Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Verdens militærbyrde steg ikke sidste år!
logoUSA bruger fortsat mere på militæret end de syv efterfølgende lande tilsammen - inkluderet Kina og Rusland. Men verdens samlede udgifter for 2017 forblev stort set på samme alt for høje niveau som i årene før, og steg kun minimalt denne gang, fortæller SIPRI - det svenske center for fredsforskning. Denne relative stabilitet har varet de sidste otte år, efter at det foregående årti byttede fredsdividenden ud med en stigning til det nuværende plateau.
Samlet er tallet tæt på svimlende 11.000.000 millioner kroner, som USA alene står for en tredjedel af. Udover USA er de fem i toppen Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Lokalt er der sket en del forskydninger, for "Truslen fra Rusland" og USAs krav har betydet, at de centraleuropæiske lande øger udgifterne voldsomt for fjerde år i træk.
Helt modsat så falder russernes militærudgifter derimod fra nu af. SIPRIs målestok viser, at Rusland generelt har ligget nogenlunde stabilt under fire procent i forhold til BNP. Eneste afvigelse var et hop opad fra 2015-16, som så i 2017 blev fulgt af et planlagt dyk på hele 20 procent, der forventes at fortsætte nedad de kommende år. Dette sker selvom Ruslands økonomi faktisk har fået det lidt bedre de seneste år. Rusland lader fortsat militæret grovæde fra den fælles pulje, men altså relativt mindre fremover.
USAs militærudgifter er mere urolige, og er svinget fra omkring tre procent af BNP til et kort hop op til 4,7 procent. Under Obama faldt udgifterne langsomt tilbage mod de tre procent, og dette fald er fortsat i Trumps første år.
Danmarks militærbyrde svingede de sidste årtier mellem 1,3-1,6%, men har de sidste fem år ligesom Tysklands ligget midtvejs i NATO med knap 1,2 procent. Ved slutningen af det nye forsvarsforlig i 2023 forventes Danmark at nå tilbage på 1,3 procent.
NATOs fælles mål siden 2013 er, at hver nation bør bruge 2 procent af BNP på militær, så Danmark har fortsat meget langt til dette mål. Samlet får dansk militær ekstra 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Milliarderne har politikerne fundet i hvad der kaldes det økonomiske råderum - og da penge jo kun kan bruges én gang, mister vi alle sammen på dette, da pengene ellers kunne have været brugt til noget smukt.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Hvorfor er militærets klimaudslip ikke regulerede?
Efter krav fra USA, blev militære udslip af drivhusgas fritaget for regulering i Kyoto-traktaten 1997. Paris-aftalen fra 2015 fjernede godt nok undtagelsen, men overlod det så til de enkelte nationer, om de ville skære i de militære udslip.
Og i FNs konvention om klimaændringer, er rapportering om militære udslip frivilligt, og derfor ofte fraværende. NATO kom dog just med en bombastisk udmelding om at reducere frem mod 2050, men målet er alt for ukonkret.
Der er ikke noget rimeligt grundlag for at undtage militær forurening. Alle udslip bør indgå i kravene for reduktion af drivhusgasemissioner. En underskriftsindsamling er derfor sat i gang, for at presse det kommende klimatopmøde COP26 i november til at fastsætte strenge grænser for udslip helt uden militære undtagelser, hvilket AMK naturligvis har tilsluttet sig.
Tom Vilmer Paamand - august 2021






... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021