USA bruger fortsat mere på militæret end de syv efterfølgende lande tilsammen - inkluderet Kina og Rusland. Men verdens samlede udgifter for 2017 forblev stort set på samme alt for høje niveau som i årene før, og steg kun minimalt denne gang, fortæller
SIPRI
- det svenske center for fredsforskning. Denne relative stabilitet har varet de sidste otte år, efter at det foregående årti byttede fredsdividenden ud med en stigning til det nuværende plateau.
Samlet er tallet tæt på svimlende 11.000.000 millioner kroner, som USA alene står for en tredjedel af. Udover USA er de fem i toppen Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Lokalt er der sket en del forskydninger, for "Truslen fra Rusland" og USAs krav har betydet, at de centraleuropæiske lande øger udgifterne voldsomt for fjerde år i træk.
Helt modsat så falder russernes militærudgifter derimod fra nu af. SIPRIs målestok viser, at Rusland generelt har ligget nogenlunde
stabilt
under fire procent i forhold til BNP. Eneste afvigelse var et hop opad fra 2015-16, som så i 2017 blev fulgt af et planlagt dyk på hele 20 procent, der forventes at fortsætte nedad de kommende år. Dette sker selvom Ruslands økonomi faktisk har fået det lidt
bedre
de seneste år. Rusland lader fortsat militæret grovæde fra den fælles pulje, men altså relativt mindre fremover.
USAs militærudgifter er mere
urolige, og er svinget fra omkring tre procent af BNP til et kort hop op til 4,7 procent. Under Obama faldt udgifterne langsomt tilbage mod de tre procent, og dette fald er fortsat i Trumps første år.
Danmarks militærbyrde svingede de sidste årtier mellem 1,3-1,6%, men har de sidste fem år ligesom Tysklands ligget midtvejs i NATO med knap 1,2 procent. Ved slutningen af det nye forsvarsforlig i 2023 forventes Danmark at nå tilbage på 1,3 procent.
NATOs fælles mål siden 2013 er, at hver nation bør bruge 2 procent af BNP på militær, så Danmark har fortsat meget langt til dette mål. Samlet får dansk militær ekstra 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Milliarderne har politikerne fundet i hvad der kaldes det økonomiske råderum - og da penge jo kun kan bruges én gang, mister vi alle sammen på dette, da pengene ellers kunne have været brugt til noget smukt.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018
> Fredskultur, et sikkerhedspolitisk alternativ På den Nordiske Fredskonference holdt Ingeborg Breines fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed i Norge åbningstalen. Hun har i mange år arbejdet med fredsspørgsmål, både som akademiker, forfatter og som ansat i UNESCO – især med fokus på kvinder og fredskultur. Det var en meget flot tale med en del nedslag, som kan stå som selvstændige udtryk:
Jeg vil gerne citere den persiske poet Rumi, når han siger: Hinsides alle forestillinger om rigtigt og forkert er der en mark. Der vil jeg møde dig. Fredsvenner over hele verden ved, at det gør en stor forskel, når en pacifist skjuler sig i Kiev, en feminist kæmper i St. Petersborg, eller en fredsforsker siger sandheden til magten i New York.
Vi risikere at ende i et inhumant, udemokratisk samfund, hvor de unge er fanget i en konfrontatorisk, militaristisk måde at tænke og handle på. Det er på tide at anerkende, at det er det militær-industrielle kompleks der er fjenden, ikke vores naboer.
Mange ting er udenfor demokratisk kontrol. Militær sikkerhed og det såkaldte forsvar er demokratiets sorte hul.
Venner, det er tid for våbnene at tie, og på tide at styrke fredsbevægelsens rolle og muligheder. Verden har ikke brug for afskrækkelse – men samarbejde, heling, skønhed og retfærdighed – og vi, vi har et arbejde, der skal gøres.