Fesen opfølgning på krigsudredning
Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019.
Den tre timer
lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering
ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget
bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "
et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig
erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "
endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme".
Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "
den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives".
Det enstemmigt vedtagne forslag
tilføjede kun en opfordring om at "
den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "
den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget".
ALT, EL og SF fik afvist et mere
specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "
til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "
regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen".
Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er
lukket land og hvor medlemmerne har stram
tavshedspligt...
Læs en længere gennemgang på FRED.dkTom Vilmer Paamand - januar 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium: I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er
Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag
V60, som afsluttede forespørgselsdebat
F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget
”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts,
påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i
NPT-traktatens artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg