Fra en tid med 'berufsverbot' mod militærkritik
7. februar døde Karl Otto Meyer, der var en kendt mand fra det danske mindretal i Sydslesvig. Han var uddannet lærer og sad som politiker 25 år i delstaten Slesvig-Holstens parlament, men blev også chefredaktør for Flensborg Avis.
Begge steder stod han frem som fredsaktivist, atomkraftmodstander og EU-skeptiker, hvilket som yngre betød at han fik statsligt forbud mod at arbejde som lærer. Sådanne berufsverbot (ansættelsesforbud) er i Tyskland forbud mod ansættelse i offentlige stillinger af personer, som er mistænkt for en "forfatningsfjendtlig" indstilling. Forordningen hedder officielt Radikalenerlass, altså ekstremistforordningen, og blev indført i det daværende Vesttyskland i 1972.
Meyer mistede sin stilling som skoleleder og fik forbud mod at undervise, da han offentligt i Sønderborg 1952 havde kritiseret vesttyske planer for genoprustning. Meyer mente også, at dansksindede sydslesvigere skulle nægte tysk militærtjeneste, da der fortsat var problemer med dette mindretals mulighed for at få dansk skoleundervisning og politisk indflydelse på landspolitikken.
Delstatens kulturminister erklærede, at sådanne holdninger stred mod den loyalitetspligt over for staten, som kræves af offentligt ansatte, og fik Meyer fyret. Forbuddet betød at han stod uden arbejde og indtægt, men han kæmpede videre mod forbuddet ved domstolene - og vandt efter to års sit job tilbage.
Fyringen af Meyer gjorde ham kendt, for gennem årene blev officielt kun 328 vesttyskere ramt på samme vis. Selv om retspolitiske organisationer anslår tallet til op mod 1250, er formålet med forordningen primært at skræmme til passivitet og lydighed, og flere millioner tyskere er blevet undersøgt. At gøre dette kræver omfattende overvågning og enorme arkiver hos sikkerhedstjenesterne.
Siden 2003 er dog kun en enkelt lærer blevet nægtet statslig ansættelse, da han havde deltaget i demonstrationer mod nazisme og tysk krigsdeltagelse, samt var talsmand for den autonome antikrigsgruppe Antifaschistischen Initiative. Han vandt sin genansættelse i 2007. Selvom sjældent brugt er truslen om berufsverbot fortsat en mulighed, da kun to delstater helt har afskaffet ordningen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016
Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960.
Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Verdens militære forbrug falder fortsat!
Den optimistiske grønne streg på grafen illustrerer, at den brune streg med verdens militære udgifter kan aflæses med en vis optimisme. For selvom der har været en del udsving, har byrden set over tid været faldende siden 1960. Faldet, målt som relativ andel af bruttonationalproduktet, er også afspejlet herhjemme, vist i den danske blå stregs mere beskedne udsving.
Det er dog også tydeligt, at verden kun i for kort tid fik gavn af den såkaldte fredsdividende. Efter den kolde krig skulle alle have haft glæde af at spilde færre penge på våben - så fra et forbigående grimt hop opad midt i 1980erne, drattede kurven igen pænt nedad.
Dette gode fald er desværre bremset. Bortset fra et ryk opad i 2010, og et tilsvarende nu igen fra 2020, har kurven de sidste årtier omtrent ligget vandret. Nu finder en ny Kold Krig næring efter Ruslands angreb på Ukraine, men selv med NATOs nu påtvungne 2% på vej også i Danmark, er der fortsat meget langt op til 1960ernes voldsomt meget højere tal.
I absolutte tal ser tallet naturligvis meget mere alarmerende ud, men ved i stedet at fokusere på nationernes overordnede budgetter bliver det tydeligt, at de færreste af dem bruger mere end nogle få procent af deres BNP på oprustning. Men lige så indlysende er det, at resultatet er så rigeligt med militær - for selv relativt få bøller kan ødelægge al fred.
Beregningerne er fra SIPRIs forskere, der læner sig op ad officielle militære budgetter og justerer dem til en fælles standard. Fx når SIPRI frem til højere tal for Kina, end de officielle oplysninger, og også USA forputter udvikling af atomvåben mm. Forskerne anser dog, at sådanne skjulte tal afspejles i de officielle, så dette ikke rokker ved den påpegede generelle nedgang.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024