Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme".
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives".
Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at "den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget".
ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen".
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt...
Læs en længere gennemgang på FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - januar 2020
Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Rapport: Sats på lavspænding i Arktis, mens USA opruster...
Forslagene ser gode ud: Arbejd på afspænding i Arktis, og understreg risikoen for eskalering. En stærkere diplomatisk indsats, der fastholder folkerettens betydning. Øget offentlighed om beslutningerne, og reel opbakning til Ilulissat-erklæringen.
Disse positive forslag dominerer anbefalingerne i en ny analyse om Arktis fra Center for Militære Studier. Rapporten fastslår, at USAs politik for Arktis endnu ikke er låst fast, og at Danmark og Rigsfællesskabet dermed fortsat har mulighed for at sætte sit præg.
Men oven i optimismen kommer nogle mere negative elementer, der virker som en resigneret opsummering af, at USA under alle omstændigheder vil ende med at gøre som de lyster: Forbered dansk og grønlandsk offentlighed på øget amerikansk militær opbygning i Grønland. Fasthold behovet for afskrækkelse af Rusland, og hjælp USA med antiubådskrigsførelse og øget varslingsindsats, fordi det måske kan styrke dansk diplomatis gennemslagskraft.
Søg tæt samarbejde med USA om f.eks. havne, hvis USA vil realisere sit behov for flådebaser i Grønland og på Færøerne. Arbejd på, at beslutninger i relation til USAs ønsker kan tages hurtigt, og titulært på et oplyst, demokratisk og fælles grundlag...
Tom Vilmer Paamand - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Rapport: Sats på lavspænding i Arktis, mens USA opruster...
Forslagene ser gode ud: Arbejd på afspænding i Arktis, og understreg risikoen for eskalering. En stærkere diplomatisk indsats, der fastholder folkerettens betydning. Øget offentlighed om beslutningerne, og reel opbakning til Ilulissat-erklæringen.
Disse positive forslag dominerer anbefalingerne i en ny analyse om Arktis fra Center for Militære Studier. Rapporten fastslår, at USAs politik for Arktis endnu ikke er låst fast, og at Danmark og Rigsfællesskabet dermed fortsat har mulighed for at sætte sit præg.
Men oven i optimismen kommer nogle mere negative elementer, der virker som en resigneret opsummering af, at USA under alle omstændigheder vil ende med at gøre som de lyster: Forbered dansk og grønlandsk offentlighed på øget amerikansk militær opbygning i Grønland. Fasthold behovet for afskrækkelse af Rusland, og hjælp USA med antiubådskrigsførelse og øget varslingsindsats, fordi det måske kan styrke dansk diplomatis gennemslagskraft.
Søg tæt samarbejde med USA om f.eks. havne, hvis USA vil realisere sit behov for flådebaser i Grønland og på Færøerne. Arbejd på, at beslutninger i relation til USAs ønsker kan tages hurtigt, og titulært på et oplyst, demokratisk og fælles grundlag...
Tom Vilmer Paamand - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2021