Verdens militærbyrde steg ikke sidste år!
USA bruger fortsat mere på militæret end de syv efterfølgende lande tilsammen - inkluderet Kina og Rusland. Men verdens samlede udgifter for 2017 forblev stort set på samme alt for høje niveau som i årene før, og steg kun minimalt denne gang, fortæller
SIPRI
- det svenske center for fredsforskning. Denne relative stabilitet har varet de sidste otte år, efter at det foregående årti byttede fredsdividenden ud med en stigning til det nuværende plateau.
Samlet er tallet tæt på svimlende 11.000.000 millioner kroner, som USA alene står for en tredjedel af. Udover USA er de fem i toppen Kina, Saudi-Arabien, Rusland og Indien. Lokalt er der sket en del forskydninger, for "Truslen fra Rusland" og USAs krav har betydet, at de centraleuropæiske lande øger udgifterne voldsomt for fjerde år i træk.
Helt modsat så falder russernes militærudgifter derimod fra nu af. SIPRIs målestok viser, at Rusland generelt har ligget nogenlunde stabilt under fire procent i forhold til BNP. Eneste afvigelse var et hop opad fra 2015-16, som så i 2017 blev fulgt af et planlagt dyk på hele 20 procent, der forventes at fortsætte nedad de kommende år. Dette sker selvom Ruslands økonomi faktisk har fået det lidt bedre de seneste år. Rusland lader fortsat militæret grovæde fra den fælles pulje, men altså relativt mindre fremover.
USAs militærudgifter er mere urolige, og er svinget fra omkring tre procent af BNP til et kort hop op til 4,7 procent. Under Obama faldt udgifterne langsomt tilbage mod de tre procent, og dette fald er fortsat i Trumps første år.
Danmarks militærbyrde svingede de sidste årtier mellem 1,3-1,6%, men har de sidste fem år ligesom Tysklands ligget midtvejs i NATO med knap 1,2 procent. Ved slutningen af det nye forsvarsforlig i 2023 forventes Danmark at nå tilbage på 1,3 procent.
NATOs fælles mål siden 2013 er, at hver nation bør bruge 2 procent af BNP på militær, så Danmark har fortsat meget langt til dette mål. Samlet får dansk militær ekstra 12,8 milliarder kroner over de næste seks år. Milliarderne har politikerne fundet i hvad der kaldes det økonomiske råderum - og da penge jo kun kan bruges én gang, mister vi alle sammen på dette, da pengene ellers kunne have været brugt til noget smukt.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018
Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Lyspunkter i en svær tid
Folketingsvalget blev desværre langt fra noget "fredsvalg". Enigheden om krigspolitikken er pt så massiv, at alternative tanker om at skabe fred simpelthen bliver skudt ned. Stort set ingen kandidater tør stå på mål for dem, da et fredsbudskab åbenbart er for svært at forklare i så simple ord, at journalister kan forstå at formidle det.
I stedet falder medierne kluntet ned i, at enhver tanke om andre løsninger end bomber logisk set må være en støtte til Putin. Suk - men netop derfor må fredsbevægelsen oppe sig, og blive bedre til at servere et klarere fredssignal i denne svære tid. Fx ved at pege på, at der også er fornuftige fredsfolk i Rusland, og såmænd også i Ukraine, der søger fredeligere løsninger.
Blandt lyspunkterne herhjemme er fx Mini Marchen mod Atomvåben, Oprustning og Militarisering i København og de gode oplæg på Fredsfestivalen i Århus. Samt at der nu er en Nordisk Fredsalliance på vej mod stiftelse. Forarbejdet samlede de fleste nordiske fredsfolk, der godt nok ikke blev enige om en samlet stemme, men dog om et fælles netværk til gensidig berigelse - i første omgang i et samarbejde mod fremmede baser og atomvåben.
Rundt om i verden viser andre konflikter, at fred overraskende nok er et tiltrækkende alternativ til krig. Tudsegamle konflikter som i Colombia og Etiopien er sat på skrøbeligt vågeblus og mens det hidtil nærmest har være en helligbrøde at foreslå en forhandlet fred om Ukraine, er tanken nu pludseligt blevet mere tilladelig. Så måske!
Tom Vilmer Paamand - november 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Lyspunkter i en svær tid
Folketingsvalget blev desværre langt fra noget "fredsvalg". Enigheden om krigspolitikken er pt så massiv, at alternative tanker om at skabe fred simpelthen bliver skudt ned. Stort set ingen kandidater tør stå på mål for dem, da et fredsbudskab åbenbart er for svært at forklare i så simple ord, at journalister kan forstå at formidle det.
I stedet falder medierne kluntet ned i, at enhver tanke om andre løsninger end bomber logisk set må være en støtte til Putin. Suk - men netop derfor må fredsbevægelsen oppe sig, og blive bedre til at servere et klarere fredssignal i denne svære tid. Fx ved at pege på, at der også er fornuftige fredsfolk i Rusland, og såmænd også i Ukraine, der søger fredeligere løsninger.
Blandt lyspunkterne herhjemme er fx Mini Marchen mod Atomvåben, Oprustning og Militarisering i København og de gode oplæg på Fredsfestivalen i Århus. Samt at der nu er en Nordisk Fredsalliance på vej mod stiftelse. Forarbejdet samlede de fleste nordiske fredsfolk, der godt nok ikke blev enige om en samlet stemme, men dog om et fælles netværk til gensidig berigelse - i første omgang i et samarbejde mod fremmede baser og atomvåben.
Rundt om i verden viser andre konflikter, at fred overraskende nok er et tiltrækkende alternativ til krig. Tudsegamle konflikter som i Colombia og Etiopien er sat på skrøbeligt vågeblus og mens det hidtil nærmest har være en helligbrøde at foreslå en forhandlet fred om Ukraine, er tanken nu pludseligt blevet mere tilladelig. Så måske!
Tom Vilmer Paamand - november 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024