Hård kritik af politikere bag fejlslagne krige”Sendte vi danske soldater til Afghanistan på en gedigen løgn”,
spurgte forhenværende udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF),
efter DRs dokumentar
Velkommen til frontlinjen – der viste forskellen mellem Folketingets beslutningsgrundlag og den danske krigsindsats.
Svaret til Holger blev JA, for
opfølgningen kom da forskere fra DIIS præsenterede første
del af en officiel udredning om indsatsen i Afghanistan. Udredningen sætter en tyk
streg under en masse dumheder, som politikere og militær hidtil har fejet under gulvtæppet – men som nu er almen viden.
Ikke mindst, at den vestlige besættelsesmagt
hjalp de foragtede
krigsherrer til magten, hvilket kastede mange indbyggerne i armene på Taliban. Og at den meget omtalte
civile indsats for demokrati blev misbrugt som et
kortsynet militært instrument, der ikke gav reel civil opbygning, men i stedet mere korruption.
Endnu mere interessant bliver
sidste del af udredningen til næste år, der vil beskrive de politiske beslutninger bag krigen. Det har undervejs vakt en del opmærksomhed, at flere af de ansvarlige ministre – Anders Fogh, Per Stig Møller og Søren Gade – længe nægtede at lade sig udspørge af DIIS. Efter offentlig udskamning fandt de dog alligevel tid i kalenderen. Politikere føler absolut intet behov for at få undersøgt deres egne beslutninger, hvilket ellers burde være en helt selvindlysende del af Folketingets kontrolfunktion på befolkningens vegne.
I 2018 var en langt bredere undersøgelse planlagt, opbygget af den daværende
Tribunalforening, som et folkelig krav på en
juridisk og folkeretslig undersøgelse af krigene. Tribunalet blev sat i gang efter at en bebudet undersøgelse blev
nedlagt af de
efterfølgende regeringer – men også denne måtte opgives på grund af magthavernes modstand. En sådan grundig gennemgang kommer altså ikke, men i stedet er altså en ret begrænset gennemgang på vej nu.
Tribunalforeningens tre fortsat ubesvarede spørgsmål lød i kort form:
- Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige?- Overholdt danske soldater krigens love i Irak og Afghanistan?- Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser?Meget af foreningens omfattende dokumentation om krigene er bevaret for eftertiden, og tiltrækker stadig nysgerrige forskere og aktivister - se Tribunalforeningens arkiv på
Tribunal.FRED.dkTom Vilmer Paamand - november 2024
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Militærbyrden vokser, udviklingsbistanden falderMedierne fortæller for tiden, at militæret nu får tilført et enormt beløb, nemlig
143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en
ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for det fremgår ikke klart, at beløbet er EKSTRA - og derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.
Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende
vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med. Oven i er NATOs 2%-krav nu blot en
bundgrænse…
Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på
39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for selve bevillingen til Forsvarsministeriet var "kun" på
27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også
tillægges store milliardbeløb til militære formål udenom Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks
pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til
Ukraine-fonden kunne veje tungt - om
NATO så vil acceptere disse i procent-målet.
Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden
under pres, selvom der hertil kun er afsat 18 milliarder, og et procentmål på 0,7 procent. Når BNP stiger, skal der også her et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht
BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Sidste år nåede udviklingsbistanden
kun op på 0,67 procent af BNI, for disse relative småpenge til verdens fattigste får på ingen måde samme opmærksomhed, som når NATO forlanger sit skålpund kød. Tallet er ellers lige som pengene til NATO en del af regeringens skriftlige
grundlag. Med dette svigt er det første gang i over 40 år, at Danmark ikke lever op til denne forpligtigelse overfor FN. Mens NATO får, hvad NATO kræver…
Disse militære begunstigelser vil for hvert eneste år langt overstige fx prisen for
Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne heldigvis alligevel blegner i forhold til fx de samlede investeringer i
sundhed og uddannelse, for disse gode ting finansieres med langt større beløb -
også i
Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder dog kun nogle få procent af vort lokale samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få
udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads.
Tom Vilmer Paamand - august 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg