Ikke alle ingeniører bliver terrorister
Ingeniører er almindelige at finde i
terrorgrupper, hvilket tyder på at en underliggende faktor må gøre dem mere sandsynlige som militante. Dette fremgår af den
ny bog "
Engineers of Jihad" fra Princeton University Press, hvor to sociologer undersøger sammenfaldet. De fremlægger stærk dokumentation for, at ingeniører er mere tilbøjelige til at blive terrorister på grund af deres særlige verdensopfattelse. Ingeniører er nemlig langt mere tilbøjelige til at være konservative, end folk med andre uddannelser - og overraskende nok også langt mere religiøse.
I forhold til fx sociologi-uddannede er ingeniører med syv gange så stor en sandsynlighed både religiøse og konservative. Disse holdninger bliver hos ingeniører så parret med en markant forkærlighed for meget firkantede svar - hvilket også er en klar tendens hos radikalt religiøse smågrupper. På trods af dette viser undersøgelsen også, at kun en nærmest umålelig lille del af ingeniører bliver terrorister.
Mængden af ingeniører der blot lever som almindelige mennesker er voldsomt stor, ikke mindst set i forhold til denne verdens meget få terrorister. Der er altså ingen statistisk indlysende årsag til generelt at fordømme ingeniører, eller at være nervøs over at have en ingeniør som nabo. Det helt samme gælder i øvrigt også ved tilsvarende beregninger over tendenser i andre befolkningsgrupper. Statistisk set er der derfor lige så ringe grund til at bekæmpe radikaliseringstendenser specifikt hos ingeniører, som fx blandt lige præcis muslimer.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Officeren der blev pacifist
Aldrig Mere Krigs forhenværende formand Geert Grønnegaard er død, 84 år gammel. Den sprælske fredskæmpe døde passende nok på et plejehjem bygget på Ringsteds nu nedlagte kaserne. Som barn kom Geert ellers på Herlufsholms ret militaristiske kostskole, hvorpå han blev flyverløjtnant i Værløse, derpå civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt og reserveofficer.
Dette ændredes af rektor
Aage Bertelsens pacifistiske bog "Her er dit våben" i 1960. Officeren meldte sig nu som
militærnægter, og blev aktivist i foreningen Aldrig Mere Krig, hvor han langt senere i 1997 blev formand. Geert kom med i påskemarcherne mod atomvåben og kampen mod Vietnamkrigen, startede et register over dansk
våbenhandel, og
skrev læserbreve og henvendelser til Folketinget i en
lind strøm.
Særlig kendt blev han for en række spektakulære
fredshappenings: Geert agerede garderobevagt i Københavns Domkirkes våbenhus og
inddrog sabler fra de kongelige gæster. Han blev bortvist fra et dyrskue, hvor forsvaret var talstærkt udstillet, og ikke kunne lide hans
Rustoskop, der med rullende tal optalte militærbyrden.
Geert blev i 1964 opstillet for
Fredspolitisk Folkeparti, som ikke kom i Folketinget. Han var i 1976 konsulent for daværende landsformand K. Helveg Petersen for Det Radikale Venstre, til hjælp med en ny lov om våbenproduktion. Blandt det vedtagne blev, at arbejdsløse kunne
sige nej til våbenproduktion uden tab af dagpenge.
Ved siden af et næsten
fuldtidsarbejde som aktivist, spillede Geert ihærdigt bridge på
højt niveau, var ansat i en række ingeniørfirmaer og bl.a. udsendt i udviklingsprojekter for at bygge skoler i Tanzania og kyllingefarme i Libyen. Privat nåede han at fejre guldbryllup med sin kone Loulou, som han fik tre sønner med.
- Hør Geert selv fortælle om et langt liv som aktivist.Tom Vilmer Paamand - december 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg