Umage partnere imod danske soldater til Mali
Folketinget vedtog et
yderligere dansk militært bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA i Mali. Regningen til skatteyderne bliver på 42 millioner kroner for 30 specialtrænede soldater fra Jæger- og Frømandskorpset, samt diverse personale og et Hercules-transportfly. Enhedslisten stemte nej, og lidt mere overraskende var også to af regeringens støttepartier
imod.
Dansk Folkeparti og
Konservative begrundede deres afslag med et større behov for at koncentrere indsatsen i Syrien og Irak mod ISIL.
Enhedslisten mente at der var "
et kæmpestort misforhold i, at regeringen er klar til at udsende soldater, men samtidig systematisk har skåret ned i Danmarks støtte til FN", hvor "
Danmark ikke længere støtter FNs Fredsopbygningskontor, som laver noget rigtig godt arbejde i Mali". Afvisningen kom dog først efter
pres fra partiets hovedbestyrelse.
Socialistisk Folkeparti ville gerne sende mange flere og "
langt mere robuste styrker af sted", og generelt "
opprioritere støtten til FN, også på det militære område". Partiet
Alternativet var lidt betænkelige over hastværk og manglende oplysninger, men støttede forslaget da "
vi har en forpligtelse til som land at deltage i de FN-operationer, hvor det giver mening".
Efter interne forhandlinger blev det
danske militære bidrag til FN dog væsentligt mindre end hvad politikerne først havde
indstillet sig på, hvor buddet lød på hele 250 kampklare soldater.
Officielt fremsendte FN først en anmodning om dette i september, men danske soldater har alligevel gennem
længere tid trænet til netop denne mission, der altså endte som en
helt anden og betydeligt mindre opgave.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Ringe enighed om EUs forsvarspolitik EU-landenes borgere vil helst holde sig helt ude af en stormagtskrig, viser en
ny rundspørge. Spørgsmålet om hvilken side, der burde støttes i en konflikt mellem hhv Rusland og USA, eller Kina og USA, besvares massivt med "ingen af dem". Men Polen, Danmark og Tjekkiet skiller sig ud af flokken, ved at et stort mindretal gerne vil kæmpe sammen med USA. Overraskende nok foretrækker nogle få procent her Rusland, også i Danmark.
Danmark har også en markant større lyst til at investere militært i NATO fremfor i EU, end resten af EU har. EUs sanktioner mod Rusland er ikke hårde nok, synes Danmark - men støttes kun af et mindretal af andre EU-lande. Og der er gjort
rigeligt for at afslutte borgerkrigen i Syrien, mener mange i Danmark og Holland - hvilket er modsat de fleste andre lande.
Til gengæld er der ret udbredt enighed om at stole langt mere på EU, end på USA - omend svaret "ingen af dem" også her vejer tungt. Undersøgelsen er foretaget af tænketanken
European Council on Foreign Relations, som blandt andre den tyske politiker Joschka Fischer og rigmanden George Soros står bag. Formålet afspejler sig i overskriften, der trods de spredte resultater er:
Give the people what they want: Popular demand for a strong European foreign policy.
Tom Vilmer Paamand - september 2019
...
Aktuelle indlæg
...
UAktuelle indlæg