Fesen opfølgning på krigsudredning Hvad kan regeringen oplyse om opfølgningen på krigsudredningen? Dette rigeligt neutrale spørgsmål har udenrigsministeren og forsvarsministeren skullet besvare, som stort set sidste punkt i Folketinget for året 2019. Den tre timer lange debat bragte kun de gammelkendte synspunkter frem, hvor fx Socialdemokratiet nu i regering ikke længere støtter kravet om to tredjedeles flertal for krig (dette er kun opnået to gange de sidste 30 år). Libyen blev trukket frem som et kedeligt eksempel på, at selv et meget bredt flertal ikke beskytter imod en dårlig beslutning.Udenrigsminister Jeppe Kofod gentog mekanisk den tomme påstand, om at "et militært indgreb er det sidste middel i værktøjskassen, for man skal forsøge alle andre midler først".Han lovede fremover en grundig erfaringsopsamling i forbindelse med internationale operationer.Og der bliver nok at tage fat på, for regeringen agter at føre en "endog meget aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det sikrer stabilitet og fred ude i verden og dermed tryghed og sikkerhed herhjemme". Til afslutning blev fremsat to forslag. Begge opfordrede "den til enhver tid siddende regering til at sikre tidlig, løbende og fyldestgørende inddragelse af Folketinget ved beslutninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer, hvor både formålet med det danske bidrag, den samlede strategi med kobling til andre ikkemilitære spor og påtænkte exitstrategier beskrives". Det enstemmigt vedtagne forslag tilføjede kun en opfordring om at "den til enhver tid siddende regering til, med udgangspunkt i det forudsatte formål, at give en grundig gennemgang og evaluering af indsatsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, når et større bidrag fra en international operation er hjemtaget eller hvert femte år for længerevarende bidrag". Samt at "den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget". ALT, EL og SF fik afvist et mere specifikt forslag, hvor regeringen opfordredes "til at indføre et princip om to tredjedele flertal i Folketinget ved udsendelse af danske soldater". Oven i skulle den opfølgende evaluering af indsatsen ikke gemmes bort i Det Udenrigspolitiske Nævn, men gives til hele Folketinget. Dette blev afvist af flertallet, der heller ikke ville beklage, at "regeringen har valgt ikke at genåbne Irakkommissionen". Resultatet blev altså nogle løfter om mere offentlighed, men mest gemt væk i et nævn, der per definition er lukket land og hvor medlemmerne har stram tavshedspligt... Læs en længere gennemgang på FRED.dk Tom Vilmer Paamand - januar 2020
> Kort fra AMKs årsberetning For 80 år siden havde AMK, Dansk Fredsforening og Kvindefredsligaen tilsammen 600 medlemmer, alene i Skive! Dansk Fredsforening er for længst nedlagt. De to tilbageværende har i dag ikke en gang 600 medlemmer tilsammen, i hele landet. Trods at der stadig er masser af ufred at bekæmpe. Danmark er ikke en pacifistisk nation. Vejen mod en fredeligere tilgang til udenrigspolitikken har lange udsigter. Dette på trods af, at Danmark nu forlader Afghanistan, uden at efterlade noget, der kunne kaldes en varig sejr. Endnu et nederlag for krigspolitikken, uden at nogen ser ud til at ville lære af det, og lægge kursen om. Heldigvis er der fortsat gæve folk, der ihærdigt prøver at gøre opmærksom på, at der faktisk findes langt bedre måder end forsøgene på at skabe fred med bomber. En del af dem er samlet i vores forening, hvor også bestyrelsen nu i endnu et år har gjort deres bedste for freden. AMK arbejder med i kampagnen "Forbyd Atomvåben", og det er ofte med Fredsministeriums noget bredere fokus som afsender, at pressemeddelelser med gode forslag til ændring af krigspolitikken bliver sendt ud. AMK blander sig naturligvis også under eget navn, men samarbejder med alle de andre fredsgrupper. For mens vi står ret alene med den helhjertede pacifisme, har de bredere fredsparoler opbakning i langt videre kredse. Der er stadig dejligt med liv i regionale initiativer som Fredsvagten og Tid Til Fred, mere lokale grupper som Esbjerg Fredsbevægelse, Fredsby Aalborg og Århus mod Krig og Terror – samt de landsdækkende som FN-forbundet, Kvindefredsligaen og RIKO. Meget at lave, for de alt for få aktive. Alle er jo vi jo blot frivillige, der arbejder så hårdt, som hjertekraften byder og tillader. Det kan slå gnister. Konflikter er træls, men også mulighed for udvikling – hvis ellers vi kommer gennem dem på en god måde. Det er selve foreningen grundlag – men også noget vi er nød til at blive bedre til. Sammen. Under sidste års forsinkede årsmøde inviterede AMK professor Ole Wæver ind til at gøre os klogere på atomvåben. Undervejs fortalte han også noget andet, der er værd at huske: "Jeg er meget taknemmelig for, at Aldrig Mere Krig har været den røde tråd i gennem så lang en periode – og historisk altid har været den platform, hvorfra der en gang imellem blusser andre større bølger op. Det er en vanvittig vigtig organisation." Ole Wævers skulderklap er en utrolig påmindelse om den vigtige arv, vi bærer på. De flotte ord var jo ikke om de seneste aktiviteter, men rettet mod AMKs samlede virke gennem snart hundrede år. Foreningen er et vedvarende symbol for pacifismen. En ubetinget krigsmodstand, der simpelthen stiler imod at fjerne selve krigens årsager. Den vision er vigtig at holde i live! Tom Vilmer Paamand - maj 2021