Udenrigsministeren hører kun ordet militær om Mali
FN beder regelmæssigt om hjælp til diverse internationale operationer, for at kunne leve op til sit overordnede formål om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder. Udenrigsminister Kristian Jensen forklarede i november Folketinget "hvad FN har bedt Danmark bidrage med i Mali". Svaret var militærobservatører, specialstyrker, helikoptere og anden transport samt civilt politi.
Det fremgik i øvrigt indirekte af svaret, at her ikke var tale om specifikke ønsker til militære indsatser, som FN mente Danmark var særlig god til, men om en generel anmodning udsendt til bl.a. Danmark - hvilket skal forstås som at samtlige FNs medlemslande har modtaget selvsamme ønskeseddel. Men herfra udelod udenrigsministeren underligt nok at nævne nogle andre FN-ønsker i sit svar - nemlig alle dem, der ikke drejede sig om MINUSMA med uniformeret og altså militær hjælp. FNs ønsker bunder i en række resolutioner fra Sikkerhedsrådet, hvor nogle af ønskerne er henvendt til lande i nærområdet, samt til Malis tidligere kolonimagt Frankrig, mens resten er til alle.
I den nyeste FN-resolution står ganske rigtigt det ministeren nævner, i formelt FN-sprog: "Member States urges to provide troops and police" - og dette er også hvad chefen for FN-operationen i Mali selv har bedt om (han er tilfældigvis dansk generalmajor). Men selve FN har anmodet om en del andet. Der står nemlig i samme resolution, at FN "urges all Member States and other donors to contribute generously to humanitarian operations". Og FN minder medlemslandene om tidligere resolutioner, der bl.a. "calls upon Member States to provide support to the electoral process" samt "urges Member States to provide coordinated assistance, expertise and training, including on human rights and international humanitarian law, especially concerning the protection of women and children". FNs tekst blev i øvrigt ikke oversat til Folketinget inden beslutningen, på grund af "omfang og kompleksitet."
Selv om Danmark faktisk har hjulpet Mali med u-landsbistand det sidste tiår, var disse ligeså konkrete FN-ønsker åbenbart ikke interessante nok til at blive nævnt i ministerens svar. Eller gav anledning til at overveje det betænkelige i, at Danmark også her vil blande bistand med bomber. Udenrigsministeren er i stedet befriende åben om det selviske i missionen:
"Vi sender et stærkt dansk bidrag til den fredsbevarende mission i Mali med både specialoperationsstyrker og transportfly. Formålet er at stabilisere landet og dermed skabe grundlag for en fredelig udvikling. Det skal være med til at forebygge terrorgrupper og bremse den illegale migration, som vi er vidne til i Europa. Efter sammenbruddet i Libyen er Mali kun én grænse fra Europa."
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Udtalelse fra nordiske fredsorganisationer
En lang række nordiske fredsbevægelser, herunder Aldrig Mere Krig, er gået sammen om en fælles udtalelse vendt mod den voldsomt øgede oprustning i Norden. Tekstens budskab er, at NATOs forsvarsministermøde i november 2017 tog en række beslutninger, som udgør en alvorlig trussel mod freden.
Først gennemgås hvordan faren for krig er øget gennem oprettelsen af nye kommandocentre, de første skridt mod permanente USA-baser i Norden og indkøbet af F-35 kampfly bygget til at bære atomvåben. Oven i dette sker der en øget militarisering af Østersøen og Baltikum, samt ved at de tidligere neutrale lande Finland og Sverige udvikler nyt samarbejde med USA og NATO. Teksten opfordrer til løbende protester mod oprustningen af Norden, men afslutter dog med dette fremtidshåb:
I dag er forståelsen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken domineret af magttænkning. Dette medfører, at alle stater bruger trusler, afskrækkelse og forskellige former for vold for at opnå kortsigtede nationale mål. I værste fald kan dette føre til den totale ødelæggelse ved en atomkrig.
Der findes viden om hvordan man mere konstruktivt håndterer konflikter, men den bliver ikke brugt. Denne viden er det grundlæggende princip bag FNs charter og diplomatisk mægling. Det handler om at analysere konflikter ud fra alle parters perspektiver, undgå trusler og i stedet se konflikter som et fælles problem, der må løses på respektfuld måde. Det er vigtigt ikke at skabe modsætninger. Fjendebilleder skal modvirkes.
Militarisering er baseret på menneskets frygt. Genoprustning medfører blot mere militær opbygning, endnu mere frygt og endnu flere våben i en ond spiral af enorme omkostninger.
Vi er talsmænd for dialog på alle niveauer, økonomisk og kulturel udveksling som diplomatiske redskaber til at imødekomme alle folks og alle stater behov - mod "en fælles menneskelig sikkerhed":
Udnyt alt hvad vi ved om hvordan konflikter håndteres konstruktivt. Oprethold FN-pagten, som er underskrevet af alle stater, og som foreskriver konfliktløsning ved fredelige midler. At krig er forbudt, undtagen som selvforsvar. Krig fører til flygtninge, til lidelse og til nye konflikter. Ressourcerne skal bruges til menneskers velfærd, ikke til krig og ødelæggelse.
Tom Vilmer Paamand - august 2018
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Udtalelse fra nordiske fredsorganisationer
En lang række nordiske fredsbevægelser, herunder Aldrig Mere Krig, er gået sammen om en fælles udtalelse vendt mod den voldsomt øgede oprustning i Norden. Tekstens budskab er, at NATOs forsvarsministermøde i november 2017 tog en række beslutninger, som udgør en alvorlig trussel mod freden.
Først gennemgås hvordan faren for krig er øget gennem oprettelsen af nye kommandocentre, de første skridt mod permanente USA-baser i Norden og indkøbet af F-35 kampfly bygget til at bære atomvåben. Oven i dette sker der en øget militarisering af Østersøen og Baltikum, samt ved at de tidligere neutrale lande Finland og Sverige udvikler nyt samarbejde med USA og NATO. Teksten opfordrer til løbende protester mod oprustningen af Norden, men afslutter dog med dette fremtidshåb:
I dag er forståelsen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken domineret af magttænkning. Dette medfører, at alle stater bruger trusler, afskrækkelse og forskellige former for vold for at opnå kortsigtede nationale mål. I værste fald kan dette føre til den totale ødelæggelse ved en atomkrig.
Der findes viden om hvordan man mere konstruktivt håndterer konflikter, men den bliver ikke brugt. Denne viden er det grundlæggende princip bag FNs charter og diplomatisk mægling. Det handler om at analysere konflikter ud fra alle parters perspektiver, undgå trusler og i stedet se konflikter som et fælles problem, der må løses på respektfuld måde. Det er vigtigt ikke at skabe modsætninger. Fjendebilleder skal modvirkes.
Militarisering er baseret på menneskets frygt. Genoprustning medfører blot mere militær opbygning, endnu mere frygt og endnu flere våben i en ond spiral af enorme omkostninger.
Vi er talsmænd for dialog på alle niveauer, økonomisk og kulturel udveksling som diplomatiske redskaber til at imødekomme alle folks og alle stater behov - mod "en fælles menneskelig sikkerhed":
Udnyt alt hvad vi ved om hvordan konflikter håndteres konstruktivt. Oprethold FN-pagten, som er underskrevet af alle stater, og som foreskriver konfliktløsning ved fredelige midler. At krig er forbudt, undtagen som selvforsvar. Krig fører til flygtninge, til lidelse og til nye konflikter. Ressourcerne skal bruges til menneskers velfærd, ikke til krig og ødelæggelse.
Læs hele teksten.
Tom Vilmer Paamand - august 2018
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023