Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Nej til forbud mod at investere i klyngebomber
Fredsbilleder...
Daværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen ønskede "et forbud mod investeringer i virksomheder, der producerer konventionsomfattede våben" som fx klyngebomber. Rådet for Samfundsansvar fik til opgave at beskrive hvordan dette bedst kunne gøres, og dets svar er at afvise et sådant forbud. Rådet mener, at "konventionerne mod den slags våben synes at have haft en stærk selvregulerende effekt". Rapporten anbefaler i stedet nogle rent symbolske tiltag. Folkekirkens Nødhjælps Minerydningsafdeling mener Rådets "research virker tynd", så der ikke er dækning for dets anbefaling. Belgien, Italien og Schweiz har allerede indført forbuddet.
Tom Vilmer Paamand - februar 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  For få nægter...
Under Første Verdenskrig var der en del unge mænd, som af samvittighedsgrunde ikke kunne være soldater. De blev idømt lange fængselsstraffe. Ofte sultestrejkede de i protest. Det var selvsagt uholdbart at have ikke-kriminelle siddende i fængslerne. 13. december 1917 vedtog Folketinget en lov, der muliggjorde, at nægterne kunne udføre civilt statsarbejde. Det var verdens anden militærnægterlov.
I 1918 oprettedes den første nægterlejr i Grib Skov. Militærnægterorganisationen Aldrig Mere Krig har senere sat en mindesten der, hvor denne lejr var. I 1930erne steg nægternes antal så meget, at der måtte oprettes endnu en nægterlejr i Kompedal. Efter tilslutningen til NATO i 1949 steg nægtertallet markant. Der blev oprettet en tredje nægterlejr i Oksbøl. I denne lejr var jeg som nægter i 24 måneder i 1954-56.
I sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad af min erindringsbog: "Fra mit livs skraldespand", skrev den nu afdøde sognepræst, Arnold Østergaard Frandsen, at tiden i militærnægterlejr på mig havde virket som et højskoleophold. I nutiden kommer militærnægterne ikke i nægterlejre. De udstationeres til sociale og kulturelle organisationer.
Nogle år i 1970erne var nægtertallet så stort, at det påvirkede militærets soldatertal. Men nu er antallet af militærnægtere meget lavt. Derimod strømmer det ind med frivillige af begge køn til militæret. Vi udsættes jo fra vugge til urne for en intens militærforherligelse. Folkekirken har med soldaterhjem og feltpræster ladet sig spænde for militarismens vogn. Alt for få militærnægtere går ind i et livslangt, organiseret arbejde mod militær og militarisme.
Henning Sørensen - april 2021






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2023