Umage partnere imod danske soldater til Mali
Folketinget vedtog et
yderligere dansk militært
bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA i Mali. Regningen til skatteyderne bliver på 42 millioner kroner for 30 specialtrænede soldater fra Jæger- og Frømandskorpset, samt diverse personale og et Hercules-transportfly. Enhedslisten stemte nej, og lidt mere overraskende var også to af regeringens støttepartier
imod.
Dansk Folkeparti
og
Konservative
begrundede deres afslag med et større behov for at koncentrere indsatsen i Syrien og Irak mod ISIL.
Enhedslisten
mente
at der var "
et kæmpestort misforhold i, at regeringen er klar til at udsende soldater, men samtidig systematisk har skåret ned i Danmarks støtte til FN", hvor "
Danmark ikke længere støtter FNs
Fredsopbygningskontor, som laver noget rigtig godt arbejde i Mali". Afvisningen kom dog først efter
pres
fra partiets hovedbestyrelse.
Socialistisk Folkeparti
ville gerne sende mange flere og "
langt mere robuste styrker af sted", og generelt "
opprioritere støtten til FN, også på det militære område". Partiet
Alternativet
var lidt betænkelige over hastværk og manglende oplysninger, men støttede forslaget da "
vi har en forpligtelse til som land at deltage i de FN-operationer, hvor det giver mening".
Efter interne forhandlinger blev det
danske militære bidrag til FN dog væsentligt mindre end hvad politikerne først havde
indstillet
sig på, hvor buddet lød på hele 250 kampklare soldater.
Officielt
fremsendte FN først en anmodning om dette i september, men danske soldater har alligevel gennem
længere
tid trænet til netop denne mission, der altså endte som en
helt anden
og betydeligt mindre opgave.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Danmark må påtale USAs grimme våben til UkraineSmå
landminer og
klyngebomber er forbudt gennem FN-konventioner, som Danmark, men ikke USA, har tilsluttet sig. USA
leverer den slags grimme våben til Ukraine, hvilket de tilsluttede FN-lande burde reagere på. Hvad angår klyngebomber, er det direkte en
pligt, at gøre sit
”yderste for at afholde stater, som ikke deltager i denne konvention, fra at bruge klyngeammunition”.
USA
undskylder atter med, at de leverede våben er af en høj kvalitet, der selv slukker for mekanikken – men dette er
ikke en pålidelig metode. FN-aftalen mod landminer blev vedtaget i 1997 efter en omfattende kampagne, som også AMK var aktiv i. Uanset hvilke krige og konflikter, der blusser op, er den slags aftaler lavet til at gælde netop i tilspidsede situationer – for at nedbringe død og lemlæstelse blandt civilbefolkningen, både under og efter stridighederne. Aktuelt gælder dette naturligvis også, selvom Rusland spreder landminer overalt.
Tom Vilmer Paamand - december 2024
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg