hviderusland, Ukraine og andre steder. Vi støtter IPBs hensigt om at nominere tre bemærkelsesværdige organisationer, med fokus på retten til samvittighedsnægtelse, til Nobels Fredspris 2024: Ukraines pacifistiske bevægelse, den russiske bevægelse af samvittighedsnægtere (MCO) og den hviderussiske Our House.”
DU kan sende en e-mail til støtte for Yurii til præsident Zelenskyy herfra - bladr nedad for engelsk udgave.Tom Vilmer Paamand - august 2023
Flere historier fra 2023...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Det vidste vi ikke-frasen holder ikke længere
Tilbage i 1945 sagde mange, både herhjemme og i Tyskland, at de ikke havde vidst noget om rædslerne i KZ-lejrene, og man valgte også ofte ikke at huske terrorbombardementerne i Dresden og Hamborg samt blodbadet i Stalingrad, for bare at nævne nogle få krigens konsekvenser. Medierne havde ikke nem adgang, og det var lettere for dem, der vidste noget, at vende det blinde øje til.
I 1960erne under krigene i Sydøstasien og især i Vietnam, kunne man til gengæld på billeder fra slagmarken se hvordan krig ser ud i virkeligheden. Dette var med til at skabe fredsbevægelse og modstand især blandt yngre mennesker, som var med til at sætte USA under pres og få stoppet denne krig.
I dag er der krige, der er ude af mediernes fokus, især kampene i det østlige og centrale Afrika - men interesserede kan ret nemt alligevel grave også disse oplysninger frem. Så ”det vidste vi ikke”, kan ingen påstå i dag. I Ukraine og især i de besatte palæstinensiske områder, kan krige og overgreb ikke holdes ude af mediernes og dermed offentlighedens søgelys. I Ukraine taler man om ”kødhakkeren”, hvor unge mennesker nu i månedsvis har slået hinanden ihjel, uden udsigt til fred - og uden at det får flyttet frontlinjerne nævneværdigt.
Og når man i Gaza dagligt kan se tæppebombardementer af boligområder, angreb på flygtningelejre, hospitaler og skoler og almindelige mennesker, hvoraf en meget stor del er børn, kan ingen længere sige, at ”det vidste vi ikke”. Dette forpligter enhver til at sige fra, og støtte de folkelige kræfter, der vil have myrderierne standset.
Tom Vilmer Paamand - december 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Det vidste vi ikke-frasen holder ikke længere
Tilbage i 1945 sagde mange, både herhjemme og i Tyskland, at de ikke havde vidst noget om rædslerne i KZ-lejrene, og man valgte også ofte ikke at huske terrorbombardementerne i Dresden og Hamborg samt blodbadet i Stalingrad, for bare at nævne nogle få krigens konsekvenser. Medierne havde ikke nem adgang, og det var lettere for dem, der vidste noget, at vende det blinde øje til.
I 1960erne under krigene i Sydøstasien og især i Vietnam, kunne man til gengæld på billeder fra slagmarken se hvordan krig ser ud i virkeligheden. Dette var med til at skabe fredsbevægelse og modstand især blandt yngre mennesker, som var med til at sætte USA under pres og få stoppet denne krig.
I dag er der krige, der er ude af mediernes fokus, især kampene i det østlige og centrale Afrika - men interesserede kan ret nemt alligevel grave også disse oplysninger frem. Så ”det vidste vi ikke”, kan ingen påstå i dag. I Ukraine og især i de besatte palæstinensiske områder, kan krige og overgreb ikke holdes ude af mediernes og dermed offentlighedens søgelys. I Ukraine taler man om ”kødhakkeren”, hvor unge mennesker nu i månedsvis har slået hinanden ihjel, uden udsigt til fred - og uden at det får flyttet frontlinjerne nævneværdigt.
Og når man i Gaza dagligt kan se tæppebombardementer af boligområder, angreb på flygtningelejre, hospitaler og skoler og almindelige mennesker, hvoraf en meget stor del er børn, kan ingen længere sige, at ”det vidste vi ikke”. Dette forpligter enhver til at sige fra, og støtte de folkelige kræfter, der vil have myrderierne standset.
Tom Vilmer Paamand - december 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024